Snak

,,,,,,

Jeres diskussion vedrørende fordele og ulemper ved demokrati rammer efter min opfattelse ved siden af. For demokrati giver på ingen måde et perfekt styre. Kun en langsommelig og træg beslutningsproces.

Problemet er bare, at alternativet er langt værre. For der findes næppe et eneste eksempel på et diktatur, hvor magthaveren ikke hovedsageligt bare har misbrugt sin magt til at skaffe sig selv fordele på befolkningens bekostning. Dikatatorer fængsler og myrder normalt på livet løs, fordi de jo er hamrende ligeglade med andres liv, helbred og livskvalitet.

Det mest velfungerende eksempel på et diktatur, som jeg kan komme i tanke om, vil med garanti overraske jer. For det var faktisk Hitler-Tyskland i perioden 1933-1935. Grunden er, at demokratiet i begyndelsen af 1930’erne jo havde spillet totalt fallit i Tyskland efter krakket i 1929 og vist sig totalt ude af stand til at løse problemerne med voldsom arbejdsløshed og en inflation, hvor priserne steg flere gange dagligt. Regering efter regering gav op efter kun 3 måneder, og ingen vidste, hvordan man skulle takle den økonomiske katastrofe. Men da Hitler kom til i 1933 blev alle problemer jo bare løst på rekordtid.

Så her viste diktaturet sin styrke over for det ineffektive og langsommelige demokrati. Men problemet var jo så bare, at Hitler ikke gik af i 1935, men fortsatte som diktator. Dette resulterede som bekendt i alle de sædvanlige problemer med diktatorer, der bare rager til sig og er ligeglade med befolkningens ve og vel.

Det værste eksempel på en diktator idag er vel Kim Jong-Un i Nordkorea, som ikke engang nogen af de politiske kommentatorer faktisk forstår. For de fantaserer stadig om, at han pludselig skulle være blevet bange for USA og derfor søge fred og genforening med Sydkorea og ønske at afskaffe sine atomvåben. Intet kunne være fjernere fra sandheden!

Hvad kommentatorerne ikke forstår er som sædvanligt, at en diktator kun tænker på sig selv, sin egen magt og at forblive ved magten. Alt hvad Kim Jong-Un har foretaget sig har altid haft dette formål! På grund af USAs boycot kunne han og hans far ikke undgå, at levestandarden i Nordkorea blev meget lavere end i Sydkorea, og de vidste begge, at dette ville gøre Nordkoreas befolkning utilfreds og dermed bringe deres magt i fare. Så de lukkede Nordkorea for informationer udefra for at skjule realiteterne for landets befolkning og lavede en propaganda kampagne, der fortalte det modsatte. Desuden lavede de censur og opbyggede et politi, der kunne arrestere, fængsle eller myrde alle kritikere. Da Kim Jong-Un vurderede, at selv dette ikke var nok, begyndte han at fortælle løgnehistorier om, at USA og Sydkorea planlagde at angribe og ødelægge Nordkorea og opbyggede sit atomvåben udelukkende for at underbygge denne løgnehistorie.

Kim Jon-Un begyndte derefter st true USA med sine atomvåben, og han fik nøjagtig den reaktion, som han var ude efter. Nemlig at USA begyndte at true tilbage. Dette udnyttede han naturligvis to nordkoreansk TV til at “bevise” sine tidligere løgne om USA, Sydkorea og iøvrigt også Japan. Så USA gjorde præcist det, som han håbede på, og han var ikke en pind bange for USA, fordi han jo vidste, at USA aldrig ville gøre hverken ham selv eller hans familie noget.

Nu er kommentatorerne så blevet så naive, at de er begyndt at tro, at han har skiftet helt om, fordi han er blevet bange for Trump. Men intet kunne være fjernere fra sandheden! I stedet kom der bare tilsyneladende nogle kovendinger, da Trump begyndte at true Kina med handelskrig. Dette fik så Kim Jong-Un til at dæmpe sig udadtil og lade som om, at han var blevet mere forsonlig. Hvorfor? Selvfølgelig fordi Kina havde forlangt dette som betingelse for fortsat at støtte Kim Jong-Un og Nordkorea, fordi det passede med Kinas strategi om at give USA hele skylden for handelskrigen og bare “med beklagelse” svare igen på USAs afgifter på kinesiske varer med samme midler. Men selvom Kim Jong-Un udadtil lader som om, at han er blevet mere forsonlig for at bevare Kina som allieret, så har han jo ikke ændret sig en pind indadtil. Der er derfor heller ikke bare den fjerneste chance for, at han vil afskaffe atomvåben eller søge genforening med Sydkorea. For dette er Kina heller ikke interesseret i, at han skal gøre.

