Kravene som alle arbejdstagere står sammen om:
1: Reallønsstigninger
2: Betalt frokostpause
3: Arbejdstidsaftale for lærerne
Lønnen bør være det klart største problem. De to andre krav skal sgu bare laves, da det ikke virker til at der er uenighed om frokosten(og Moderniseringsstyrelsen har fået på munden over den del tidligere i arbejdsretten i forbindelse med DR), samt en arbejdstidsaftale vil være det normale istedet for den grimme lov.
Tilsyneladende mener arbejdstagerne der skal være en 9.15 % lønstigning over 3 år, mens Løhde & pals mener det er 7.5 %.
De kan passende lige sikre kutymefridagene også. Det er vist ca. de goder vi "almindelige" ansatte har ved at være i det offentlige.
Frokostpausen og kutymefridagene (sidstnævnte er taget nogle steder som jeg forstår det), vil endda være forholdsvis gratis for Sophie Løhde, da det jo (stort set) allerede er der i forvejen. Hun kan tage det som en sejr, at det ikke for alvor kostede noget, og fagbevægelsen kan tage det som en sejr, at det nu er endeligt fastlagt i overenskomsten, så man ikke risikerer at skulle i arbejdsretten med tvisten.
Det burde være en af historiens nemmeste ting at aftale sig frem til.
At lærerne bør få en arbejdstidsaftale, må efterhånden også være sevet ind hos de fleste. Det jeg har hørt, er at nogle kommuner har fundet en ok løsning, med mere af "den gamle frihed", så lærerne faktisk har kunnet skubbe noget arbejdstid med forberedelse og at rette opgaver til om aftenen, og for resten er det noget skidt. Det var aldeles unødvendigt, at man ændrede den hidtidige løsning på området. Læregruppen er ikke højtlønnet, men havde til gengæld mere frihed til at placere arbejdstiden end gennemsnittet. Hvilket herudover bør komme tilbage med højere kvalitet i arbejdet, fordi læreren efter at have undervist kan gå hjem og hvile hovedet i nogle timer, og så være friskere og klarere i hovedet til at udføre sit øvrige arbejde senere. Det må alt andet lige normalt give et bedre resultat.
Jeg kan alvorligt ikke tro på, at forhandlingerne alene er strandet over, om det skal være 9,15 % eller 7,5 % lønstigning over 3 år. Det er 1,65 % i forskel, og må være noget, hvor man havde kunnet mødes. Jeg antager, at det bunder i uenigheden om, hvornår man skal regne lønudviklingen fra.
Lønudviklingen i det offentlige bør selvfølgelig i store træk følge det private arbejdsmarkeds lønudvikling.
Problemet i det her er vel lige så meget, at Sophie Løhde partout har skullet puste sig op, nu hun fik området inkluderende overenskomstforhandlinger. Det var jo rimelig åbenlyst, at hun ikke gik ind til det her for at finde en løsning, som alle kunne være tilfredse med.