Mercenary. Ja man kan jo bilde de fleste alt muligt på ærmet, når bare man formulerer det som en kompliment.
Pukledyret. "Er der så ingen herinde der mener at man kan godt kan fortjene et par flade for det man går rundt og siger? Lige præcis med folkevalgte er det et kæmpe problem hvis de ikke kan give udtryk for deres holdning uden at blive truet eller passet op"
- Min bemærkning gik direkte på ordet i den offentlige debat. Hvis Inger Støjberg, som privat person, gav en person med andet ophav end dansk, end lagkage med tallet 50 på, og sagde, at det var for at fejre, at der nu kom færre af hans slags ind i landet, kunne jeg godt finde på at stikke flade. Men selvom holdningen fra afsenderen er den samme, er situationen jo en helt anden, og direkte henvendt til en enkelt person.
"... derfor jeg ikke helt forstår det ræsonnement med at man skal have ret til at sige hvad som helst til andre mennesker, og at vold konsekvent underkendes som noget degenerede tumper tyer til. Overgreb kan antage mange former, herunder også som ord"
- Personligt anser jeg ikke nødvendigvis mennesker, der vælger den fysiske kommunikation, som degenererede tumper. Aggressivitet er en grundfølelse, og den må naturligvis tøjles, men derfra og til ikke at kunne forstå den, er et godt stykke vej. Mht. ordet som parallel til fysisk angreb, accepterer jeg ikke din præmis. Det man ser prøver på i bl.a. USA (nok primært), er en accept af, at mikroaggressioner - herunder holdninger, udtrykt verbalt, som opfattes stødende eller krænkende - er at regne for fysiske angreb, hvorfor fysisk forsvar/respons accepteres, ja endda påskønnes. Det er et direkte carte blanche til vold, da det naturligvis vil variere fra person til person, hvornår det opleves at blive krænket. Og det vil, som tilfældet allerede er, blive misbrugt til at holde holdninger, man ikke bryder sig om, nede med vold. Det kan ikke i nogen fornuftige menneskers verden, være den vej, man ønsker at gå.