@Lundos
Nej, jeg har ikke hørt, hvad der kom ud af topmødet mellem Merkel og Macron på deres topmøde.
Men Europas Forenede Stater har jo hele tiden været målet lige siden, at Frankrig tog initiativet, der førte til Rom-traktaten og som reaktion på, at alle kolonimagterne med Frankrig i spidsen jo mistede deres kolonier efter afslutningen af 2. verdenskrig og videre op gennem 1950erne. Problemet for det franske imperium og det britiske imperium var jo, at verdens centrum var flyttet til USA, selvom det havde været imperierne, der havde erklæret to verdenskrige mod centralmagterne for at vise, at det var imperiemagterne, der ledede verden. Selvom begge imperiemagter havde anskaffet atomvåben i midten af 1950erne, var de jo nærmest nu kun stormagter af navn.
Så det var helt uacceptabelt især for Frankrig, at verdens magtcentrum havde flyttet sig fra Europa til USA. Men det lykkedes jo at få både Holland, Belgien, Vesttyskland og Italien med i planen om Europas Forenede Stater. Frankrig ville også gerne have haft England med. Men England ville ikke, fordi situationen omkring British Commonwealth var uafklaret. Derefter ville Frankrig gerne have haft Schweiz med, fordi halvdelen af de seks lande jo så ville have været fransktalende. Men Schweiz ville ikke, fordi de via deres neutralitet med stor succes jo havde været i stand til at holde sig ude af begge verdenskrige. Frankrig ønskede så det lille Luxembourg med, hvilket et så lille land naturligvis ikke havde megen interesse i. Men det lykkedes alligevel ved at tilbyde Luxembourg intet mindre end at blive EUs hovedkvarter, hvor selve EUs regering og parlament skulle holde til.
Processen med at nå videre har jo været fyldt med torne og er gået meget langsom. EUs præsident måtte de i stedet kalde formand, og ministrene måtte de i stedet kalde kommissærer, bare for at berolige nogle af de senere tilkomne lande. Så udviklingen fra fællesmarked til EU til Europas Forenede Stater er foregået i snegletempo. Den er bare på ingen måde opgivet, og der er ingen tvivl om, at Frankrig støttet af Tyskland og sikkert også af både andre store lande samt Benelux landene hele tiden har ønsket at komme videre. Topmødet her i foråret 2018 mellem Macron og Merkel var derfor starten på forsøget på at komme i mål i 2025. Men de holder kortene ind til kroppen og vil naturligvis helst forhandle med de øvrige landes toppolitikere bag lukkede døre.
Jeg ser også Tysklands stærke modstand mod at lukke grænserne for flygtninge som forårsaget af dette. For at genindføre grænsekontrol ville jo være direkte sabotage mod planerne om Europas Forenede Stater. Derfor stritter Tyskland imod, så meget de overhovedet kan.
De danske politikere (og især ikke Dansk Folkeparti, der ligesom det tyske AfD er imod EU og ønsker at gå den stik modsatte vej) er næppe særlig positive. Men de ville jo på den anden side være særdeles kede af at skulle sige farvel til både pladserne i EU-parlamentet og drømmene om at blive kommissærer (ministre) eller formand (præsident) for næsten hele Europa, selvom de kommer fra et lille land som Danmark. Så jeg tvivler desværre umiddelbart på, at de vil melde ud, før tiden nærmer sig den uundgåelige folkeafstemning. Men så bliver de jo alligevel nødt til at tage stilling :)