Snak

Man skal bare være klar over at Alterntivets politik er virkelighed om 40 år. Privatbilismen er afløst af statsdrevne førerløse biler. Forbruget er nedgraderet ligesom arbejdstiden.

Like it or not som Genesis synger.

Hvad skal vi så med Uffe E, hvis det kommer alligevel?

Vil hans "Marshallplan for Mellemøsten" forresten også blive realiseret?

Jeg tror iøvrigt ikke på, at du giver to shits for parcelhusdanskeren Pibe. Du er bare nødt til at alliere dig med dem, fordi i har en fælles "fjende"/interesse.

Nå, tak.

Det er ellers et gratis område at spare på i dette rige og dog efterhånden så åndsfattige land.

LA vil have musikken ud af kulturinstitutionen DR, mens Ahrendtsen vil flytte den til DKT, under påskud af at ville ‘beskytte musikken’, hvilket er det samme som at destruere den fuldstændigt idet, at opera ikke er det samme som orkester- og kormusik.

Men det ved idioterne ikke - og folk er sgu nok ligeglade.

Sådan er det jo, men jeg synes godt nok, det er trist, at vi skal være sådan et kulturelt uland.

DR’s ensembler har opbygget en særegen lyd gennem de sidste 100 år og er at betegne som et landshold:

Altså noget ypperligt, man stræber efter og har som ultimativt mål osv. Flytningen = nedlæggelsen vil således være et nyrestød til hele fødekæden.

Det er simpelthen en grund til at børn og unge vil øve og dygtiggøre sig 6-7 timer om dagen.

Det kan vel ikke samtidig være uvidenhed og et påskud. Men man må da håbe, det ikke ender sådan uanset.

Forresten, mht talentmassen vil folkeskolereformen vel også gøre indhug?

@Pibe,

Jeg har nok svært ved at se problemet i at nazister og sharia-fascister ikke har kulturel gennemslagskraft i medierne. Hvorfor skulle pluralisme i den forstand i sig selv være tilstræbelsesværdigt?

Nu gik diskussionen på, om DF og LA-segmentet kunne forventes at bakke op om foretagenet, hvilket unægtelig bliver lidt sværere for dem, hvis/når DR - og kulturparnasset i øvrigt - behandler dem som spedalske.

De to partiers vælgere udgør desuden små 30% af befolkningen (2015). De er en stor del af den virkelighed, eksempelvis DR skal favne. Det skulle nødig ende med amerikanske tilstande, hvor en Hollywoodmanusforfatter, en CNN-reporter eller en Harvardsociolog lige så godt kunne have med Marsmænd at gøre, når han/hun bevæger sig ud i Trumpland.

Det er fint med mig, at private virksomheder løser en række samfundsopgaver. Men du har helt ret i, at nogle opgaver simpelthen er for vigtige til at blive lagt i hænderne på private. Hvad gør vi fx, hvis de facto monopolet NETS går konkurs? Det er jo helt fundamental samfundsinfrastruktur, de arbejder med. Alt andet end en statslig intervention vil være utænkelig. Og hvem skal så betale? For de borgerlige er privatisering for mig at se mere baseret på et ideologisk korstog end sund fornuft.

Et håbløst eksempel. Nets er røv og hat uden Dankortet, og alle der bare nogenlunde perifert har kontakt til den finansielle sektor, ved at det traditionelle Dankort, og betalingskort i det hele taget er på vej i samme retning som telefoner med drejeskiver. Betalingsløsninger, er et område i rivende udvikling. Staten skal på ingen måde holde hånden under hverken Nets, eller Dankortet for at vi kan fastholde en utidssvarende konstruktion.

@Jonas

Spørgsmålet er vel også, om man kan vælge at bosætte sig på Lars Tyndskids mark og forvente de samme bekvemmeligheder som man har i mere tætbebyggede strøg. Ofte giver det hverken mening i forhold til økonomi eller miljø, at man kører diverse strækninger med en given hyppighed. I forhold til billetpriser er eksempelvis Arriva underlagt de samme regler som DSB, hvor loftet nedsættes af trafikstyrelsen i samsvar med et inflationsmål. Her er der så råderum i forhold til at justere priser individuelt på diverse strækninger, men det siger sig selv hvorfor det bør være sådan.

