Jeg mener bare, at beskyttelsespenge, stenkast, overtagelse af folkets hus, skyderier på åben gade mm., er værre end at to parter frivilligt indgår en aftale om noget hash der skifter ejermand.
Der var på et tidspunkt en bruger (husker ikke hvem) der kaldte din stil for drive-by debat. Jeg synes det ovenstående illustrerer det fænomen ganske fint. Du kommer med en påstand (huspriserne i Nørrebro STYRTDYKKER), når folk så påpeger at det ikke er helt korrekt og du ikke kan bevise din påstand, så tager du en spand lort frem og overdænger debatten.
Ligesom Matias, så er jeg sikker på, at både Okacha og Halil forstår hvad du prøver at sige, nemlig at mange der bor i Nørrebro gerne vil flytte, fordi de er utrygge i området. Som Matias påpeger, så er det bare ikke helt nok i forhold til din påstand. Da jeg googlede fandt jeg følgende link (
https://www.dr.dk/nyheder/indland/midt-i-bandekrigen-flere-soeger-vaek-fra-mjoelnerparken). Direktøren for boligselskabet siger: "det er rigtigt, at der er en stigning i beboere, som har undersøgt muligheden for at komme et andet sted hen". Han siger dog samtidig også: "Mjølnerparken er et sted, der er meget søgt og med lange ventelister, så vi har ikke nogen problemer med at få lejet ud".
Så selvom du ganske givet har ret i, at flere familier gerne vil væk fra området, så er det altså ikke det samme som at huspriserne påvirkes negativt. Eller overhovedet påvirkes.
Ift din påstand om hash-salg, så er det jo næppe selve salget der er problemet, men nærmere det der følger med, i form af bevogtning af territorier osv. Mon ikke netop hashsalg (sikkert også andre stoffer) er en af de primære grunde til vi ser en bandekrig? Det er jo ikke (kun) fordi de gerne vil have lidt rav i gaden.