Så min konklusion er stadig: Demokrati er godt nok både langsomt og besværligt. Men at vælge diktatur i stedet? Aldrig i livet!

Det mest velfungerende eksempel på et diktatur, som jeg kan komme i tanke om, vil med garanti overraske jer. For det var faktisk Hitler-Tyskland i perioden 1933-1935.

Color me surprised.

Jeg er også ret imponeret over din viden om Kim Jong-Uns planer. En mand, som ellers virker ret utilregnelig, fremstår pludselig meget mere åbenbar.

Har du noget om Trump? :)...

--

Man kan vel ikke sige, at demokrati sådan fra naturens side er at foretrække fremfor aristokrati, det er vel faktisk ret unaturligt at leve i en gruppe efter et demokratisk princip, det er jo den illusion som demokrati giver, at der bliver mere til alle på den baggrund. Det er jo faktisk den "politiske løgn" som al politik bygges på i dag - tag fra de fattige, så bliver alle rigere, eller tag fra de rige, så bliver alle også rigere! - fordi det hele er så uigennemskueligt for den almene borger (med stemmeret), så bliver det umuligt at vælge efter et egentligt regnestykke på tingene, men i stedet blot efter egen position og mavefornemmelse. Politik bliver jo et meget populistisk begreb, når det er et demokrati.

Så det vel ikke politikken som skaber samfundet, men mere samfundet, der skaber politikken. Derfor er demokrati vel ikke et tilvalg mere end et diktatur (da de regerede per definition ikke har nogen magt, altså er undertrykte), og er vel blot et resultat af en form for lighed i samfundet (for better or worse...), som gør at den egentlige magt stadfæstes i et demokrati.

De undertrykte i et samfund vil altid være undertrykte, om så det er et demokrati eller et diktatur. Naturens orden, som nogle filosoffer nok vil kalde det.

Det kan man jo også se på stemmeprocenten i f.eks. USA, hvor uligheden er meget større end i Danmark.

Desværre sælges al politik i et demokrati næsten under den demokratiske løgn, at alle bliver rigere, gladere, sundere osv., hvis blot der stemmes på dagens parti! ;)...

--

Så vi har egentligt blot erstattet enevældet med ekspert-vældet... at være ekspert nu om dage må føles som at være konge eller adelig i gamle dage... jeg alene vide, pøblen har accepteret mig som deres leder, "jeg fortjener magten"...

@Tenver
Når kommentatorerne opfatter Kim Jong-Un som utilregnelig, så er det jo bare, fordi de ikke kan gennemskue propagandaen og løgnene og derfor tror, at han rent faktsk mener det, han siger. Men det gør han, som jeg beskrev, overhovedet ikke! I stedet er han bare en politisk taktikker, der siger og gør præcis det, der med størst sandsynlighed kan holde ham ved magten og forhindre et oprør.

Men jeg må da indrømme, at jeg også selv var i tvivl, indtil jeg begyndte at studere ham nærmere. Det, der endelig fik mig til at være sikker, var nok især, da jeg så en tysk dokumentar, der var optaget inde i Nordkorea. Den handlede om 8 unge mennesker, der fra bl. a. vores skandinaviske nabolande, der besøgte Nordkorea og fik lov til fuldstændig uhindret at rejse rundt, hvor de ville, og fotografere og optage videoer helt, som de ønskede. Det var deres optagelser, der blev vist i tysk TV i udsendelsen, og de udtrykte selv stor overraskelse over, at de havde fået lov til alt dette. Men det viste jo bare, at Nordkoreas lukkethed kun har til formål at forhindre, at det nordkoreanske folk får informationer udefra, hvorimod Kim Jong-Un er hamrende ligeglad med, hvordan Nordkorea tager sig ud i andre landes TV.

Der fulgte en ung smart smilende nordkoreansk pige på omkring 20 år med hver af dem. Men hendes opgave var tydeligvis kun at forhindre gæsterne i at fortælle noget om omverdenen til de nordkoreanere, som de mødte. Nordkoreas begrundelse for at lave det på denne måde var klart at optage besøgene selv og så vise en redigeret udgave på nordkoreansk TV sammen med påstande om, at de unge fra vesten havde været ekstremt overraskede over at opdage, hvor velfungerende Nordkorea var i modstrid med de løgne, som de var vant til om Nordkorea hjemmefra.

