Snak

Når man først har kunne finde pengene til til Femer-broen nu, som giver langt flere infrastrukturelle fordele, så ligger en bro mellem Sydfyn og Als nok ikke på tegnebrættet de næste mange, mange år.

Det tror jeg du har helt ret i. Min pointe var sådan set også bare at investeringer i infrastruktur, herunder broer og forbedret tognet, og uddannelse ville være at foretrække over udflytningen af arbejdspladser. Udflytningen løser ikke problemerne i sig selv.
Den slags har dog formentlig ikke den store prioritering i det nuværende politiske miljø, hvor der er behov for hurtige sejre, og ikke den store plads til langsigtet planlægning, hvor effekterne først kan ses om 10-15 år.

Frygah:

Kommunerne sidder på de nævnte jobs(regionerne har dog en del sygeplejesker under sig, men mit indtryk er at der en del arbejdsgangen på sygeplejer området).

De skal “bare” have lov til at gøre noget ved det. F.eks ved ikke at blive beskåret i budgetterne, hvor sygehusområdet, som jeg husker det, slipper for 2% “effektiviseringskrav”.

Men det er selvfølgelig politik der betyder noget i magtbalancen mellem kommune vs. stat. Så er det nemmere at lave udflytninger og ellers håbe det rykker noget ved at “bringe Danmark i balance”.

Men det må sgu være fedt for de unge djøffere. Få noget hår på brystet fra start inden man rykker videre til Storkøbenhavn.

Vedrørende afskaffelse af AM bidraget, så kan det ikke blive til noget, da det kræver nogle store sten at få gennemført. Sad.

https://clausskovhus.blogs.business.dk/2018/01/28/kaere-emely-ravn-jo-am-bidraget-kan-afskaffes/

Det er en lidt alternativ form for logik han anvender:

En fjernelse af AM-bidraget giver tillige den største fordel i bunden. I runde tal vil en nedsættelse af AM-bidraget på en procent reducere marginalskatten med godt 0,6 procent for lavest lønnede og kun med knap 0,5 procent for de højest lønnede. Forskellen gemmer sig i skattetekniske fradragsmuligheder.

Hhv. 0,6 % og 0,5 % er nærmest det samme medmindre der er tale om en ekstremt stor indkomst. Den samme procentvise reduktion betyder jo naturligvis mest for dem med den højeste indkomst, så det er godt nok et spin af dimensioner der fremføres.

Ja, sådan er det med procenter. Hvad er problemet med det?

For mig er problemet, at han skriver, at bunden får den største fordel.

Procentmæssigt, ja. Kroner og øre, nej. Og det er jo nu engang penge og ikke procenter det endeligt handler om når vi snakker skat.

Jeg synes stadig det er vigtigst at fokusere på skattelettelser til dem der tager de lavestlønnede jobs. Derfor kunne man overveje en hårdere differentiering af AM-bidraget således at de bredeste skuldre stadigvæk bærer det tungeste læs, men samtidigt øge incitamentet til for eksempel at gøre toiletter rent tidligt om morgenen. Højtlønnede mennesker nyder rigtig godt af, at der folk der tager arbejde de aldrig selv kunne drømme om at udføre.

Derudover synes jeg også at det er relevant at se på AM-bidraget af rent principielle årsager. Det var trods alt ikke intentionen at det skulle være en permanent ordning og arbejdsløsheden er heldigvis lav.

Nu står der jo nedsættelse på 1% så det er progressivt. Jo større nedsættelse jo større difference.
Videre er det interessante jo egentlig at skabe incitament til at tage et lønnet arbejde, hellere end overførselsindkomst af en art. Fra overførselsindkomst til lønnet arbejde, får du stort set udtælling for hele nedsættelsen. Tanken har vel som sådan aldrig været, at udligne skatteforhold mellem lønmodtagere, men derimod at gøre lønnet arbejde mere attraktivt i forhold til alternativet. Lykkes man med det, vil en del jo også være selvfinansierende.

Er der egentligt mange der i dag vælger en overførelsesindkomst til, fordi indkomstforskellen i forhold til det arbejde de kan bestride er for lav?

Ja, jeg har mødt flere der vælger den løsning. Og det er jo ikke bare indkomstforskellen, men også det at arbejde ligger beslag på tid.

Er du kommunist Pukle?