Snak

Med tre kvinder i spidsen for samfundet, meddeler danske kvinder, at de samtidig opgiver magten i hjemmene.

Alt for meget direkte demokrati er efter min bedste overbevisning en dårlig ide.

Sådan. Se eventuelt Polen i 1600 og 1700-tallet.

"Se eventuelt Polen i 1600 og 1700-tallet"

- Eller Schweiz nu. Lorteland (har lige modtaget tre fartbøder for over to år gamle forseelser derfra)!

Det lyder da også totalt fejt.

Overtrædelserne bestod af en á ca. 30 km/t for hurtigt, og to á ca. 20 km/t for hurtigt. Alle tre på motorvej. Jeg synes faktisk det er lidt skørt, at blive opkrævet for dem, så relativt lang tid efter hændelserne (det er to og et halvt år siden), men sådan er det jo bare. Måske ivrigheden hænger sammen med, at deres takster er ret høje. Nå, jeg kunne jo bare holdt mig til deres fartgrænser.

Det sagt synes jeg nu at Schweiz virker til at være et land, der fungerer ret godt, trods deres version af direkte demokrati.

Men ud fra det argument skulle man jo slet ikke have en regering, men bare køre alt i Folketinget.

Pointen med det repræsentative demokrati er jo, at man har erkendt, at det ikke er hensigtsmæssigt at inddrage alle i alle beslutninger. Derfor giver det endog rigtig god mening at hive ministre ind, som ikke er folkevalgte, hvis de til gengæld bidrager med andre kompetencer. Hvis Folketinget ikke bryder sig om det kan de så passende vælte regeringen, og hvis folket ikke bryder sig om det, så må de vælge nogle andre til Folketinget. Alt for meget direkte demokrati er efter min bedste overbevisning en dårlig ide.

Nu har vi jo repræsentativt demokrati i Danmark uanset - alt den stund, at Folketinget udgør den lovgivende forsamling.

Det er da et almindeligt demokratisk princip, at administrationen er politisk ledet, og at den politiske ledelse hviler på et folkeligt mandat (læs: Vælgertilslutning).

At statsministeren/præsidenten/whatever så skal have mulighed for at vælge sine ministre uden for den lovgivende forsamling er vi som nævnt mange gange allerede enige om. Man kan vel se det som en styrkelse af magtens tredeling.

Möger havde hverken folkeligt mandat eller - med foreløbig bevisførelse - meritterne til at tage en central position i Regeringen. Så kan man sige, at vælgerne bare kan straffe regeringspartierne ved det kommende folketingsvalg. Og det er er der jo meget, der tyder på, at de vil. Det var såmen bare pointen.

At statsministeren/præsidenten/whatever så skal have mulighed for at vælge sine ministre uden for den lovgivende forsamling er vi som nævnt mange gange allerede enige om. Man kan vel se det som en styrkelse af magtens tredeling.

Det er muligvis mig der er træt, men jeg synes nu stadig din bemærkning om at demokrati betyder folkestyre lød som om du mener noget andet. Men fred være med det.

Nu har jeg hidtil kun forholdt mig til princippet, og ikke til Möger, men jeg er ikke enig i, at han ikke havde meritterne til at blive minister. Han er en helt central faktor i forhold til at SF er kommet til et punkt hvor de er i regering. Og jeg synes også han har været en af de to bedste SF-ministre, samtidig med at han har været central for regeringens sammenhæng. SFs problem har ikke været det han har udrettet som skatteminister, men snarere at han har manglet i forhold til at holde styr på de indre linjer.

http://ekstrabladet.dk/n…1823032.ece

Nu er det naturligvis Ekstra Bladet der bringer den, men såfremt dette er rigtigt, er det eddermame koldt lavet af Möger, specielt hvordan Villy har hjulpet ham frem.

Læste (og så/hørte) denne blog i dag. Selvom jeg er - sådan, rent stemmemæssigt - er tættere på LA end på A, synes jeg Bjarne Corydon svarer godt og tålmodigt for sig. Jeg kan godt lide hans ro i situationen, og den måde han med sin (i øvrigt helt rimelige) non-accept af OBOs "måde", affejer sammes beskydninger rettet mod finansministeren.
http://blogs.jp.dk/vejen…en-politik/

Ole Birk er ganske underholdende med sine ofte virkelighedsfjerne udtalelser, bl.a. nævner han at Irland allerede nu er rigere end Danmark. Vi kan med sikkerhed konstatere at han ingen irere kender.

Gad vide om Bjarne Corydon nogensinde kan hidses op, til et punkt hvor han hæver stemmen over Barry White-niveau? Han er sjældent set bevidst om at bevare den dybt seriøse udstråling.