Snak

Har du nogle af de komparative analyser ved hånden?

Den analyse, jeg tænker på, blev beskrevet i MandagMorgen. Den har jeg desværre ikke abonnement til længere, men der bliver refereret til den her:

https://www.folkeskolen.dk/520232/det-offentlige-mere-effektivt-end-det-private

Her et andet eksempel:

http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i2528/Offentligt-eller-privat---pris-og-kvalitet-skal-i-hoejsaedet

Søg selv videre...

Har du rent faktisk læst indholdet af de links?

At sektor A har haft en højere forøgelse af produktiviteten end sektor B, er jo ikke det samme som at sektor A således er mere effektiv, produktiv eller mere lønsom end sektor B.

I den anden artikel, påpeges det eksplicit at selvom der findes konkrete data på nogle områder der peger på lavere omkostninger, men at datamængden ikke er stor nok til at man drage endelige konklusioner. Datamængdens størrelse, skyldes endda at man ikke har sat flere end fire af disse projekter i søen.

Synes du virkelig at du står med en rygende pistol?

Nej. Men det gør du jo omvendt heller ikke. Eller ved du noget, som eksperterne på området ikke ved? Som jeg netop skriver i et andet indlæg, er det ofte æbler og pærer, man forsøger at sammenligne. At man kan påvise gode produktivitetsstigninger i det offentlige plus man på mange området ikke kan dokumentere, at private læser opgaverne bedre, taler ikke din sag.

Som nævnt kan jeg ikke få adgang til artiklen i MandagMorgen, der refererer til de konkrete analyser. Men særligt den sidste artikel beskriver da fint, hvor tyndt et grundlag hele debatten hviler på.

Jeg tror professoren her har nogle gode pointer om, hvad det egentlig handler om:

http://www.kl.dk/Momentum/momentum2010-6-4-id72108/

Er de privatansatte mere effektive?

Hvis man forsøger at gå statistisk til værks for at undersøge, om der er en reel forskel på den private og den offentlige sektors effektivitet, støder man ifølge Bent Greve ind i det problem, at man ikke statistisk set kan dokumentere produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor, som man kan i det private. Men hvis man alligevel vælger at se på de senere års produktivitetsstigninger inden for det private erhvervsliv, har det i hvert fald ikke meget at prale med. Italien er det eneste OECD-land, som har haft en lavere produktivitetsudvikling end Danmark i perioden 2000-2008. Alligevel er det oftest den offentlige sektor, der må stå for skud, og det har ifølge Bent Greve sin helt naturlige forklaring:

"Trods de lave produktivitetsstigninger i det private, accepterer man langt hen ad vejen, at det private gør, hvad de kan, fordi de har en bundlinje. Dybest set kan man tillade sig at være hamrende ineffektiv i en privat virksomhed, hvis bare man skaber overskud. Modsat er det offentlige skattebetalt, og man tænker derfor hele tiden på, at hvis man kan øge effektiviteten, så kan vi sænke skatten," forklarer Bent Greve.

Den første artikel giver absolut intet. Jeg antager det er den lettere uddaterede out-put metode man har brugt, året taget i betragtning, men det fremgår ikke om det relaterer til den ikke-markedsmæssige del eller det hele. Videre står der intet om en tidshorisont eller hvad udgangspunktet er.

Budgetloven skulle gerne have pyntet lidt siden da.

Den anden relaterer sig ret direkte til ting hvor der ikke er brugerbetaling af nogen art som sådan. Typisk kører du med fast takst på plejeydelserne når eksempelvis ældrepleje udliciteres. I den henseende er der også en tåbelig kanibalisme, når det offentlig og private direkte konkurrerer baseret på måltal, med fast takst. En stor del af problemet har også været, at man ikke kan strikke en ordentlig udbudskontrakt sammen og ikke har ført tilsyn efterfølgende.

En stor del af problemet har også været, at man ikke kan strikke en ordentlig udbudskontrakt sammen og ikke har ført tilsyn efterfølgende.

Udbudskontrakter o.l. skaber også bureaukrati, der skal betales for, ligesom det offentlige har et problem, der skal løses, når de private alternativer går konkurs, ikke løser opgaverne acceptabelt osv. Alt sammen omkostninger, der også bør tælles med.

Som jeg skriver andetsteds, er der uden tvivl opgaver, som bedst løses privat i en konkurrencesituation. Men jf. ovenstående links synes jeg ikke, jeg har en bevisbyrde at skulle fremsætte i forhold til at sandsynliggøre, at der er mange særligt velfærdsopgaver, som det offentlige løser mindst lige så godt og effektivt. Indikatorerne på det er relativt stærke og det modsatte vist bare påstande. Men som professoren påpeger, eksisterer der ikke et solidt sammenligningsgrundlag på flere områder. Det skyldes blandt andet, at det er ganske vanskeligt og ressourcetungt at måle på kvalitet og effektivitet på flere af de velfærdsydelser, det offentlige leverer på bl.a. socialområdet. På fx sundhedsområdet kan det være nemmere, da det fx er muligt at se på, hvor mange operationer af en bestemt type, der gennemføres, og om de lykkes. Men igen er patienternes forudsætninger jo individuelle. Og i forhold til det private har komparative analyser blandt andet peget på, at privathospitaler kan fravælge patienter, hvor operationerne af den ene eller anden årsag kan blive mere komplekse og dyre. Dem må de offentlige hospitaler så tage sig af.

Det er min opfattelse, at det gængse postulat om højere effektivitet i den private sektor er netop det: Et postulat. Min svoger, der arbejder i banksektoren, bruger fx meget tid på at spille golf med kunder eller sidde i VIP-boksen til fodboldkampe. Hvis begge parter ønskede effektivitet, kunne der nok findes mere effektive forummer til at lave forretninger...

. En stor del af problemet har også været, at man ikke kan strikke en ordentlig udbudskontrakt sammen og ikke har ført tilsyn efterfølgende.

På udbudsfronten er der nogle fantastiske muligheder indenfor det offentlige, som ikke sjældent mistes pga. de nævnte ting.

Mentaliteten er, sat på spidsen, “det er ikke mine penge, så jeg er egentligt ligeglad med pris, kvantum, ydelsen m.m., så længe det bare er nemt og budgettet bliver brugt”.

Det forhindrer dog ikke kassemesteren Kristian Jensen og hans regnedrenge i at bruge det som argument, når der skal skæres til tilskuddene. Og med god grund - mulighederne er der.

Der er ret klare og detaljerede regelsæt for, hvordan et udbud skal strikkes sammen:

https://www.kfst.dk/offentlig-konkurrence/udbud/udbudsregler/

Ja tak, det er jeg klar over.

Bosse, antager jeg, sigter mod indholdet af disse kontrakter. Her halter det på nogle områder.

Iøvrigt en pudsig sætning med “klare og detaljerede” i.

Men en spændende diskussion om, hvordan man i praksis skruer den bedste kontrakt sammen.

Hvad er det konkret, der halter?