Det vil aldrig være god tone i folketinget at kalde folk, eller deres udtalelser, for racistiske.
Man må nuancere debatten og svare på de spørgsmål, som der bliver stillet af ens kollegaer i folketingssalen.
Når det er sagt, er det ekstremt vigtigt, at der netop på landets fineste og vigtigste talerstol altid bliver givet plads til ytringsfriheden og "folkets synspunkter", høj som lav, derfor skal Formanden selvfølgelig være varsom med at krænke ytringsfriheden.
Hvordan en Formand så modererer debatten (Sir_C må vide noget om det..) uden at afspore dén på samme tid, det er så spørgsmålet.
Jeg synes generelt, at der er en vældig god tone i folketingssalen, og debatten deri er til at fordøje, modsat dén fra så mange andre demokratier...
Så man skal passe enormt meget på, når man fra den talerstol bruger så negativt ladet et ord som ´racistiske´, men når der skal være ytringsfrihed, så er det jo også vigtigt at folk faktisk kan komme af med det, som de brænder inde med.
Bolden, ikke manden, og alt dét der.
Og nu kommer lige et Wall of Text:
"Slagsudvekslingen" mellem Dragted og DF i denne omgang.
"11:00
Ordfører
Pelle Dragsted (EL)
Se video
Luk tale
Det er på mange måder en trist dag og en trist begivenhed, som vi står over for her. Det er det af flere årsager. Det er en trist dag for vores folkestyre, fordi den her lovbehandling og den måde, den har været gennemført på, er en skændsel i forhold til, hvordan vi herinde bør tage lovgivningen alvorligt.
Det har været fremført under førstebehandlingen og også under andenbehandlingen, at den måde, det her lovforslag har været behandlet på, har været i strid med det, vi bør have af respekt for den her institution. Man fremlægger et lovforslag og har en høringsfrist hen over juleferien, og så er man oven i købet så fræk at fremsætte forslaget, inden udløbet af høringsfristen. Og svaret fra ministeren er, at regeringen bare havde brug for, at det her skulle gå hurtigt. Det handler ikke om at få en lov, der virker; det handler ikke om at tage hensyn til de ansatte, der skal forvalte loven, eller de menneskeskæbner, som bliver ramt af den her lov.
Nej, det skulle bare gå hurtigt, fordi man skulle tilfredsstille sit parlamentariske grundlag; fordi man skulle have noget i hus før et folketingsvalg; fordi man måske skulle have mulighed for at fejre endnu en rund kagedag, når man har fået gjort livet surt for folk et nyt antal gange. Det er uværdigt for regeringen og for det folketingsflertal, som i dag stemmer for at godkende det her forløb, særlig når man tænker på de vidtgående konsekvenser, som det her lovforslag har for rigtige mennesker derude og for vores samfund.
Vi håber, at når vi får et nyt flertal og en anden regering efter et valg, så vil vi se en anden ordentlighed i lovgivningsarbejdet. Vi har i hvert fald ikke tænkt os som støtteparti at acceptere lovbehandlinger af den her karakter.
Det er også en trist dag på grund af indholdet af forslaget. Hvis man skal skære ind til benet, handler det jo om at gøre livet sværere, mindre behageligt for de mennesker, der er kommet hertil på flugt fra Assads tøndebomber eller fra Islamisk Stats sexslaveri og halshugninger. De skal føle sig mindre velkommen i Danmark fremover. De skal leve for færre midler, man sætter integrationsydelsen ned.
Med åbne øjne ved man, at det her vil øge fattigdommen i Danmark. Allerede den nuværende integrationsydelse betyder, at folk lever i fattigdom. Med åbne øjne ved man også, at det vil gøre integrationen sværere. Der er færre penge til at sende ungerne til fodbold, til at invitere klassekammeraterne hjem, til at blive en del af det sociale liv, som kan give en en fremtid i Danmark. Man indskrænker retten til familiesammenføring yderligere, flere splittede familier, flere historier som dem, vi har set med børn og unge, som er danskere, har danske venner, er fuldstændig ligesom deres kammerat ovre i skolen, men alligevel skal sendes ud og væk fra deres hjem og fra deres familie.
Man vælger den her symbolske ø ude i Stege Bugt og vælger at bruge 3/4 mia. kr. på at flytte folk derud. Forestil jer, hvordan de penge kunne have været brugt ude i vores ældrepleje til et par besøg mere af hjemmehjælpen, til et lidt bedre køkken på plejehjemmet. Men nej, det er vigtigere at føre symbolpolitik for det flertal, der vedtager det her lovforslag. Og så beslutter man, at det fremover ikke skal gøre nogen forskel, at man gør en indsats, at man gør sig umage med at blive en del af det samfund, man er kommet til, at man får et job, at man lærer dansk, at man tager en uddannelse – det skal ikke længere vægte i samme grad, når man skal vurdere, om folk skal have lov at blive i Danmark.
