Snak

Scrambled-eggs-by-Faberge

Han skal vel lige have finansloven på plads først?

@ Kim Tell

Drop de nedladende kommentarer om andre brugeres niveau.

Som andre skriver, så kunne en anelse selvironi være klædeligt i dette tilfælde.

Repos

Selvironi er ofte klædeligt. Især når der belæg for anvendelse af samme.

Beskyldninger som "fascist," "nazist," og "racist" er af grunde jeg ikke helt har indset dybden i, ikke på kant med rammerne!
Sådan er der (åbenbart) så meget.

Lol, en klage over tonen i debatten. Double down på selvhøjtidelighed og offermentalitet. Hvem havde set det komme.

Bosse

Et svar er ikke en klage, men et svar.

En efterlysning af konsekvens, er ej heller en klage, men en efterlysning af konsekvens.

Jeg deler helt og holdent Highways tilgang:
Politisk debat er ikke velegnet for jammerkoner.

@ Kim

Nedenstående kommentarer til Bosse bidrager med lige præcis ingenting:

Er du 12 år, eller har du aldrig haft et arbejde?
Hvis du på et tidspunkt rammer det dér arbejdsmarked, kan vi lige tales ved

Den "politiske" debat har det med at køre i ring, og handle mest om at sende svinere afsted. Det er sikkert et naivt håb, men det kunne være fint med forbedring på den front.

kimTell

Beskyldninger som "fascist," "nazist," og "racist" er af grunde jeg ikke helt har indset dybden i, ikke på kant med rammerne!

Man kan vel ikke forbyde ordene generelt i en debat, der handler om politik. For de har jo alle en historisk og politisk betydning.

Fascist og nazist er dog ord, som jeg selv undgår at bruge, medmindre jeg diskuterer 1930’erne i Italien og Tyskland. For idag bruges ordene i stedet som skældsord og med uklar betydning.

Nazist er det værste, fordi ordet for mange idag er blevet synonymt med jødehader. Sådan bruges det også oftest i Tyskland. Men ordet var jo oprindelig blot nationalsocialist, der bestod af to dele, hvor man dels ville gøre opmærksom på, at man som politiker var natiolnalist og kun interesseret i at fremme levevilkårene i sit eget land, og dels, at man var socialist og ønskede at fremme levevilkårene for (den flittige del af) arbejderklassen. Men ordet kom også til at betegne en totalitær étparti stat.

Fascist betyder stort set det samme som nazist, men bare uden jødehadet. Altså om en antidemokrat, der går ind for en totalitær étpartistat baseret på disciplin. Idag bruges det vel bare som skældsord om nogen, som man ikke synes er demokratiske nok.

Racist er det eneste af ordene, som jeg selv kunne finde på at bruge, selvom jeg så vidt muligt undgår det. Der findes bare ikke et bedre ord, der beskriver personer, der mener, at negre, muslimer, mexicanere eller andre da bare er dummere og har meget dårligere moral end alle os andre ganske almindelige danskere.

Friendly.

Generelt er argumenter mere tungtvejende end alskens prædikater...og jeg er næppe bedre end gennemsnittet.

Kan godt bruge alle 3 ord, dog er det sjældent, jeg trækker nazi-kortet. De bruges jo for at illustrere og relatere tænkningen bag de forskellige -ismer.

Så jeg har brugt alle 3 ord, dog sjældent om Tysklands eller Italiens politik historisk set. Da ville ordene jo også tabe værdi, da de jo kun er det værd, som de relaterer til (kan bruges om).

I Danmark er der sikkert mange ting som man kan kalde nazistisk, fascistisk eller racistisk.

Ordene opstår jo som relationer mellem hinanden og jo mere et ord kan relatere til hos folk, jo mere værdi har ordet egentligt i sproget...

Ordene bruges jo især som skældsord af venstrefløjen. Men uden, at de fleste brugere overhovedet forstår deres betydning. Se f. eks. http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=30734 Hvor der jo står:

Det er en misforståelse, at fascisme primært handler om raceadskillelse. Selvom racismen tit er en del af fascistiske organisationers argumentation, er det ikke hovedformålet.

Hovedformålet er at nedbryde arbejderklassen samt tilbagerulle alle de rettigheder, arbejderbevægelsen har tilkæmpet sig gennem årene. Det betyder også, at fascismen ikke blot er en trussel mod revolutionære eller mod venstrefløjen som sådan. Den er en trussel mod alle, som er tilhængere af demokratiske rettigheder og lige rettigheder for alle.

En værre omgang vrøvl skal man lede længe efter.

For det første fik Mussolini faktisk forholdsvis flere stemmer fra italienske jøder end fra andre italienere, da han kom til magten. For netop jøderne kunne godt lide hans ideer om en mere effektiv stat baseret på mere disciplin. Generelt er billedet af Mussolinis syn på mennesker med en anden etnicitet dog mere grumset. For han skiftede synspunkt flere gange og kunne især ikke lide serbere og andre slaviske folkeslag. Desuden var han bekymret over, at hvide mennesker fik færre børn end afrikanere og andre. Men fascismen handlede overhovedet ikke om antisemitisme.

For det andet er det totalt vrøvl, at fascismen handlede om overklassens forsøg på at nedbryde arbejderklassen og fratage arbejderklassen dens rettigheder. For tværtimod var arbejderklassen selve det sted, som fascismen kom fra! Overklassen brød sig ikke om den, fordi den ikke var kulturel eller respekterede overklassens værdier, men tværtimod handlede om en brutal indskrænkende form for disciplin, som overklassen tog afstand fra. Overklassen ønskede et klassesamfund, hvor overklassens adelige arv og dens kulturelle værdier blev respekteret endnu mere. Fascismen stod for det stik modsatte og et samfund, hvor respekt især skulle vindes af arbejdere, der var særligt effektive og disciplinerede.

Så generelt er problemet med at kalde nogen for fascist idag, at venstrefløjen tror, at fascismen og nazismen var identiske jødehadende ideologier baseret på overklassens forsøg på at undertrykke arbejderklassen og dens rettigheder. Intet kunne bare være mere forkert! For de opstod begge som netop ideologier for arbejderklassen, kun i nazismen indgik foragt fir jøder som et egentligt sidetema, og ligheden mellem dem handlede i stedet om arbejderklassens nationalisme og drømme om mere effektivitet og storhed gennem hård og brutal disciplin over for de dovne og ugidelige, der hellere ville pjække end arbejde hårdt for at få en bedre fremtid for både sig selv og deres land.

Lignende drømme om et mere effektivt samfund baseret på arbejderklassen og med mere nationalisme og disciplin, men mindre “overflødig” kultur, demokrati og administration, finder vi jo også hos DF idag. Netop derfor kalder DF jo også sig selv for et arbejderparti, ligesom både nazipartiet og fascistpartiet jo også gjorde, når de beskrev sig selv.