Så længe det bruges som du gør der, så nej
Stærkt argument. Så fik vi da det på plads.
Nogen der så samråd idag? Ikke at der kom det store frem, og langt hen af vejen synes jeg da også at Løkke kom med nogle fornuftige svar, i forhold til forskellen mellem det at være statsminister og privatperson.
Det er selvfølgelig stadig ganske underholdende at se Løkkes forargelse over, at folk muligvis mistænker ham for noget han, og partiet, har gjort tidligere. Ligesom Venstre lakajerne, i den her sag med Søren Pind og Claus Hjorth i spidsen, også er ude at fordømme den hetz der kører mod stakkels Lars. Bare fordi man i Venstre både lyver overfor folketinget, eller hemmeligholder potentielle værktøjer der kan sættes ind overfor kvotekongerne, så kan man altså (åbenbart) ikke være bekendt at spekulere i eventuelle motiver. Heller ikke selvom, at Hr. Statsminister-for-enhver-pris forsøgte at holde tidligere møder skjult, eller åbenbart er kommet til at tale lidt usandt.
Derudover var det lidt spøjst at Løkke konsekvent brugte ordet "styrende" når han skulle forklare, at fiskemanden og Løkkes private relationer ikke havde/har betydning for Venstres politik på området. Det er muligvis korrekt, men hvad er det så der gør, at man i Venstre er så forhippede på ikke bare at gøre sådan noget som Kvotekonger til en mulighed i første omgang, men også kæmpe med næb og klør for at de (fiskerne) kan beholde deres position som dominerende spillere på markedet? Det lugter langt væk af, at man ikke er så interesseret i fiskeri-industrien som sådan, men at man gerne vil tilgodese få aktører, der så til gengæld kan skumme fløden på resten af industriens bekostning. Så hvad er sandheden? Er det korruption eller inkompetence? Det er jo desværre Venstre, så begge dele er oplagte muligheder.