Det vil skade integrationen, det ved vi. For det første siger arbejdsgiverne jo meget klart, at det vil nedbringe deres motivation for at give ansættelse til de her mennesker, fordi de ikke aner, om de har deres arbejdskraft dagen efter, men det vil også skade integrationen, fordi det skaber en usikkerhed hos de her familier og børn om fremtiden. De ved ikke, hvad fremtiden vil bringe, og det er klart, at det gør det sværere at blive en del af det samfund, man lever i; det gør det sværere at blive vores nabo, at blive vores kollega og at blive dem, vi møder nede i sportsklubben. I stedet for at sørge for, at de bliver det, skubber vi dem væk fra os med det her lovforslag.
Det bliver ligesom anført, at formålet med det her forslag er, at folk skal hjem igen, når der er roligt i deres land. Ja, selvfølgelig er det udgangspunktet for en flygtning. Selvfølgelig er det sådan, at man kommer hertil, søger beskyttelse, men hvis der bliver fred og ro i ens land, har man ikke længere et beskyttelsesbehov, og så skal man hjem igen.
Men man lukker bare øjnene for den virkelighed, at mange af de konflikter, som mennesker flygter fra, varer i rigtig mange år – i 5 år, i 10 år, i 15 år – og det betyder altså, at der er familier, der har fået børn, der er vokset op her. Der er mennesker, som har levet her i størstedelen af deres liv. Det er den balance, som man risikerer at miste med det her forslag, altså hensynet til, at mennesker har fået en meget, meget stærk tilknytning til det her samfund. Det vil være at rive dem op med rode, ikke mindst børnene, der er født her, når man efter så lang tid skal udvise dem – og i mange tilfælde kan man ikke udvise dem. Så det er alene en usikkerhed, man skaber.
Til hr. Mattias Tesfaye: Det er ikke Enhedslisten, der skaber usikkerhed hos de mennesker, som ordføreren og jeg og mange andre modtager mails og henvendelser fra i den her tid. Det er den her lovgivning, der skaber den usikkerhed. Det er ønsket om at gøre det sværere for folk at få lov til at blive her ved at skabe den usikkerhed. Det er jo formålet med det her lovforslag, altså at skabe en større usikkerhed for mennesker i forhold til at kunne få lov til at blive her.
Hvis jeg skal sige noget pænt om Socialdemokratiet i det her forløb, er det jo, at de trods alt stemte for nogle af de ændringsforslag, som Enhedslisten sammen med Alternativet, De Radikale og SF i forskellige konstellationer stillede, f.eks. om integrationsydelsen, f.eks. om valgret. Det er positivt, og det giver måske et praj om, at vi dog kan få ændret nogle ting efter et valg, som vi forhåbentlig får inden for nogle få måneder, hvis der opstår et nyt flertal. Men det er samtidig også bekymrende, at Socialdemokratiet ender med at stemme for det samlede lovforslag, ikke mindst fordi spørgsmålet om integrationsydelsen – som så heller ikke må hedde »integrationsydelse« mere – er så væsentlig en del af forslaget, som man er imod, men alligevel vælger at stemme for.
De her lovændringer vil gøre Danmark til et dårligere sted at leve for os alle sammen. Det vil gøre Danmark til et mere splittet samfund, hvor vi vil få et voksende B-hold af mennesker, som er her, men ikke rigtig er en del af samfundet sammen med os andre. For sagen er jo, at det her forslag jo ikke gøre det lettere at sende flygtninge hjem, men det bliver lettere at få dem og ikke mindst deres børn til at føle, at de ikke hører til her i alle de år, de skal være her – og for nogles vedkommende er det jo resten af livet.
Det er ikke vejen til at skabe en god integration, det er ikke vejen til at skabe et sammenhængende samfund. Det er et skridt i den forkerte retning. I Enhedslisten går vi til valg på en anden retning ved netop at lægge vægt på, at mennesker skal blive en del af vores samfund i en balance, der tager højde for, at der er konflikter, der varer så længe, at mennesker har fået en tilknytning hertil, der gør, at det er et voldsomt overgreb at rive dem ud af det.
Det er ikke, fordi det er hensigten, når folk kommer hertil, at de skal blive; vi håber da alle sammen, at folk kan vende hjem igen, ligesom mange også gør, hvis vi ser på chilenere, bosniere og andre grupper, der er kommet hertil, når der reelt er blevet roligt i deres land. Men når vi f.eks. ser på Syrien, hvad er det, der er ved at ske der? Assad, giftgasmorderen, torturbødlen er ved at vinde krigen. Er det den ro, som et flertal i Folketinget vil sende flygtninge hjem til igen?
