<a rel="nofollow" href="
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10155683463116205&set=a.453298306204&type=3&theater" title="
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10155683463116205&set=a.453298306204&type=3&theater" target="_blank">
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10155683463116205&set=a.453298306204&type=3&theater</a>Hvornår fatter partier som Venstre, at DF aldrig kan få nok? Bare fordi man går med på de der småfjollede symboltiltag, såsom burkaforbud og krav om håndtryk, så betyder det ikke at småfascistoide typer som Martin H er tilfredse. Tværtimod virker det, forståeligt nok, til at opildne dem til at presse citronen en tand ekstra. Det er hele tiden et spørgsmål om lige at presse den en tand yderligere og se hvor langt man kan gå før regeringspartierne får nok og sætter foden i jorden (spoiler: det sker ikke). Man sidder jo bare og venter på et forslag om, at folk skal lade sig konvertere til kristendommen, brænde en koran og æde et kilo koteletter i fad, før man kan blive dansk statsborgere.
Jeg er sådan set enig i at man ikke bare skal stikke det ene statsborgerskab efter det andet, men så må man tilgengæld gøre det nemmere, at få permanent opholdstilladelse, så man som udlænding ikke er tvunget til at holde fast i et giftigt ægteskab af frygt for at blive sendt tilbage til hjemlandet, sammen med sine eventuelle børn.
Edit: Jeg tror der er en god grund til at Løkke forsøger at komme lidt væk fra indvandringen. Det er stadig et stærkt kort at spille. Men har venstre virkelig lyst til at indgå i den magtkamp der kommer til at stå mellem DF og NB? To partier der formentlig kommer til at køre debatten op på et niveau hvor Venstre, og andre, alligevel ikke kan være med.
Jeg tror klima og sundhed bliver valgets helt store temaer, med uddannelse som en joker, og her er jeg ikke sikker på at venstre har specielt gode kort på hånden, når man tænker på at regionerne netop var Løkkes projekt, og at venstre har gjort sit for at tilgodese landbruget og virksomhedernes behov, samtidig med man har forsøgt at lukke munden på klimavagthunde.
Hvis venstrefløjen vil vinde valget, så lader man indvandringen være, og finder ud af at lave en samlet plan på klima og sundhedsområdet som man også går til valg på. Umiddelbart er det også to emner hvor man burde have relativt nemt ved at finde fælles slag, modsat så meget andet.