De er bindegale, de embedsmænd.
Og det er tydeligt, at det er udtænkt med københavner-hjerner, der ikke har en pind forståelse for, at man andre steder i landet er afhængige af bilen for at komme til arbejde eller hentet børn i institution.
Øgede benzinafgifter kan jeg til nøds leve med, hvis man samtidig fik set nærmere på den tåbelige registreringsafgift, der er et levn helt tilbage fra 1927, hvor det var luksus og ikke nødvendighed at have bil.
Men at man vil afskaffe transportfradraget er i min verden idioti. Det er med til at sikre mobilitet at man ikke nødvendigvis skal have arbejdsplads i baghaven for at kunne få hverdagen til at hænge sammen.
Men at man så oveni vil lægge 25 øre for hver kørt kilometer er jo total galimatias. Jeg kan allerede nu se mørkerøde tal i min økonomi, hvis det bliver en realitet fremover. Med op mod 70 kilometers kørsel på visse dage til og fra arbejde - inklusiv afhentning af datter i institution øger det ikke ligefrem min lyst til at tage afsted.
Desuden virker det for mig at se også som at slå i en dyne, at man vil sætte farten ned på motorvejen. Hvis man endelig vil gøre noget for klimaet kunne man snarere se på, at langt hovedparten af moderne biler rent faktisk kører mest økonomisk ved 90 kilometer i timen i femte gear. Det kunne for alvor batte noget.
Forhåbentlig bliver det et forslag, der på transportsiden ender direkte i skraldespanden...
Horst Hrubesch: Manni Bananenflanke - Ich Kopf - Tor
Manni Breuckmann: Hertha gegen Wolfsburg - dass ist das Duel der Eunuchen der Liga. Sie wollen's so gerne, können's aber nicht!