Snak

Det er altså både en fordel og ulempe at få mange børn.

Det er selvfølgelig en fordel, hvis man ønsker at komme til Månen ved hjælp af en menneskelig pyramide.

Det er altså både en fordel og ulempe at få mange børn.

Vi fik jo også masser af børn i Danmark tidligere og især før socialreformen i 1933. Grunden var, at Dengang var kvinderne nødt til at være hjemmegående for at holde hus og passe børn uden hårde hvidevarer og uden mulighed for at kunne købe færdiglavet tøj til en rimelig præcis. Arbejdet var fysisk og hårdt, hvilket bevirkede, at de fleste begyndte at få slidgigt i hænderne allerede, når de var omkring 40. Allerede når de var i 50’erne begyndte der at være stor risiko for, at gigten var blevet så slem, at man ikke kunne arbejde mere. Skete dette var der kun 3 muligheder:
1. At leve af renterne af sine penge, hvilket almindelige mennesker jo ikke kunne, fordi de dengang tjente alt for lidt til at kunne spare op. Det var hårdt nok bare at skulle skaffe penge til mad, tøj og husleje, og man måtte ofte leve af vandgrød sidst på måneden bare for at få det til at løbe rundt.
2. At blive forsørget af en søn. (Døtre havde ingen indtægt, og svigersønnerne ville kun forsørge deres egne forældre.)
3. At flytte ind i fattighuset eller ind på fattiggården, hvilket bevirkede, at man sugede på lappen som tigger og mistede alle borgerlige rettigheder - herunder retten til at stemme ved valgene,

Folk frygtede mulighed 3, der var enormt nedværdigende. Derfor satsede de på mulighed 3. Men det krævede jo, at de fik mindst én søn, og ret mange fik kun døtre. Så måtte de prøve igen og igen. Selv en enkelt søn var jo meget farligt. For hvad nu hvis sønnen blev syg eller døde? Derfor var omkring 10 børn meget almindeligt.

Sådan er det ikke mere i Danmark, fordi vi jo nu har et godt socialsystem. Men i afrikanske lande og i Indien er det jo nok stadig meget anderledes.

Ser vi på et land som Indien idag, så er mange børn kun en fordel på meget lang sigt. For det vil jo tage omkring 30 år, før de er voksne og uddannede. Men selv dette volder problemer, fordi de jo ikke kan få råd til at lade så mange børn være under uddannelse. De fleste vil nok derfor næppe få nogen uddannelse. Så selv hvis de får stoppet den alt for hurtige vækst i befolkningen ved at få færre børn, så vil det tage mere end en enkelt generation, før de fuldt ud kan udnytte befolkningens størrelse til at konkurrere med Kina.

Og til den tid har alle i Indien slidgigt i hænderne.

Hvorfor så useriøs netop idag, Pibe? Jeg siger bare at folk har krav på at blive vurderet i forhold til den flygtningekonvention du åbenbart mener man kan se bort fra. Hvis du sætter dine venner i Ungarn og Italien til at administrere de regler tror jeg alle ved hvad der sker. Du er bare ikke demokrat, siden du ikke vil acceptere gældende regler, lidt Ninn-Hansen-agtigt ...

Den gældende regel om sikring af EUs ydre grænser var en forudsætning for Dublin m.v.

Desuden forholder det sig faktisk og helt seriøst sådan, at hvis man bibeholder "konventionerne" uændret, med din fortolkning af samme, vil det i praksis være umuligt at dæmme op for velfærds-/fattigdomsindvandringen fra MØ og Afrika.

Build that wall!

Hvis vi så også kunne få Afrika til at betale for den, så ville det jo være win-win.

Sjovt, en ghaneser med tilsyneladende gode forbindelser skrev faktisk til mig forleden dag.

Du kan snildt have ret Pibe, men indtil videre gælder konventioner både for dig, Italien og Ungarn. Men Italiens adfærd er bare i strid med folkeretten. Om det er fascistisk ved jeg ikke. Det er jo ikke landet fremmed.

Men Dublin gælder pludselig ikke, når Merkel ikke synes den gælder.

Det er ikke fascisme at afvise/repatriere andre landes borgere, navnlig ikke når tilstedeværelsen af disse medfører kaos.

Soldater i gaderne og alvorlig knægtelse af ytringsfriheden bl.a. på sociale medier er btw en fransk-tysk-britisk specialitet for tiden.

Man forklarer om de langsigtede konsekvenser af din foretrukne politik, og du kalder det useriøst, tsk tsk.

Du skulle forøvrigt have spurgt, da du var i spændende monokulturelle Japan, hvordan de fortolker flygtningekonventionerne.