Hvad er det effektive rationale ved at dræbe folk, der ikke vil arbejde seks dage om ugen? Fem dage om ugen er vel mere effektivt end ingen?
Sådan er det naturligt at tænke idag. Men i 1930erne var lørdag stadig en hverdag ligesom alle andre, og ingen ville ansætte jøder, fordi man jo så bare risikerede, at andre ansatte blev misundelige og også ville have fri om lørdagen, hvilket alle arbejdsgivere fandt totalt uacceptabelt.
Så jøderne kunne ikke få arbejde som alle andre almindelige ansatte. Hverken i Tyskland, Danmark eller andre steder. Derfor levede de normalt i stedet af deres egne småbutikker, der kunne være bageriudsalg, mejeriudsalg, slagterbutikker, pantelånerbutikker osv eller som ansatte hos andre jøder. Dette blev de ikke velhavende af i Europa. Men i USA var skattelovgivningen jo så ekstremt gunstig for selvstændige, at mange jøder var i stand til at opbygge formuer. Dette ses også stadig derovre idag og er forklaringen på, at USA’s højst 7,3 millioner jøder (se https://en.m.wikipedia.org/wiki/Jewish_population_by_country ) på grund af deres rigdom stadig har så stor indflydelse på USA’s regering.
I Europa blev jøderne imidlertid slet ikke populære. For det var jo dødirriterende, når sådanne småbutikker pludselig blev overtaget af en jøde og derfor begyndte at holde lukket om lørdagen, hvor folk var vante til at købe ind. Søndag var jo en helligdag, hvor loven dengang forbød butikker at holde åbent. Så hvis bageren eller mejeriudsalget pludselig også lukkede om lørdagen, så var der to dage i træk, hvor folk ikke kunne købe ind, og uden køleskab kunne brød, kager og mælk jo slet ikke holde sig i så mange dage.
Nazisterne havde derfor store dele af befolkningen med sig, når de heller ikke anså det for acceptabelt, at jøderne “ikke gad” arbejde om lørdagen.
Men jøderne blev ikke sendt i kz-lejre i 1930erne, som du jo kan se på https://en.m.wikipedia.org/wiki/History_of_the_Jews_in_Germany Først i 1938 skete der noget, der skærpede nazisternes holdning til jøderne en hel del. I 1939 kom så krigsudbrudet, og derefter gik det hurtigt ned ad bakke for jøder og andre afvigere i de tysk kontrollerede områder. Desuden var der jo især mange jøder i Polen, hvor den polske befolkning gjorde oprør mod den tyske besættelse. Så den tyske regering udnyttede de polske jøders eksistens til at skaffe den had og foragt, som de jo ønskede, at tyskerne skulle have over for sådanne oprørere. Da det i 1941 desuden blev klart, at Tyskland slet ikke kunne opnå den fred med England, som de havde regnet med, blev den desperate fødevaremangel hurtigt til en katastrofe, som den tyske regering aldrig fandt nogen løsning på.