kimTell
Nærmest ved et tilfælde har jeg forvildet mig herind.
Lige så tilfældigt er det først jeg læser dit seneste indlæg
"Den afgrundsdybe primitivitet vedkommende udviste, da han skød til måls efter A4-ark illustrerende danske politikere, har ikke traumatiseret den unge mand mere, end han godt vil nedlade til sig til at nyde godt af de vantros beskidte penge."
Der er næppe tvivl om at dit synspunkt deles af rigtigt mange og på mange områder nok også af undertegnede. Men der er nu også ting jeg ikke forstår og godt kunne tænke mig at du (eller andre) uddyber.
Vi hører at vi skal være stolte af et dansk statsborgerskab. Det falder nok ganske naturligt for os, der er født og opvokset her. Men vi er næppe målgruppen for de udsagn.
Nej, det er for de "fremmede".
Hvordan mener du at der kan være noget at være stolt af, hvis det kan fratages én igen?
Eller ved at de fordele der er omfattet af statsborgerskabet kun gælder for de særligt udvalgte, som holder sig på flertallets opfattelse af dydens rette vej?
Er det et udtryk for "den rette danskhed", der her er det afgørende for om man er et fuldgyldigt medlem af "klubben"?
Det kunne til forveksling ligne eksempelvis rockerbanders (eller historisk andre, større bevægelsers) enorme behov for at ensrette.
Kan man være "udansk" dansker? Det er mit spørgsmål.
Og er man, hvis man svarer ja til det, reelt selv "dansk" dansker.
Vi hylder jo tanke- og talefrihed. Vi hylder jo demokrati, eller hur?
Heller ikke jeg er imponeret af Islamisk Stat, eller utilpassede unges behov for at skyde til måls efter billeder af hverken den ene eller den anden.
Som jeg heller ikke er imponeret af det store flertals behov for at enes om at hade.
Dybest set kan jeg ganske glimrende forstå, at stigmatiserede mennesker har behov for at protestere og give udtryk for dyb utilfredshed. Det gælder her i Danmark, som det gælder i Mellemøsten og resten af verden. At man så vælger at lade sig hverve til den gruppes præcis tilsvarende strategi, som den du og andre lægger for dagen, det er selvfølgelig både fattigt og beklageligt.
Min frygt er naturligvis at på sigt vil denne besynderlige tilgang til andre mennesker danne præsedens. Tvangsstigmatisering vil blive afløst af langt mere direkte og organiseret had og hvor er så vores berømte demokrati henne?
Gode demokratier kendetegnes vel ved, hvordan flertallet behandler mindretallet, gør det ikke?
Sidst men ikke mindst, så lægger du vægt på den økonomiske side af sagen.
Her kommer så endnu et spørgsmål. Når alt kommer til alt, er det så det reelt eneste, der har din og ligesindedes interesse?
Hvad om noget er afgrundsdyb primitivt, hvis man betragter sig selv som del af menneskehedens bevidste skarer.
Er det hvad driver værket, så håber jeg du kan stave til hykleri.
Kun døde fisk flyder med strømmen!