Det er det, som er problemet med det her forslag. Man lukker øjnene for den reelle situation, vi har. Det er trist, fordi det kommer til gå ud over rigtig levende mennesker. Tak.
11:10
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Se video
Luk tale
Tak for det. Der er nogle kommentarer. Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.
11:10
Kenneth Kristensen Berth (DF)
Se video
Luk tale
Tak for det. Grunden til, jeg tager ordet her, er, at hr. Pelle Dragsteds partifælle hr. Christian Juhl i sit indlæg lige før nærmest fik insinueret, at det var Dansk Folkepartis skyld, at det stod så grelt til med integrationen. Så må han jo bare se, hvordan det så står til på den anden side af Øresund i den selvproklamerede humanitære stormagt Sverige. Står det bedre til end i Danmark? Nej, på ingen måde. Tværtimod. De ghettoer, man har i Sverige, hvor man ellers har talt så pænt og yndefyldt om indvandrere og i øvrigt fulgt Enhedslistens politik, er betydelig værre end dem, vi har herhjemme. Den udfordring, man har i Sverige, er betydelig større end den, vi har i Danmark, og det er på trods af, at man ikke har lavet andet end at tale pænt og været inkluderende og været beskyttende, og jeg ved ikke hvad, over for indvandrere og flygtninge.
Hr. Pelle Dragsted må da kunne se, at selv når vi her i landet i tredje generation har indvandrere, der klarer sig dårligere i skolerne, end andengenerationsindvandrerne gjorde, så er der da noget ravruskende galt. Og er erkendelsen så ikke bare den, at integrationen af folk fra overvejende muslimske lande ikke kan lade sig gøre? Kan hr. Pelle Dragsted pege på et eneste vesteuropæisk land, som har formået at integrere de muslimer, der er kommet til deres lande – bare ét?
11:11
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Se video
Luk tale
Værsgo.
11:11
Pelle Dragsted (EL)
Se video
Luk tale
Det kan godt være, jeg skulle være blevet tykhudet efterhånden, men jeg bliver stadig væk chokeret over den form for racistiske udtalelser, hvor man lægger en hel befolkningsgruppe for had ( Formanden: Det vil jeg godt have mig frabedt. Det beskylder vi ikke hinanden for. Vi har en ordentlig tone). Altså, hvis man siger, at en hel befolkningsgruppe ikke kan integreres, så vil jeg forbeholde mig ret til at kalde det et racistisk udsagn. Det er at tillægge en befolkningsgruppe ( Formanden: Man diskuterer ikke med formanden overhovedet. Jeg vil godt bede om, at det bliver taget til efterretning). Det er taget til efterretning.
Men jeg er sådan set også ligeglad med, hvilke ord vi bruger. Pointen er, at der sidder mennesker derude lige nu med muslimsk baggrund, som hører, hvad hr. Kenneth Kristensen Berth siger – mennesker, som har integreret sig, som er en del af det danske samfund. Vi har da ovenikøbet medlemmer her i Folketinget, som bliver puljet ind i den gruppe og får at vide, at de bare ikke kan integreres. Det kan godt være, at jeg bare skulle være blevet tykhudet og overhøre den slags bemærkninger, men det vil jeg ikke, for jeg synes, det er uanstændigt.
11:12
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Se video
Luk tale
Hr. Kenneth Kristensen Berth.
11:12
Kenneth Kristensen Berth (DF)
Se video
Luk tale
Men det er jo et faktum, hr. Pelle Dragsted, at Vesteuropa har et kæmpestort integrationsproblem, når det handler om folk fra overvejende muslimske lande. Det er jo et ubestrideligt faktum, og det har intet som helst at gøre med, at der ikke kan være 1 enkelt eller 2 eller 100 eller 500 muslimer, der sagtens kan blive integreret i Danmark. Det er bare ikke det, vi som politikere skal tage højde for. Vi skal tænke på helheder. Og når vi kan se, at det her er en umulig opgave at løse ikke alene for Danmark, men for Vesteuropa som helhed, hvorfor skal vi så fortsætte ned ad samme sti?
11:13
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Se video
Luk tale
Tak. Hr. Pelle Dragsted.
11:13
Pelle Dragsted (EL)
Se video
Luk tale
Tak for den nuancering. Den synes jeg var vigtig, hr. Kenneth Kristensen Berth. Jeg nægter på ingen måde, at integration er vanskeligt, og at integration giver udfordringer. Og når man tager så mange flygtninge, som f.eks. Sverige har gjort, bliver udfordringerne større. Det siger sig selv. Det er mennesker, som kommer hertil fra meget anderledes kulturer, med en helt anden religiøs baggrund, mange af dem med alvorlige krigstraumer i bagagen. Ja, det skaber store udfordringer. Spørgsmålet er så, om svaret på det kan være at sige, at vi sender dem tilbage i armene på Islamisk Stat og Assads tøndebomber, eller at vi må prøve at løse opgaven sammen. Jeg synes det sidste.