Trump er en forretningsmand, der er vant til at få sin vilje først og fremmest ved at bluffe, så den anden part giver efter. Går den ikke, så skifter han om. Men de fleste gange er hans bluff sikkert lykkedes. Derfor forsøger han stadig at bluffe både Europa, Iran og Kina til at komme med indrømmelser. Men sandsynligvis giver hverken Iran eller Kina efter alligevel. Om Europa vil gøre det er mere uklart. Men selvom de evt skulle gøre det, så kommer det til at koste USA indflydelse i Europa på længere sigt. Så Trump burde have nøjedes med at forsøge at bluffe, når han forhandler ting for sit firma. For i politik vil den slags næsten altid ende med bare at give bagslag.

Vedrørende Trump burde jeg nok tilføje, at USA på en måde har forsøgt at kombinere diktaturets større handlekraft med den kontrol af politikerne, som demokrati jo giver. For USA vælger jo en præsident med delvis diktatorisk magt for 4 år ad gangen. For at undgå, at denne præsident bliver endnu mere en diktator, har man så derudover lavet en regel, der forhindrer befolkningen i at genvælge den samme præsident mere end en enkelt gang således, at ingen præsident kan have denne magt længere end i maksimalt 8 år. Og stadig med en mulighed for befolkningen til at slippe af med en præsident allerede efter 4 år ved st nægte at genvælge vedkommende.

Problemet med det amerikanske system er dog stadig to ting:
1. Præsidenten har næsten diktatorisk magt.
2. Kun meget rige har mulighed for at blive præsident overhovedet, fordi kandidaterne selv skal kunne betale for hele deres valgkamp og alle valgudsendelser på TV. Der er ingen offentlige TV kanaler, der ligesom hos os kan give politikerne gratis præsentationsudsendelser og deltagelse i gratis TV debatter. Derfor repræsenterer alle amerikanske politikere kun de velhavendes interesser, og USA er et elendigt land at bo i, hvis man ikke er rig.

Derfor repræsenterer alle amerikanske politikere kun de velhavendes interesser, og USA er et elendigt land at bo i, hvis man ikke er rig.

Modsat Mexico, Kina eller Somalia, eksempelvis.

Modsat Mexico, Kina eller Somalia, eksempelvis.

Aner det ikke. For jeg taler ikke sproget i disse lande og kan har derfor aldrig overvejet, hvordan det ville være at bo der idag. Jeg kender heller ingen danskere, der er flyttet til et af disse lande. Er det noget, som du selv overvejer at gøre? ;)

USA er der derimod mange danskere, der har overvejet at flytte til. Dette er heller ikke nødvendigvis en dårlig idé, hvis man har en uddannelse, der giver mulighed for at få et godt velbetalt job, - og heller ikke, hvis man er erhvervsmand med mulighed for at oprette en filial af et firma derovre. Men enkelte har faktisk begået den fejl at flytte derover uden meget uddannelse eller mange penge bare for at få et almindeligt job. Dette har de så normalt altid fortrudt, når de finder ud af, at der ikke er sygesikring, gratis læge eller dobbeltløn for det overarbejde, som man ofte derovre bliver beordret til at tage i stor stil. Desuden er det heller ikke sjovt at blive arbejdsløs i USA uden mulighed for arbejdsunderstøttelse, som vi kender det.

Så man skal tale sproget eller kende danskere der er flyttet, for at kunne konkludere om et land er elendigt at bo i for de "fattige"?

“And that’s all I’ve got to say about that”, ville være en passende afslutning på dine indlæg.

Levestandarden i USA, demokratisk udformet plutokrati til trods, er over en bred kam pænt over verdensgennemsnittet, også for de fattige.

@Bosse1983
Jeg ved godt, at levestandarden i USA er rimelig høj i gennemsnit. Men beretningerne fra fattige kvarterer, hvor de, der ikke har råd til at bo andre steder, er gruopvækkende. Sådanne kvarterer er farlige overhovedet at opholde sig i, da de domineres af bevæbnede kriminelle bander, som politiet bare forsøger at holde væk fra andre områder.

Din bøvede påstand var "hvis man ikke er rig". Så hvis man ikke er "rig" i USA bor man i et kvarter domineret af kriminelle bander, forstås?