@ Bosse
De som er helt afhængige af bil udgør ikke flertallet på vejen, BS.
Selvfølgelig er flertallet ikke dybest set afhængige af en bil. De kunne finde alternativer. Bruge længere tid på transport. Flytte tættere på arbejdet. Og så videre, og så videre.
Men er det den retning, du gerne vil i? At kun de få skal have det privilegium det er at komme hurtigt og effektivt frem? At det store flertal skal være 100% afhængige af statens transportudbud for at kunne komme omkring, og hvis statens transportmedarbejdere nedlægger arbejdet, så er det bare sur røv for alle fattigrøvene? Hvis transporten bliver omlagt, sur røv. Hvis tidsplanen er noget lort, sur røv.
Og ja, jeg synes da helt generelt at privatbilisme gerne skal reduceres, samtidig med at den gerne skal være grønnere. Som med så meget andet anser jeg ikke en bil og muligheden for at køre i den til arbejde som en menneskeret.
Hvis der var en god måde at reducere privatbilisme på, en måde hvor det ikke i stort omfang generede og hæmmede et bredt udvalg af borgere, så ville jeg heller ikke have noget imod at reducere det. Sandsynligvis kommer det til at ske helt automatisk med selvkørende biler engang om vel ~20 år, når de er blevet godkendt til persontransport i byerne og masseproduceret.
I forhold til at dele befolkningen ind i dag og aftenhold, ser du naturligvis ikke tabere. Hvilket hold mon de privilegerede lander på?
Jeg snakker ikke om dag og aftenhold, jeg snakker om, at vi ikke har stort set alle arbejdspladser hvor stort set alle møder ind klokken 8 og tager afsted igen klokken 16. Bred det ud mellem 7 og 11 start og 15-19 slut, i det omfang det er muligt, og udvid flex-mulighederne hvor det kan lade sig gøre.
Og personligt har jeg ikke noget problem med at være på "aftenholdet". Jeg har ikke børn, jeg har ikke planer om børn, og hvis jeg kunne slippe for meget af trafikken og have lidt mere ro i mit daglige arbejde, hvad er der så at være ked af?