Så nu har jeg læst det.
Det er vel omsonst at opfordre den givne debattør til at udtrykke sig mere kortfattet. Det er, i hvert fald, hermed forsøgt.
Jeg synes også at Aalborg Portland er en god, traditionel arbejdsplads. Dog kender jeg ikke til politikken på arbejdspladsen, eller til den enkelte arbejders opdragelse i hjemmet.
En -isme er jo netop en generalisering af et fænomen.
Dermed muliggør man at drage parallel til andre ting, som ikke specifikt vedrører hændelsen, som -ismen er opstået ud af.
Et eksempel på noget facistisk i DK kunne f.eks. være den måde, hvorpå staten (mest tidligere) har drevet virksomhed på, når det gjaldt forsyning af samfundet og infrastruktur. En arbejdsplads kan man sagtens kalde facistisk, hvis man mener, at det er måden, som denne bliver kørt på (af ejeren i form af chefen).
Udenfor arbejdsmarkedet, så kan man vel godt bruge ordet facistisk om topstyringen i dansk politik nogle steder.
Dermed kan man godt bruge ordet som en -isme, netop fordi man ikke længere behøver at holde sig til historiefortællinger ;). Så ville nogle måske bruge ordet diktatorisk i stedet for, men ligesom grønlænderne har 100 ord for sne, så gælder det om de specifikke nuancer og relationer, der er i hvert ord, sådan helt sprogvidenskabeligt. Jeg antager, at en videnskabsmand ved, hvad jeg mener.
Så er det klart, at nogle ord bliver brugt som et skældsord efterhånden (skizofreni er også et eksempel på dette), men ordet kan stadigvæk være det mest rammende ord for det fænomen, man oplever. Så jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle måtte bruge sådanne ord, hvis man oplever, at det er det, som modparten udviser. Hvis man bruger det for meget, så mister det selvfølgelig betydningen (ordet bliver udvandet), men for at trække tråden helt tilbage til det originale, så mener jeg ikke at racisme, nazisme og facisme nødvendigvis er skældsord, men det er klart at debatten bliver noget udvandet, hvis alle skal korsfæstes med diverse "upopulære agendaer", og det er vel i bund og grund også sådan, at disse ord får en sekundær betydning, som et skældsord.
Så her på forummet f.eks., eller i den offentlige debat i al almindelighed, så skal man selvfølgelig passe på med, om man bruger ordet for at smæde modstanderen til, eller om man bruger ordet for at illustrere en relevant pointe.
Ordene ville jo være utroligt fattige, hvis de kun kunne relatere til den ene begivenhed, eller den enkelte periode, i verdenshistorien. Så derfor får de nødvendigvis "en anden betydning", når man skal relatere det til fænomener i al almindelighed. Selvom man selvfølgeligt ikke rigtigt kan forsvare sig mod et skældsord alene, så kan det jo stadigt være en relevant pointe, når ordet bruges på en relevant måde :). Så sagligheden er jo det, som det drejer sig om, og der kan jeg ikke umiddelbart se at nogle ord skulle være bandlyst.
Så drejer det sig selvfølgelig igen også om, hvem der var sejrherrerne i det politiske spil, hvormed modparten dæmoniseres og forsøges distanceres fra én selv (naturligvis som det "uønskede" og forkerte), men i vores politiske korrekthed i Vesten, så er der jo så også kommet det modsatte, nemlig at folk bruger ordet racisme f.eks. til at forskønne og nærmest "hvidvaske" bestemt adfærd. Så det er klart, at når ordene bruges som en moralsk indignation, så har de en anden betydning, men jeg kan ikke se, at der er nogle ord, som skulle være bandlyst fra den offentlige debat. ;)