Jeg hørte en radiodebat under VM i 2014, hvor Henrik Dahl udtrykte, at han gerne ville høre John Faxe og Jørgen Leth kommentere sport, fordi de var nationalklenodier, og så var det ligegyldigt, om de rent faktisk havde forstand på noget som helst.
Derfor var der i hans øjne ikke plads til kvindelige kommentatorer, uanset om de ellers var kompetente nok, fordi de "kendte", der kunne vække minder og følelser, havde førsteprioritet.
Der tabte han i hvert fald min stemme (ligegyldigt, hvilket politiske parti og ideologi han repræsenterer).
Det kan selvfølgelig være, min erindring ikke er 100 % korrekt (jeg kan ikke lige finde programmet igen), men under alle omstændigheder var han ikke enig med Tina Müller, der også deltog.