Snak

Det værste er, at man har kendt fidusen i årevis. Ifølge https://www.zeit.de/wirtschaft/2017-05/cumex-skandal-steuern-verlorene-gelder-deutschland kom de første advarsler om metoden allerede i 1992. Igen i 2012 skete der noget, og siden i linket er helt tilbage fra maj 2017. Gad vide, om der skal gå 20 år mere, før man får ændret dette tåbelige system?

Man er jo allerede i et omfang ved at justere det. Før er kildeskatten gået fra selskabet tilhørende aktien, som samler det i en pulje og indbetaler til Skat. Man udbetaler så refusion når aktiens ejer dokumenterer ejerskabet, men det er ikke direkte registreret via selskabet som tilbageholder ved betaling af udbytte. Det er det som gør de vanskeligt for Skat at kontrollere hvilken del af summen som skal følge hvilken ejer. Selskabet betaler bare en sum samsvarende det udbytte som er udbetalt, uden at det dokumenteres op mod den enkelte aktie.

På sigt skal systemet være således at ejer, aktie og udbytte registreres med indbetalt skat, som sendes umiddelbart.

Men er der begået decideret kriminalitet? Altså beviseligt svindel? Ellers er det vel bare som skattely. At man flytter rundt på nogle penge som egentlig ikke er ens egen, men det er ikke ulovligt. Sådan lidt god gammeldaws skattefusk.

Det er der jo ikke nogen, der er død af.

Øh, ja. Det er naturligvis kriminelt at kræve og få udbetalt refusion på noget man ikke har betalt i udgangspunktet.

Selvfølgelig. Men uanset er det lykkes at hive milliarder ud. Så helt gennemsigtigt har det ikke været.

Det var i øvrigt en kommentar til Panama-sagen, hvor man gjorde ... intet.

@ Lynild

Det var i øvrigt en kommentar til Panama-sagen, hvor man gjorde ... intet.

Det ved jeg nu ikke, hvor rigtigt det er. Der er sket mange tiltag internationalt de seneste år. Alene i EU er man ved at centralisere banktilsynet i en sådan grad, at man på forholdvis kort sigt har muligheden for at kunne se et banktilsyn for de medlemslande, der måtte ville det, der kan begynde at måle sig med det amerikanske.

Panama-papers-lækagen ligger ganske vidst efter bankunionens stiftelse i 2014, men der er gennemført flere regelsæt på EU-niveau, der stiller krav til bl.a. banker og investeringsfirmaer, og som skal håndhæves som led i bankunionen, herunder alene to i 2017. Den oprindelige forordning fra 2014 er også først fuldt ud indfaset i 2019.

Der sker altså noget på området, og det skete der uanset lækagen fra 2016 - det har nok blot givet sagen yderligere momentum.

Will,

Jeg er slet ikke uenig. Det er svært ikke at være.

Men det er ting, der har foregået i mange år, under vores næser, og vi ved det. Og politikerne ved det. Estland-sagen som eksempel, det har været kendt ti år velsagtens. Skatterefusionerne også eller længere. Skattely endnu længere. Det er jo ikke et bæredygtigt system, men en udmagrende parasit.

Hold nu kæft, vi blev tudet ørene fulde på en studietur i DC i ´04 om verdensøkonomien og Greenspan osv.

På mig virker det som nogle systemer, der bygger på og ovenpå sig selv og finder nye områder at udnytte i en lovgivning de selv i høj grad har indflydelse på. Ikke fordi der er nyt under solen. Men det synes ikke at have nogen ende. Før end vi får en krig. Men historien har det jo med at gentage sig.

Ja sorry, det bliver en anelse filosofisk på sådan en kedelig hverdag. Jeg kender ikke nok til enkelt sager til at lave en "friendly" dissekering eller en tellsk fabulering.

@Lynild

I ganske mange år har øvelsen været at sikre fri kapital-flyd i en global kontekst. Teknologisk red man bare bølgen i én retning, typisk med banker, virksomheder og andre interessenter som de der tilgodeses. Som i stort set alle henseender halter lovværk og kontrol efter teknologien. Videre har man så et gigantisk sammensurium af regnskabsstandarder, nationale skatteregler og lovværk, samt bunker af forskellig bureaukrati der binder disse ting sammen. Det er oplagt ikke noget der sikrer gennemsigtighed og det er typisk her svindel trives bedst. Det kræver typisk en større krise eller svindel af en art før man begynder at standardisere. Tilfældet er så også, at der næsten altid er noget at vinde for nogen ved at stå uden for "fællesskabet".

Om det er lovligt eller ej diskuteres på https://www.dw.com/en/cum-ex-tax-scandal-cost-european-treasuries-55-billion/a-45935370
Der er to forskellige fiduser, der hedder cum-ex og cum-cum. Cum-ex går ud på, at man køber aktien den dag, hvor der udbetales udbytte og sælger den videre umiddelbart efter. Bankerne har også benyttet en fidus, hvor de køber aktien, før der betales udbytte, men først får den leveret senere. Der står åbenbart noget i reglerne om, at man har krav på at få udbytteskat tilbage, hvis man er ejer af aktien den dag, hvor udbyttet udbetales. Men handles aktien (og måske mere end en gang) den dag, så er der jo flere, der opfylder betingelsen, og de kræver så alle at få udbytteskat tilbage, selvom kun en af dem har fået udbyttet og er trukket i skat af udbyttet.

Den anden metode, der hedder cum-cum har jeg ikke studeret nærmere. Men den går vistnok ud på, at to personer ejer en aktie i fællesskab og derfor begge kræver udbytteskat tilbagebetalt.

Der er ikke 100% enighed om, hvorvidt fiduserne overtræder loven eller bare udnytter et hul i loven.