Snak

Og så kommer spørgsmålet til 111 mio. kr.: Hvordan kunne det stå på i 16 år uden at nogen fattede mistanke?

Hun er vel snu?

https://politiken.dk/indland/kobenhavn/art6760461/Kvinde-mistænkt-for-storsvindel-ejede-stutteri

Selvfølgelig

"Kvinde mistænkt for storsvindel ejede stutteri"

Og så kommer spørgsmålet til 111 mio. kr.: Hvordan kunne det stå på i 16 år uden at nogen fattede mistanke?

Nok, fordi hun har været ansat i 40 år og er tildelt dronningens fortjenstmedalje i sølv. Dette gav hende øgede rettigheder, og en sådan medarbejder er jo nok den sidste, som nogen vil mistænke.

111 millioner lyder voldsomt. Men sammenlignet med Stein Bagger i It Factory og Johannes Petersen i Nordisk Fjer, så er det jo småpenge. Disse “psykopater i jakkesæt”, som Sanne Udsen blandt andet kalder dem, er svære at gennemskue, fordi de er så ekstremt dygtige til at anlægge en tillidskabende facade, der fjerner enhver mistanke fra dem.

Friendly ja jeg er meget uenig. Har du nogensinde opført dig ordentlig

Friendly ja jeg er meget uenig. Har du nogensinde opført dig ordentlig

Har du?

Jeg er hamrende ligeglad med, om du er uenig med Sanna Udsen eller ej uden overhovedet at have læst hendes to bøger, der hedder Psykopater i Jakkesæt og Parasitter i Habitter. For hun er stadig i modsætning til dig den danske ekspert på området!

De internationale eksperter er to canadiske psykiatere, der hedder Dr. Paul Babiak og Dr. Robert Hare. De har arbejdet i amerikanske fængsler og sammen skrevet bl. a. bogen Snakes in Suits, der også er en af Sanne Udsens mange kilder. Så hvis du virkelig tror, at du er klogere end alle disse eksperter tilsammen, så lider du formentlig af uhelbredeligt storhedsvanvid. Eller også er du bare selv en psykopat, der er ude på at forvirre os 😯

Fortæl mere om Johannes Petersen.

Hvis de er psykologer er de jo pr. definition modstandere af højresiden og således villige til at lyve om alt. Det er om ikke andet Friendly-logikken.

Fortæl mere om Johannes Petersen.

Noget af historien kan du læse dig til på https://da.m.wikipedia.org/wiki/Johannes_Petersen_(erhvervsmand)

Men udover dette, så er historien følgende:
Johannes blev ansat som speditør i en Nordisk Fjer fabrik i Odense i 1951. I løbet af de næste få år arbejdede han sig op til at blive direktør for denne fabrik.
I 1960 trak Nordisk Fjer koncernens leder og skaber H. O. Lange sig efter 60 år som koncernens leder tilbage og udnævnede sin sekretær gennem mange år Hildur Friis Hansen til at være firmaets nye leder.
Johannes Petersen var da sammen med sin sekretær Inga Lydia Rasmussen flyttet til København, og han begyndte straks at gå efter topposten til dig selv. I denne kamp forsøgte han især at så tvivl om, hvorvidt en kvinde, som Hildur jo var, virkelig kunne lede så stort et firma. (En kvinde på en sådan post var usædvanlig dengang.)
I 1965 lykkedes det Johannes at blive viceadministrerende direktør, og i 1967 nåede han sit mål og blev administrerende direktør i stedet for Hildur.
Nordisk Fjer havde allerede masser af afdelinger i både Europa og Asien. Så Johannes ekspanderede til USA for at vise sin “storhed”. Problemet var så bare, at dynerne fra Nordisk Fjer ikke solgte i USA. Det samme opdagede Lars Larsen mange år senere, da han jo forsøgte det samme med Jysk. Men i modsætning til Johannes trak Lars Larsen sig derfor ud af USA igen.
Men for Johannes ville det have været alt for ydmygende at skulle indrømme, at hans stolte USA projekt bare var en fiasko. Så han begyndte i stedet at svindle med regnskaberne for at skjule sandheden. På snedig vis fik han både sin sekretær, nogle af sine direktører og sin søn Morten Fisker Petersen narret til at hjælpe sig med svindelen. Johannes nød enorm respekt og var blevet æresmedlem af Dansk Arbejdsgiverforening. Så Johanbes kunne forholdsvis let få hver af de andre til at lave nogle mindre fiduser for at hjælpe ham. Men når de endelig lidt efter lidt begyndte at forstå, at svindelen var mange gange større, end de i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, så sad de i fælden og var allerede selv blevet alt for dybt involverede til, at de turde afsløre noget som helst.

Så svindelen bare fortsatte og voksede. Hønsefjer købt i Asien til kun et par kroner kiloet kunne undervejs på Nordisk Fjers skibe blive omfaktureret til at være gåsedun til over 10 kr kiloet eller endog til edderdun til over 1000 kr kiloet. Maskiner fremstillet på Nordisk Fjers maskinfabrik i Odense kunne ligeledes stige til mange gange deres værdi i regnskaberne, når de passerede landegrænser eller verdenshave.

Regnskaberne viste enormt overskud på Nordisk Fjers afdelinger i USA. Men i virkeligheden var de ansatte derovre kun på arbejde, når deres fabrik skulle vises frem. Var der ikke besøg af prominente gæster, så lå det hele stille.

Svindelen var forholdsvis let at lave. For der var et dansk revisionsfirma på i Danmark, men et amerikansk revisionsfirma på i USA, og disse revisionsfirmaer talte aldrig med hinanden. Desuden var en stor del af varelageret altid ude på skibe, der sejlede mellem Asien, Europa og USA. Så det var umuligt for revisorerne at komme til at se, hvad der egentlig var af varer på skibene.

Helt frem til 1990 gik det derfor godt, og Johannes solede sig i den store respekt, som han i årtier havde fået blandt Danmarks ledende erhvervsfolk og politikere. Men til sidst havde koncernen alligevel tabt for mange penge til, at selv Johannes kunne skjule svindelen længere. Så ballonen revnede, og Johannes udeblev fra det møde, hvor han ellers skulle have forklaret revisorerne om, at de fundne uregelmæssigheder intet betød, fordi han i stedet havde valgt at begå selvmord. Det tog derefter flere år at få gjort status. Men resultatet var, at Nordisk Fjer gik konkurs med en gæld på 1,5 mia kroner og en negativ egenkapital på 4 mia kroner.