@ Toon Toon!
Will man kan sige, at det er at begå samme fejl to gange. Men kan også se det som om at man retter op på en ubalance, hvilket så vil koste i den indledende periode, men som på lang sigt vil være det bedste for Danmark.
I så fald ville man skulle flytte arbejdspladserne hen til det sted, hvor de er blevet taget fra. Det er ikke det, som reelt sker.
Eksempelvis de 450+ arbejdspladser til Odense og 306 arbejdspladser til Aarhus. Medtager man de arbejdspladser, der også flyttes til Aalborg, har man samlet set flyttet over halvdelen af de i 2. omgang udflyttede arbejdspladser til tre steder i Danmark, der er i vækst, dvs. områder, som ikke er omfattet af den ubalance, som du henviser til.
I Eksemplet med Skat handler det vel nærmere om at man i en periode har effektiviseret for meget?
At man skærer stillinger og/eller flytter dem har forud for Danmark i Balance I (og nu) II alene handlet om effektiviseringer. Så jeg synes ikke rigtigt, at man kan sige "handler nærmere om", når det reelt også er effektiviseringer, der har ført til alle andre centraliseringer af statslige arbejdspladser.
Man har jo netop centraliseret ud fra saglige hensyn. Nu decentraliserer man så ud fra hensyn, som er noget sværere at måle på.
Du skriver fx selv: "
men som på lang sigt vil være det bedste for Danmark."
Man kan jo påstå, at det måske er det bedste for den by, der får tildelt arbejdspladserne, men som helhed for Danmark er det ikke det bedste, da koster, det vil medføre ineffektivitet i en periode, og det hjælper ikke en dyt på den urbaniseringstendens, som har fundet sted i over 50 år - især ikke når over halvdelen af arbejdspladserne flyttes til nationale vækstområder (Aarhus, Aalborg og Odense).
På hvilken måde mener du i øvrigt, at det er det bedste for Danmark med udflytning? Man har jo ikke kunne fremvise nogle positive tal for, at det skulle hjælpe på "sammenhængskraften" (hvad det så end er for en størrelse).