I forhold til udlicitering og frasalg af infrastruktur og naturressourcer, er det i høj grad individuelt afhængigt. Generelt er stater og offentlige virksomheder bare elendige til at drive forretning. Det er ofte fordi incitamentet ikke er der, især hvis man arbejder under budget, hvor der ikke er brugerbetaling. En leder i en privat virksomhed vil her søge at maksimere et overskud, da det er det han måles på. En leder i det offentlige vil bruge hele sin budgetramme og gerne inflatere den, fordi effektivitet er kontraproduktive for ham. Går han X antal millioner under budget, men stadig leverer inden for de målparametre han skal, er resultatet at han på et tidspunkt bare får samme antal millioner mindre i budget, og derved vanskeliggør sit eget arbejde.
Videre er en stor del af de budgetter der gives mere politisk motiveret, end motiveret i sammenhæng med samfundsøkonomisk effektivitet.

Der er en del ting staten kan varetage, men der er også ting der er for komplicerede eller dyre til at det giver mening. Videre er der altid flæben, hvis man giver noget fra sig man ikke selv kunne drive lønsomt, med de som overtager kan. Dong er jo i et omfang et eksempel på det. Det er kritisabelt at ministeriet ikke kan redegøre for centrale elementer, og jeg er da også ganske sikker på at Corydon har melet sin egen kage. Det skal dog i sig selv ikke være bestemmende for den slags beslutninger i fremtiden. Overordnet bør der henstilles til mere kontrol og kompetence. I forbindelse med finanskrisen og bankpakkerne, har man eksempelvis også malet et skønmaleri efterfølgende om 18 mia. i statskassen, men faktum er stadig at man påtog sig en alt for stor risiko for en ganske mager profit. Blandt andet at man fraskrev sig retten til at konvertere til aktiekapital var helt på månen.

Vil hans "Marshallplan for Mellemøsten" forresten også blive realiseret?

Nu var Marshallplanen jo en genopbygningsplan, der omfattede en række modkrav, der blandt andet havde til hensigt at modvirke en uhensigtsmæssig politisk udvikling og fremme handel og tilknytning til Vesten. I den forstand virker det som en udmærket ide til at skabe stabilitet og bremse flygtningestrømmene. Men det vil da nok være vanskeligt i praksis. Omvendt hører jeg ingen realistiske forslag fra højrefløjen, der ikke indebærer tilbagevenden til tilstande, vi bestemt ikke ønsker at opleve i Europa igen.

Det er muligt, Alternativet til tider kommer op med nogle fjollede ideer. Men fx er forslaget om borgerløn jo en effektiv vej til at afbureakratisere. Jeg er nok ikke 100 pct. enig i modellen, men det er sgu positivt, at der er et parti, der lægger op til en markant forsimpling af de sociale overførsler. I dag bruges der massive ressourcer på at administre systemet, og ingen har vel et tilbundsgående overblik over reglerne. De ressourcer kunne i stedet bruges på rent faktisk at hjælpe familier ud af en negativ social spiral.

Den type tænkning kræver dog nok, at DJØF-segmentet i den offentlige administration suppleres med faggrupper, der tænker i mennesker og samfund som mere end en teoretisk abstraktion. Således er sandsynligheden for, at det kommer til at ske, desværre minimal. Administratorer er generelt ikke gode til at forholde dig til den virkelige verden.

Generelt er stater og offentlige virksomheder bare elendige til at drive forretning.

I en dansk kontekst er det, du skriver her, faktuelt forkert. Der er komparative analyser, der har vist, at den danske stat har været særdeles effektiv og dygtig til at drive flere centrale "forretningsområder" i samfundet. Måske fordi mange offentligt ansatte grupper ofte er drevet af de rigtige incitamenter - nemlig at skabe god service for borgerne vs. at tænke i profitmaksimering.

Man sidder imidlertid i dag med en fornemmelse af, at dette er ved at blive sat over styr med indførelsen af New Public Management, som netop er et styringsparadigme hentet fra det private erhvervsliv. I England er man kommet frem til, at NPM er en fejltagelse. I dag er ministerierne koncerner, og borgerne er blevet til kunder. Idiotien kender tilsyneladende ingen grænser.

Selvtilliden fejler som oftest ingenting i den private sektor. Men det er som om, man slet ikke fatter, at der er enorm forskel på politisk ledede demokratiske stater, kommuner osv. og en - i sammenligning hermed - simpel forretning. At de to ting bliver sammenlignet, er useriøst. Selvfølgelig kan nan lære af hinanden. Men grundlæggende er det æbler og pærer. Det vil man vide, hvis man har arbejdet i begge sektorer.