Ok, jeg tror måske jeg har fundet "fejlen". At du skal beskyttes af politiet, som eksempelvis Westergaard, er selvfølgelig beklageligt, men har ikke meget med ytringsfrihed at gøre. Ytringsfriheden har han stadig.
Ytringsfrihed er ikke at kunne sige hvad man vil, uden at folk bliver sure. Ytringsfrihed betyder (sådan helt simpelt), at jeg kan sige hvad jeg vil, uden at staten kan kriminalisere mine ytringer. Indtil for nylig (om ikke andet, så i teorien), så ville du kunne blive dømt for at brænde en bibel, det er en ret klar indskrænkning af ytringsfriheden (ligesom injurier). Derimod bliver min ytringsfrihed ikke indskrænket, hvis jeg siger til en rocker, at det kun er bøsser der kører på motorcykel, og han efterfølgende giver mig en på løget.
Jeg er enig med dig i, at det bestemt ikke er ønskværdigt, at man ikke kan kritisere grupper, religioner eller hvad nu uden at skulle frygte for sin egen sikkerhed. Men det har ikke meget med ytringsfrihed at gøre.
2) ikke ser alvoren i ovenstående.
Mit indtryk af tråden her, er at langt de fleste (nærmest uanset politisk overbevisning) er enige i problemet. Det er du, Pibe og jeg også. Men vi er nok bare ikke særligt enige i løsningen, eller hvordan vi griber problemet af.
Derudover, så tror jeg det var Repos (sikkert også Kaffe ved anden lejlighed) der påpegede, at det måske bare ikke er alle der er enige i, at det (indvandring) er vores største problem. Og det er ikke fordi indvandring/integration ikke er et problem, men nærmere fordi vi også har en række andre udfordringer der også skal løses.