Snak

Forestillingen om, at familien er det eneste sted, hvor pres kan forekomme – som det forstås her, hvor arrangerede ægteskaber skal sidestilles med tvangsægteskaber – er eksemplarisk kulturel blindhed. Som om der ikke er socialt pres uden for familien.

At velfærdsstaten i vid udstrækning har elimineret nødvendigheden af klassiske, konservative familiemønstre, er jeg personligt ganske godt tilfreds med, men det er sgu ikke nogen sandhed, der overskrider tid og sted. Men selvfølgelig, hvis man tror, at man er "fri"...

og svaret var det chokerende, at man, fra Islamisk Trossamfunds side, kun stort set tager afstand fra stening. Deres begrundelse for ikke fuldt og helt at tage afstand fra denne modbydelige form for henrettelse var, at stening optræder to steder i Koranen, og at de, der blev stenet, i øvrigt selv ønskede det.

Det tror jeg så ikke helt der er blevet sagt. Lærde og islamiske organisationer henviser almindeligvis til at koranen ikke forskriver stening.
Dødsstraffen med stening til døden for hor kendes kun fra hadîth er forklaringen.
Det er også det Jørgen Bæk Simonsen har pointeret.

Det er selvfølgelig en teoretisk diskussion (det med stening), fordi det ikke ligefrem er et aktuelt emne i Danmark.
Men jeg forstår godt at Inger kan blive frustreret over, når der ikke tages entydig afstand til en så modbydelig praksis. Men hun skriver hun er liberal og at det primære er at de danske muslimer overholder og respekterer dansk lovgivning og værdier. Men hvordan er det liberalt at fortælle at bestemte holdninger bør føre til at man forlader det land(mange)er født og opvokset i, fordi de ikke vil tage entydig afstand til stening. Når de i øvrigt ikke tager den holdning i egen hånd eller arbejder på at indføre den slags. Eller de demokratisk set er i deres gode ret til at have disse holdninger.

Når Venstre-politikere kalder sig selv liberale, bør man slå en hånlatter op.

Enig, derfor skal man følgelig ikke stemme Venstre.

Forestillingen om, at familien er det eneste sted, hvor pres kan forekomme – som det forstås her, hvor arrangerede ægteskaber skal sidestilles med tvangsægteskaber – er eksemplarisk kulturel blindhed. Som om der ikke er socialt pres uden for familien.

Forskellen er jo den, at man tvinges eller presses ind i noget juridisk bindende, hvilket i teorien allerede dèr kan være en ugyldiggørelse. Derfor er Baboons eksempel med den seksuelle debut, naturligvis også helt på månen.

Ligeledes er argumentet om at socialt pres også eksisterer andre steder, vel ikke et argument for at der ikke skal sættes en grænse et eller andet sted. Der er i den henseende ikke noget odiøst i, at man beder om modpartens definition af de to begreber, arrangeret og tvunget ægteskab. Grænsen mellem de to kan sagtens være hårfin, hvor den første bare fremstår lidt mere spiselig.

Udtryk som "vores fordomsbriller" bliver for fladpandet. Jeg opfatter mig selv som kulturrelativist, men er ikke af den opfattelse, at al praksis udmiddelbart kan og bør udfoldes uanset hvor man befinder sig.

Forskellen er jo den, at man tvinges eller presses ind i noget juridisk bindende hvilket i teorien allerede dèr kan være en ugyldiggørelse

Hov, var der ikke noget med, at disse aegteskaber ikke er juridisk bindende i Danmark? Saa jo, de er ugyldige, ogsaa i praksis.
Det hele maa vaere en storartet plan om at modtage mest muligt i overfoerselsindkomst.

Hov, var der ikke noget med, at disse aegteskaber ikke er juridisk bindende i Danmark? Saa jo, de er ugyldige, ogsaa i praksis.
Det hele maa vaere en storartet plan om at modtage mest muligt i overfoerselsindkomst.

De er kun ugyldige, rent juridisk, i det omfang de ikke registreres hos folkeregister og kommune. Kirkeministeriet har givet flere Imamer bemyndigelse.

Bosse, jeg skrev pres, ikke tvang. At man er pålagt et socialt pres om at man skal gifte sig er da uafhængigt fra, hvorvidt man indgår et tvangsægteskab. At anse reaktionære familiemønstre som per definition værende tvang er enormt problematisk, er jeg kulturrelativist nok til at mene.

Kan man formode, at mange reele tvangsaegteskaber ikke registreres? Islamisk lov er jo haevet over dansk, saa de ser vel ingen grund til at registrere aegteskabet. Nogle af aegteskabene er jo ogsaa indgaaet med mindreaarige, og disse er selvfoelgelig ikke registreret.

Bosse, jeg skrev pres, ikke tvang. At man er pålagt et socialt pres om at man skal gifte sig er da uafhængigt fra, hvorvidt man indgår et tvangsægteskab. At anse reaktionære familiemønstre som per definition værende tvang er enormt problematisk, er jeg kulturrelativist nok til at mene.

Jeg er ikke uenig, men i praksis og ikke bare semantisk, behøver der ikke være helvedes stor forskel på pres og tvang. Vore egne mønstre er jo lige så reaktionære, men mere ud fra en romantisk kontekst, som ikke altid holder vand. Og nej, jeg anser det ikke per definition som tvang, men hvis man skal have en debat om det, anser jeg det som ganske vigtigt, at man snakker ud fra samme præmisser. Jeg tror den gennemsnitlige dansker lander på tvang et stykke før en muslim, alene i det øjeblik du fjerner den romantiske faktor, og indgår i et ægteskab alene fordi det giver god mening.