Snak

Frisk måling fra norstat/altinget:

Afskaffelse af forbehold:

Euro
Ja-Nej 26%-60%

Forsvar
Ja-Nej 24%-57%

Retligt
Ja-Nej 32%-54%

Thomas Funding som ny politisk redaktør for Avisen.DK. Solid kapacitet de der har hentet ind. Jeg er ikke så vild med LO-grundlaget, men dette kan måske givet lidt legitimitet.

Det er ikke avisen.dk han er blevet redaktør for, det er Avisen Danmark. Avisen Danmark er Jysk Fynske Mediers fællesavis der udkommer sammen med deres dagblade.

Frederiksens melding om en et-parti-regering, er en lodret "livsforsikring" til DF, om en altdominerende rolle i dansk politik på ubestemt tid.
DF har definitivt overtaget de radikales position som tungen på vægtskålen.

Havde socialdemokratiet lagt to og to sammen for tyve år siden, havde partiet været mange problemer foruden.

Af uransagelige årsager, mener "liberale" dele af venstre, at det er formålstjenligt at gentage det socialdemokratiske "selvmord."

DF må knibe sig i armen, mens partiet vantro lægger øre og øjne til gammelpartiernes forpjuskede forsøg på at udvikle en strategi.
I 1990´erne kunne S og V med største lethed ha´ udraderet DF.
Prisen for det ikkeeksisterende politiske boldøje er, at de to partier, så langt øjet rækker, vil blive drevet rundt i manegen af Thulesen Dahl.

Det kan man ikke være uenig i. God fornøjelse Danmark.

Jeg tror forklaringen er at DF har flyttet sig markant til venstre i fordelingspolitikken. Det var præmissen da S valgte Dr Faust modellen i udlændingepolitikken.

Highway

Uden tvivl en central iagttagelse.
Bagagen fra tiden med Fremskridtspartiet, er definitivt arkiveret.

Socialdemokratiet har formentlig ligeledes, kastet et blik ud i europa, og mødt virkeligheden i form nødlidende søsterpartier, der for fleres vedkommende, er ude i en dødskamp.

Endelig var fire års radikale ydmygelser efter katastrofen i tårnet, et velvoksent bidrag til tanken om at forlade "tvangsægteskabet" med de radikale.

Jeg antager, at Vestager var bevidst om, at det var "sidste nat med kliken," og derfor ryddede bordet eftertrykkeligt.

Thorning var jo uendelig ligeglad med den substans, hun alligevel ikke forstod ret meget af. Men hun var vist ret begejstret for at være statsminister.

Hvad der fik Dr Faust til at sælge sin sjæl til djævlen var jo en ting og kun en ting: Drømmen om succes. Så i virkeligheden er det jo et mindreværdskompleks. De vil gerne elskes...

You are in a train in Germany. The train is sinking.

https://youtu.be/UGpvg0XlNfI

Frederiksens melding om en et-parti-regering, er en lodret "livsforsikring" til DF, om en altdominerende rolle i dansk politik på ubestemt tid.
DF har definitivt overtaget de radikales position som tungen på vægtskålen.

Jeg tror man skal se det som et forsøg fra S om at kunne udrydde den platform som DF har sat sig rimeligt sikkert de sidste 20 år.
Jeg vil lige starte med at slå fast, at jeg under ingen omstændigheder er tilhænger af en et-parti regering. Men jeg synes egentlig at analysen man er kommet frem til i S giver god mening. At den så stensikkert er urealistisk i praksis er en anden sag.

S har ageret opposition i langt de fleste år siden 1998. Det der har stået i vejen for s-ledede regeringer har primært været på spørgsmålet angående indvandring. Her har DF konsekvent peget på V, som dermed har kunne overtage magten. Det er S formentlig ved at være ret trætte af, især nu hvor at de kan se muligheder i et O/S samarbejde på flygtningeområdet samt på den økonomiske politik.
S er klar over, at magten ligger i udlændingedebatten. Men som vi har snakket om flere gange herinde, og som du Kim også selv har nævnt, så skaber det utvivlsomt en skepsis hos flere potentielle DF vælgere, at man vil i regering med partier som RV, samt støttes af Ø og Å der ikke har helt samme udlændingepolitik.


Forslaget med at give Ø, Å og RV muligheden for at holde hænderne rene på udlændingespørgsmålet kan derfor i teorien give fin mening. Den øjeblikkelige politiske situation viser, at der er grobund for at samle mandater nok til at kunne lave en aftale på udlændingeområdet med V, DF, K og måske LA. Men er partier som V, DF og K virkelig interesserede i at give Socialdemokraterne så stor en sejr? Skulle der findes en løsning, så er S rimeligt frie til at lave aftaler på andre venstreorientede områder såsom den grønne omstilling, uddannelse, infrastruktur, sundhed osv med andre partier. Men hvis V og K giver S en sejr på udlændingeområdet degraderer de sig selv ud af politisk indflydelse på en hel række andre områder, hvor S ikke længere vil være afhængig af borgerlige partier. Derudover er det også tvivlsomt at DF reelt er interesserede i den "endelige løsning" (ja, det lyder klamt, men det altså uden gaskamre håber jeg), for hvor skal de så få deres stemmer fra?

Men i praksis vil det hurtigt blive noget rod, fordi ingen af de andre partier reelt binder sig til noget. Ideen om at man kan samarbejde med alle, samt samle forskellige koalitioner alt efter det konkrete forslag, virker jo oplagt, men er nok kun realistisk i fiktionens verden hvor forhandlingens mester altid kan overvinde politiske stridigheder eller personlige udfordringer. Sådan er verden bare ikke i virkeligheden, og faktum bliver nok istedet at S bliver nødt til at love væk til højre og venstre. Hvis K og V skal stemme for en endelig aftale til en S-ledet regering der, såfremt det skulle kunne lykkedes, vil kunne være den største politiske sejr siden kanslergadeforliget, er de vel også nødt til at få nogle ret store indrømmelser økonomisk, hvor de ellers vil være sat uden for indflydelse.
Og vil V egentlig være så indvandrekritiske når de ikke har magten? Eller vil Løkke og venners afgang (de er vel ude, såfremt V taber magten) betyde at V med Kristian Jensen og andre hellere vil samarbejde med RV, der ikke er bundet af regeringen?

I 1990´erne kunne S og V med største lethed ha´ udraderet DF.
Prisen for det ikkeeksisterende politiske boldøje er, at de to partier, så langt øjet rækker, vil blive drevet rundt i manegen af Thulesen Dahl.

Fuldstændig. Problemet her skyldes vel nærmere, at magten har været målet i sig selv og ikke så meget hvad den reelt kan bruges til politisk. Det ser dog ud til, at man på venstrefløjen trods alt har indset, at den eneste måde hvorpå man kan føre venstreorienteret politik, er hvis der kommer styr på indvandringen. Om ikke andet, så i befolkningens øjne.

60-75% af befolkningen ønsker at man begrænser indvandringen. Hvis man fra venstrefløjen vil have chancen for at danne regering, må man acceptere den præmis, og så arbejde ud fra det. Alternativet er at man fortsat får både højreorienteret værdipolitik og økonomisk politik de næste mange år.

Som sådan fornuftigt nok at S har erkendt det. DF har jo med en perlerække af vanvittige politikere formået at få 25% af befolkningens stemmer, fordi der ikke var noget alternativ, såfremt man ville have stram udlændingepolitik og noget der ikke er en minimalstat.