Snak

Mine parkeringsudfordringer og mit behov for bil, skyldes at min arbejdsplads ikke er placeret på ét geografisk område, BS. Jeg må derfor ofte køre mellem stederne i løbet af dagen. Videre kan folk jo stå tidligere op, men ikke alle har flextid, og så er det surt at skulle sidde uden løn en halv time, fordi Hr. og Fru Pikhår er bange for kruser i manken.

Jeg antager videre, at der i byerne er ganske mange der gerne vil slippe for trafikken, så det er jo ikke entydigt gunstigt. Videre er det typisk en lidet lukrativ brug af grundareal, at bruge den på parkering, hvis ikke da man tager sig godt betalt. Og du kan jo fremme forslag om at fordele arbejdsdagen og brugen af vejnettet. Jeg ser frem til det.

Jeg er mere nysgerrig efter hvad en indvandrerdreng er, Kim. Du finder det ikke problematisk, hvis det skal være synonymt med kriminelle og/eller problembørn af anden etnisk herkomst specifikt fra Mellemøsten? Det er en doven udvanding af sproget.

Med under 3 km dertil,

Du tager bilen for at køre mindre end tre kilometer? Nu hader jeg dig også.

Bosse

Det kan jeg sagtens medgive.

Jeg har, uden held, efterlyst alternativer på nærværende tråd.


Pudsigt, at det lige er DR, der er ude i en sproglig "efteruddannelse" af journalisterne.
Institutionen har i rigt mål bidraget med kreative løsninger, såsom "grupper af unge."

Timingen, i det umiddelbare kølvand på Asger Juhls afsløringer, og den fyrsteligt aflønnede mangfoldighedskonsulent, forekommer ikke videre heldig.

DR har endvidere været karrige mht alternative betegnelser. Det havde nok været hensigtsmæssigt i en såkaldt "guide."
Dét må DR-journalisterne selv kæmpe med.

Øvelsen indikerer i øvrigt ikke nogen overdreven tillid til journalisthøjskolen.

Journalisthøjskolen producerer cunnilingus-hadende United-fans, der får uægte unger og tror de er dus med Dronningen. Man kan ikke overlade dem til sig selv.

Bosse

Ha ha. Det lød lidt som teksten på Allan Olsens " Vi Lå Jo I Herning."

I én af linjerne hedder det om "Rimmerbyskvattene":

"De får rødhårede unger og fattigmandshjælp."

@ Bosse

Dine arbejdsvilkår lyder som en del af den samfundslåsning, der netop uundgåeligt fører til logistiske problemer. Det er svært at lave et system, hvor mange mennesker kan komme til deres destination samtidigt på en måde, der både er hurtig og billig.

Men du har dog en noget personlig udfordring, i at du har valgt et specielt arbejde med specielle vilkår, og det virker følgeligt som en ret drastisk løsning, at for at løse dit individuelle problem, så skal alle fattigrøve til at køre med bus, koste hvad det vil af ekstra tid for dem.

Det er i øvrigt korrekt, at det ikke er skide spændende at sidde uden løn en halv time på din arbejdsplads, men tror du, at alle andre har det mere spændende med at sidde uden løn en halv time i en bus? Er vi ude i et tilfælde af, at du gerne sender Hr Pikhår på en timelang omvej hvis det sparer dig et par minutter?

Hvad angår min løsning på logistikken, så har det åbenlyst lange udsigter. Jeg har ikke påstået andet. Men det er i modsætning til din prisjustering noget, som ville være til gavn bredt i samfundet, og ud over lidt lavere profit på parkeringsområderne, så er der vel dårligt nogen tabere på det.

@ Kim

Jeg har, uden held, efterlyst alternativer på nærværende tråd.

Jeg har, uden held, efterlyst eksempler på DRs råd, der faktisk er tossede. Du har ikke leveret indtil videre.

Pudsigt, at det lige er DR, der er ude i en sproglig "efteruddannelse" af journalisterne.

Er det din påstand, at det er atypisk for mediehuse, at de vejleder deres personale i, hvordan de skal kommunikere? Derudover er det da pudsigt, at du kalder "efteruddannelse" i citationstegn. Har du rent faktisk læst dokumenterne? Der er ikke meget uddannelse over dem, som du ikke også ville finde i en regulær ordbog.

DR har endvidere været karrige mht alternative betegnelser. Det havde nok været hensigtsmæssigt i en såkaldt "guide."

Det havde da netop ikke været hensigtsmæssigt at lave en lang liste over "sig ikke x, sig y". Pointen er jo netop ikke at lægge folk i en spændetrøje, men blot at informere dem så der er større sandsynlighed for, at man over en bred kam har en forståelse for tvetydigheder og risici for misforståelse i forbindelse med bestemte ord.

Øvelsen indikerer i øvrigt ikke nogen overdreven tillid til journalisthøjskolen.

Er der da nogen som helst grund til at have det?

De som er helt afhængige af bil udgør ikke flertallet på vejen, BS. En ganske stor andel er skidderikker som Svoger. Og ja, jeg synes da helt generelt at privatbilisme gerne skal reduceres, samtidig med at den gerne skal være grønnere. Som med så meget andet anser jeg ikke en bil og muligheden for at køre i den til arbejde som en menneskeret. Jeg har det principielt heller ikke dårligt med at nogen er mere privilegerede end andre. Når man nu ikke kan eftermontere fakir-sæder og firkantede hjul, er prisen for at bruge/parkere sin bil et oplagt sted at gøre det mindre attraktivt.

I forhold til at dele befolkningen ind i dag og aftenhold, ser du naturligvis ikke tabere. Hvilket hold mon de privilegerede lander på?

@ Kim

Hvad bør man så omtale bemeldte segment (indvandrerdrenge) som?

Hvad har det med sagen at gøre? Og hvorfor mener du, at jeg skulle kende et endegyldigt svar på spørgsmålet? Men under antagelse af at du mener lokale lømler af mellemøstlig oprindelse, så kunne man måske kalde dem noget i den dur. Alternativt kunne man tage et retroudtryk og kalde dem utilpassede unge med en flerkulturel baggrund.

Ps: Jeg vil medgive, at "indvandrer" er misvisende

Det er ikke kun et spørgsmål om "misvisende", men også om hvorvidt udtrykket præcist rammer det segment, man snakker om, og kun det segment, uden at være tvetydigt.

Hvad ville du erstatte "enlig mor" og "indvandrerdrenge" med, hvis du var DR-medarbejder?

Samme problem som ovenfor. Med det sagt, så afhænger det åbenlyst af konteksten. Men jeg ville være lidt forsigtig med "enlig mor" hvis det var et gråzonetilfælde og nok i stedet bruge lidt flere ord på præcist at beskrive situationen. Forudsat at jeg var en journalist, hvilket jeg ikke er og nok aldrig nogensinde bliver.

Det er ikke epokegørende, at der findes eksempler på gråzoner. Heller ikke ift diverse samlivsformer, jævnfør dine eksempler på familiestrukturer.

Så svar på spørgsmålet og gerne så præcist som muligt. I hvilke af situationerne er en mor enlig og i hvilke er hun ikke enlig? Hvis du ikke kan, så bekræfter du jo netop, at det er risikabelt at bruge udtrykket, fordi den reelle betydning er noget udflydende.

DR har dog ikke en regel imod udtrykket, men opfordrer sådan set bare medarbejdere (og andre danskere) til at være opmærksomme på, at betydningen netop er noget udflydende.