Pibe
Friendly, Qatar er ikke en bananrepublik, men et islamistisk oliediktatur med store armbevægelser internationalt. Tror du, det er for at være søde, de driver nyhedskanaler? Global public service? RT dækker heller ikke i synderlig grad russisk indenrigspolitik, så analogien er relevant nok.
England har BBC, USA har CNN, Frankrig har TV5 Monde og Qatar har Al Jazeera. Om det er for at være søde? Nej, det tror jeg ikke. Det er medier, der skal fremhæve deres landes betydning og give dem et bedre renommé. Tyskland gør til dels det samme, når de lader folk over hele kloden se de fleste programmer fra ARD og ZDF gratis via internettet. De fleste af disse lande gør det, fordi de anser sig selv fir at være nuværende eller tidligere stormagter. Qatar gør det formentlig, fordi de er verdens rigeste land og derfor ønsker en international status, der svarer til dette. Samt fordi de jo har råd til det. Landet er attraktivt for professionelle golfspillere, professionelle tennisspillere osv at flytte til, fordi der ikke betales indkomstskat i landet. Samt fordi der er luksusfaciliteter for alt muligt. Så det er ikke så underligt, at de bruger en lillebitte del af deres enormt mange penge på samme måde som de øvrige nævnte lande jo gør. Landet er også et turistmål, og de meget få reklamer på Al Jazeera handler normalt om Qatar Airways, som vi bliver anbefalet at bruge som flyselskab.
RT har intet med dette at gøre. For Putin forsøger jo ikke at gøre reklame for sit land eller udsende nyheder til russere i udlandet på russisk og med mulighed for også at læse det på engelsk, ligesom Al Jazeera og TV5 Monde jo gør. (TV5 Monde sender på fransk til hele verden via satelliter, kabelTV og internettet, men med mange udsendelser tekstet på engelsk.)
Putin er meget speciel, fordi han jo åbenbart ikke kan glemme hverken den kolde krig eller, at han er KGB mand. Derfor forsøger han stadig at forvirre verden med vildledende oplysninger. Samt ved at blande sig i andre landes indre forhold på snedige og udspekulerede måder. Han sender jo åbenbart endog agenter ud for at begå mord selv i et land som England. RT er bare endnu et af de instrumenter, som han bruger til at forvirre vesten. Der er desværre ingen tvivl om, at han ønsker Sovjetunionen tilbage, og han har da også udtrykkelig sagt, at han betragter nedlæggelsen af Sovjet som sit lands største fejltagelse. Hvordan han så stadig kan håbe på at få den tid tilbage, finder jeg svært at forstå. Men han søger nye allierede og især nogle, som han kan bruge til at sabotere USA’s indflydelse. Dette er også hans mål i Syrien.