I ramme alvor, undrer man sig over at vi ikke kan bibeholde "liberale værdier," på bagkant 40-45 års nonstop-mena-indvandring.
Det skader nok heller ikke, at de sidste 17 års skiftende regeringer uden ophør har anstrengt sig ret kraftigt for at få gjort op med gamle samfundsværdier som fællesskab, solidaritet, og fokus på at hjælpe de svage i samfundet.
Og det siger sig selv, at når vi konsekvent skubber imod et sociopatisk samfundsideal, hvor det optimale er at være en rendyrket stjernepsykopat som er 100% ligeglad med alle andre, så skal vores gamle "liberale værdier" jo før eller siden komme i problemer. Og det er jo der, højrefløjen trækker os hen, synes du ikke?
Om nogle år, når vi ikke længere har dagpenge og understøttelse, når arbejdsmarkedet er reduceret til at være skræddersyget arbejdsgiverne og gøre det mindst mulige for arbejdstagere, SU er ændret til SU-lån, og brugerbetaling er normen i alle offentlige services, så kan du nok juble over over et helt reelt nederlag til venstrefløjen.
Til den tid er de "danske værdier" så også en saga blot, fx den med at leve uden frygt for morgendagen, eller den med at vi hjælper hinanden efter evne. Respekt for autoriteter får vi nok også med tiden, når først konsekvenserne ved en fyring er så grumme at vi hellere vil bukke og skrabe for chefen og måske æde en lort eller to frem for at skulle igennem arbejdsløshedsmøllen.
Højredrejningen kan vel reelt aflive de "danske værdier" inden for de nærmeste år. Og dine venner i DF har jo skubbet på hele vejen, hele tiden med det her fjollede "muslimerne kommer og æder os" skræmmebillede.
Intet offer er så stort, at det ikke er helt okay i bytte for en grænsebom eller en symbolsk stramning. Syge mennesker som skal slides ihjel, gamle mennesker der skal gå 14 dage uden at komme i bad, et sundhedsvæsen der er ved at falde fra hinanden, alt sammen helt okay hvis bare vi kan sparke en enkelt lille afrikaner ud i bytte.
Så til lykke med det, Kim. Du har været kraftigt medvirkende til at slå et stort slag imod danskheden, imod danske værdier. Og du ser det sikkert ikke engang selv. Det gjorde jeg heller ikke, dengang jeg var lidt mere højredrejet end jeg er nu.
Dermed ikke sagt at vi skal reducere Danmark til noget Morten Korch-pladder, men faktum er at Danmark som højreorienteret land er totalt anden fisk end den kultur, og de værdier, vi kender som værende danske. Og når vi skal skifte over til en anden kultur, så må den oprindelige jo åbenlyst tilsidesættes.