11:14
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Se video
Luk tale
Tak. Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.
11:14
Hans Kristian Skibby (DF)
Se video
Luk tale
Tak, fru formand. Jeg undrede mig lidt over, at hr. Pelle Dragsted brugte meget af sin tid på at bruge ordet integration. Det er det mest brugte ord i den her debat, og det er måske også fair nok, fordi man mener, at det er et brud med årtiers forsøg på integration i Danmark.
Men så nævnte ordføreren også i sin ordførertale den her berømte ø i Stege Bugt. Der vil jeg bare gerne spørge Enhedslisten, om Enhedslistens ordfører synes, det er rimeligt at drage diskussioner om Stege Bugt og en ø til afviste kriminelle, dømte asylansøgere, som har fået afvist deres sager i Danmark, ind en diskussion om integration. Mener Enhedslisten overhovedet, at man kan bruge det som argument i en såkaldt integrationsdebat? Man tager en befolkningsgruppe frem, som har fået deres sager prøvet om, hvorvidt de skal have lov til at have ophold i Danmark. De har begået kriminalitet i Danmark, de har fået en dom i Danmark, de er blevet udvist af Danmark, de nægter at forlade landet, og så laver de i øvrigt stadig væk kriminalitet der, hvor de bor i dag, ude i Ikast-Brande og andre steder. Synes ordføreren virkelig, at det er et godt argument at bruge i en integrationsdebat? Det forstår jeg slet ikke.
11:15
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Se video
Luk tale
Tak, og værsgo.
11:15
Pelle Dragsted (EL)
Se video
Luk tale
Altså, nu er det jo ikke mig, der har valgt at fremsætte et lovforslag, der indeholder alle de her elementer i ét forslag. Det kunne man jo have valgt at skille ad. Jeg har beskæftiget mig med lovforslagets forskellige elementer. Og det er klart, at mennesker, der er udvist, som udgangspunkt skal udrejse. Problemet er bare, at i mange af de her tilfælde er det rigtig svært, enten fordi de lande, de skal udrejse til, ikke vil modtage dem, eller fordi risikoen for, at de udsættes for dødsstraf eller tortur, er overhængende. Derfor står vi altså med en gruppe mennesker i det her tilfælde.
Når jeg kigger på det her med Lindholm, tager jeg mig allermest til hovedet over de økonomiske omkostninger, man er parat til at have ved det, samtidig med at man siger, at der går en færge frem og tilbage. Jeg opfatter det som et stunt, som man lavede i forbindelse med finansloven, for at virke sådan tough on crime, eller hvad man siger, hård, når man siger, at man sender indvandrerne ud på en øde ø. Man fik jo også de overskrifter rundtomkring i den internationale presse, som man ønskede.
Jeg synes bare, det er hul i hovedet at bruge ¾ mia. kr. på det projekt.
11:16
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Se video
Luk tale
Hr. Hans Kristian Skibby.
11:16
Hans Kristian Skibby (DF)
Se video
Luk tale
Tak. Men det ændrer jo ikke på, at ordføreren brugte det som et væsentligt argument i sin ordførertale for, at man skulle stemme nej til det her lovforslag om hjemsendelsesplaner frem for integrationsplaner i Danmark. Der brugte hr. Pelle Dragsted det jo som et eksempel. Ordføreren brugte sågar det ord, at det var et symbol. Det var klokkeklar tale fra hr. Pelle Dragsted. Man brugte eksemplet med afviste kriminelle asylansøgere i en integrationsdebat. Jeg synes bare, at det er fuldstændig aparte, at man bruger det argument her i landet.
Over halvdelen af de indsatte i danske fængsler har indvandrerbaggrund – over halvdelen. Og hvis du tager de lukkede fængsler, er det langt over halvdelen. Integration i Danmark er altså en by i Rusland.
11:17
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Se video
Luk tale
Værsgo.
11:17
Pelle Dragsted (EL)
Se video
Luk tale
Jamen jeg forsvarer ikke, at nogle mennesker begår kriminalitet, uanset hvor de kommer fra og hvad deres baggrund er. Altså, jeg forstår slet ikke de indvendinger. Når jeg nævner Lindholm, er det, fordi det er en del af lovforslaget, og fordi jeg synes, det er vanvittigt, at man bruger ¾ mia. kr. på at flytte nogle mennesker derud. Jeg kan ikke se, at det er pengene værd i forhold til andre løsninger, man kunne have fundet. Men det er ikke et forsvar for, at nogle begår kriminalitet. Det synes jeg at ingen mennesker skal gøre. Det synes jeg er forkert. Så jeg tror ikke helt, jeg forstår ordførerens tilgang til spørgsmålet."