Snak

Mere indhold efter annoncen
Er det ikke ganske normal forhandlingstaktik, det der foregår nu?


Der blev i hvert fald skabt en præcedens under OK13, hvor Corydon og KL fik lagt et massivt offentligt pres på lærerne gennem diverse kanaler. Der er nogle eksempler nævnt i denne kronik:

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10349616/aah-nej-skal-vi-virkelig-til-det-igen/

Min anke er, at det ene regeringsmedlem efter det andet forsøger at så tvivl om de offentligt ansattes engagement og krav, ofte med underlødige og svigfulde kommentarer, i en tid for der har været plads til 15-30% lønstigninger på chefgangene plus præstationskontrakter som vi ser i feks. DSB, og senest skattelettelser og investeringer i andre sektorer som feks. forsvaret, og så slår helt over i den anden grøft, når de offentlige ansatte vil have del af det generelle løft vi oplever - og endda efter aftale under tidligere overenskomstforhandlinger har givet forrige regeringer tid og plads til at finde kursen efter den økonomiske krise for et lille årti siden.

Bruger du samme retorik i det private, kan du være sikker på, at du mister dine bedste medarbejdere. Og hvis skyld er det så - den skyld Jarlov bla. så gerne vil tillægge de offentlige ansatte.
moderator
Måske lidt sat på spidsen men - Hvorfor er det egentlig at de offentlige ansatte skal have del i det du kalder det generelle løft. Er det ikke primært det private arbejdsmarked der skaber løftet. Hvis der gives lønstigninger i det offentlige skal der så ikke afskedes folk også? Det er vel ikke meningen vi skal have større udgifter i den offentlige sektor?
Dette er en signatur.
Sir_C,

Fordi det offentlige bidrager også til det løft.

Og hvis du mener, at der ikke er blevet fyret i det offentlige de sidste ti år, må jeg konstatere, at du ikke har fuldt særligt godt med. Pædagoger, sygeplejersker, lærere, administration osv.

Som eksempel, på min forrige arbejdsplads sagde man i sommer farvel til omkring 12% af de ansatte, uden genansættelser, i en organisation på 125+ personer.

Jeg er fuldt klar over, at man i den private sektor også skærer ind. især bankerne har fyret i de senere år, trods vækst. Det kan være et brugbart værktøj for at skabe vækst, for at omstrukturere, og det kan der være en rigtig god tanke bag, og ting tager tid, før man ser resultater osv., og en generel uvilje imod reformer er jo ikke sagens kerne, det har mere været måden som jeg kan forstå og ser det.

Jeg kommer selv fra det private erhvervsliv, endda også som selvstændig i perioder, og trods mange goder indenfor mit område må jeg konstatere, at nogle af de sprængende kritikpunkter som manglende tid til at udføre sit arbejde tilfredsstillende, stress og en generel slingrekurs fra ministeriet er helt gældende og fuldstændigt legitime.

I alene de to år har jeg været offentligt ansat er der blevet sværere at se den røde tråd, bla. fordi ministeriet ændrer retning, nogle gange 180 grader.

Personligt er jeg tilhænger af en strømlinet offentlig sektor med fuld fokus på de faglige områder, der er så vigtige for at hverdagen hænger sammen; det være sundhedsektoren, børne- og skoleområdet, offentlig transport for at nævne de for mig vigtige områder.

Og vi har højtuddannede og dygtige folk på de områder der udfører et meget professionelt stykke arbejde hver dag og knokler hårdt - hvorfor skal de ikke lønnes efter det, Sir_C? For at spørge den anden vej.



Sir_C,

Hør evt. interviewet med Flemming Vinter, hvis du vil have lidt flere nuancer.

https://www.dr.dk/radio/p1/ugens-gaest-p1/ugens-gaest-2018-02-16
moderator
"Og hvis du mener, at der ikke er blevet fyret i det offentlige de sidste ti år, må jeg konstatere, at du ikke har fuldt særligt godt med. Pædagoger, sygeplejersker, lærere, administration osv."

Det har jeg da ikke skrevet? Her man fyret lærere i øvrigt? Smutter de ikke selv i stor stil?

