Men nu er der altså ganske mange lighedstegn imellem nazismen og fascismen. Når folk påpeger at Trump og andre på den ekstreme højrefløj har fascistiske tendenser,
Det er her kæden springer af på to måder:
1. Venstrefløjen er socialisterne, der ønsker “frihed, lighed og broderskab”. Altså et samfund, hvor alle har de samme rettigheder, lige mange penge og bare er “brødre”, der hjælper hinanden. Højrefløjen er derimod konservative, der ønsker at bevare de eksisterende klasser i samfundet, og fremme kapitalismen. De ønsker, at virksomhedsejerne skal have maksimal frihed til at bestemme over deres egen virksomhed og dermed over de ansatte. Desuden har de traditionelt også brugt kristendommen og kirken som et middel til at få folk til at acceptere deres plads i samfundet under henvisning til, at denne plads var givet til dem af Gud, da han valgte den familie, som de blev født ind i. Højrefløjen var også nationalister, fordi nationalstaten jo også var et middel for dem til at sikre, at deres prestige og magt kunne vare evigt.
2. Populisterne (og tidligere også fascisterne og nazisterne) passer ikke ind i dette venstre-højre system. For ligesom socialisterne ser de arbejderklassen som den vigtige, og som de ønsker at hjælpe. Overklassen har de næsten intet til overs for - altså lige bortset fra, at de er nationalister ligesom den traditionelle overklasse, - men bare af helt andre grunde.
Fascisterne?? Som der også står. Fascismen kommer som din ven. Den ven der vil sikre dig et job, sikre dig stabile levevilkår og en fremtid for dig og dine børn. På længere sigt bliver fascismen dog nødt til at kontrollere opinionen, staten kontrollerer hvem der må skrive og mene hvad, samt hvem der kan eje og drive virksomheder.
Fascismen er jo en ideologi og ikke en person. Og det samme gælder populismen og nazismen.
Du rammer ved siden af her, fordi du nok ikke forstår, hvor disse ideologier kommer fra. For at forstå dette skal man ud på arbejdspladser, hvor folk kun udfører trivielt rutinearbejde. Som f. eks. (ihvert fald tidligere) på en cementfabrik som Ålborg Portland, hvor de ansatte bare slæbte rundt på cementsække fra morgen til aften for især at læsse dem op på lastbiler. I sådanne miljøer kobler folk hjernen fra, når de er på arbejde, og det gør de stort set også, når de er hjemme for at hvile ud til den næste arbejdsdag. De tænker derfor ikke dybt over tingene. Men de foragter alle, der ikke gider at arbejde, og de føler sig utrygge, når de hører på akademiske politikeres lange udredninger. I stedet søger de forenklede forklaringer på alt. Indtil for omkring 50 år siden mente de, at problemet med kriminelle, ballademagere og arbejdssky elementer kun var, at de ikke havde fået tæsk nok under deres opvækst. For tæsk og hård (nærmest militaristisk) disciplin måtte da være det, der skulle til for at løse sådanne problemer! Sådan så de nu engang på tingene. Så de føltes og tiltrukket af hård militaristisk disciplin, og det var også i sådanne miljøer, at fascismen og nazismen opstod. (Hitler var tidligere fodtudse-soldat og en, der tapetserede. Altså netop fra et sådant miljø!)
Popularismen opstår stadig i sådanne miljøer, og det er i hvert fald stadig der, at populisterne har flest tilhængere. Den nye populisme mangler bare brutaliteten sammenlignet med den gamle fascisme og nazisme, fordi samfundet jo har ændret sig. Vi mener ikke mere, at tæsk er noget, vi hverken skal eller må bruge i børneopdragelsen, hvilket jo også skyldes, at børnene ikke mere forventes at ende i sådanne trivielle rutinejobs, hvor de bare skal koble hjernen fra og knokle fra morgen til aften. Børnene skal i stedet opdrages til jobs, hvor de i langt større grad skal kunne tænke selv. Men til en sådan opdragelse dur tæsk og gammeldags militaristisk disciplin jo ikke.
Alligevel bygger popularismen jo dog stadig på de samme gammeldags dyder såsom nationalisme og disciplin. Samt foragt for alle, der er anderledes end en selv.
Men det giver jo ingen mening alene af den grund at de har vidt forskellige interesser. Fascismen opstår som en modstand imod den eksisterende overklasse blot for at indsætte sin egen og nye overklasse af loyale partisoldater og andre støtter af regimet. Det er ret basal viden.
Sådan kan det jo godt se ud udefra. Men dette er ikke det centrale i hverken fascismen eller popularismen. Disciplin kræver bare nogen til at stå for disciplinen og disciplinere dem, der ikke opfører sig på den arbejdsomme og effektive måde, der er målet. Disse nye ledere henter man så blandt arbejderklassen. Men den gamle sandhed om, at “
Magt korrumperer”, gælder jo også her. Så ligesom andre ledere, der har fået for stor magt, begynder populistiske og fascistiske ledere så oftest også at misbruge deres magt. Nøjagtigt ligesom “socialistiske” ledere jo gjorde det i Østeuropa og Sovjetunionen, og som også konservative borgerlige ledere altid har gjort.
Man ser iøvrigt rimelig ofte at underklassen stemmer imod deres egne interesser. USA er et godt eksempel hvor det ikke er unormalt, at underklassen er imod eksempelvis fagforeninger.. Det er jo kommunisme, og skal stoppes for enhver pris.
Ift hvor let du virker til at falde for propaganda, så virker det spøjst at du (åbrenbart) ikke tror på at det ikke er en ting, eller at det fungerer.
Jeg er ikke helt klar over, hvad du mener her?
Men jeg er da enig i, at propaganda er et effektivt middel til at få folk til at acceptere alt. Dette skyldes så bare, at folk generelt er alt for autoritetstro og alt for lidt vante til at tænke selv i stedet for bare at følge “guruer”, som de synes lyder som om, at de er kloge ;)