"Og vi har højtuddannede og dygtige folk på de områder der udfører et meget professionelt stykke arbejde hver dag og knokler hårdt - hvorfor skal de ikke lønnes efter det, Sir_C? For at spørge den anden vej."

Jeg synes også at færre og bedre folk er vejen frem. De samlede udgifter skal bare ikke blive større.
Dette er en signatur.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
og trods mange goder indenfor mit område må jeg konstatere, at nogle af de sprængende kritikpunkter som manglende tid til at udføre sit arbejde tilfredsstillende, stress og en generel slingrekurs fra ministeriet er helt gældende og fuldstændigt legitime.


Det har jeg også hørt fra en del af dem jeg kender der arbejder indenfor det offentlige.

Kontrol på kontrol med alt er en belastning for "den lille mand", da der er en hel masse papirarbejde og tid der bliver brugt på det.

Djøfisering og new public management er vel det som det bliver kaldt.

Personligt er jeg tilhænger af en strømlinet offentlig sektor med fuld fokus på de faglige områder, der er så vigtige for at hverdagen hænger sammen; det være sundhedsektoren, børne- og skoleområdet, offentlig transport for at nævne de for mig vigtige områder.


I den sammenhæng kan det på mig virke irriterende, at politikere går voldsomt op i al mulig ligegyldig meget konkret detaillovgivning istedet for "de store områder" som du beskriver.

For mig en af hovedårsagerne til min politikerlede aldrig har været større.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Du skrev: "Hvis der gives lønstigninger i det offentlige skal der så ikke afskedes folk også?"

Der er i øvrigt forskellige måder at fyre eller afskedige folk på. Det er klart billigst at forringe deres vilkår i en sådan grad, at de selv går. Og det er der jo flere forskellige måder at gøre på.

Mht. de samlede udgifter er vi to rørende enige.

For mig er det vigtigt, at der er fokus på fagområderne, og de seneste mange år har det virket som om, at den offentlige sektor er druknet i indrapporteringer, registreringer og administration, både ift. hvad man hører i medierne og fra folk fra sektoren - og har fjernet hænder fra fagområderne til administration og bureaukrati. Løkkes "Varme Hænder"-tiltag fra hans første regering er et godt eksempel, og det kan jeg endda huske fra mit ståsted på den "anden" side af hegnet.

Og det undrer mig i den grad, at man sagtens kan finde penge til chefgangene, men ikke til gulvet.
Halil,

NPM er nemlig et helt konkret eksempel på, hvor omkostningerne og derved udgifterne er steget i offentlige i hvad de seneste 2-3 årtier?

Det har blandt andet presset fagområder i en sådan grad, at folk siger stop på stribe. Jeg husker blandt andet, at Fødselchefen på Riget gik i protest.

https://politiken.dk/indland/art5718452/Rigets-fødselschef-går-i-protest

Jordmødrene især har været hårdt ramt, hvilket tilsynsrapporterne vidner om. Hospitalerne generelt virker til at være hårdt ramt af de to seneste regeringers skæringer, og det på fagområderne.

https://www.avisen.dk/pressede-jordemoedre-flygter-fra-det-offentlige_481515.aspx

Enten er man ved at afskaffe den offentlige sektor, langsomt, og derved i højere grad privatisere Danmark. Eller måske er det bare ikke penge eller vilje til at gennemføre politik, så ansatte i det offentlige kan løfte de opgaver de er ansat til at løfte. Hvis jeg skal kigge på det store billede.
Hvis man nægter at lade lønnen bare følge nogenlunde med i det offentlige, sikrer man jo også i endnu højere grad, at de dygtige af os smutter et andet sted hen.
Og det harmonerer rigtig dårligt med, at man vil have mere effektivitet for færre penge.
Uden det offentlige skal konkurrere med det private alene på lønnen. Der er det jo nyttigt, at man har andre ting at kunne give af.
Boomer by proxy. Synes en stork er grim med langt næb.
Genialt spin-træk af Ingse at præsentere ghetto-oplægget i Mjølnerparken. Hun er sikker på et par smadrede bilruder og et par anholdte på modstanderholdet. Og så er der stemmer og opbakning til forslaget.
“Der var andre der trak mer' end jeg”
Annonce