Snak

Hvorfor skal politikerne tænke på vælgerne? De repræsenterer jo laveste fællesnævner. Det der fis med at folkets vilje skal ske fyldest er da totalt skræmmende. Der er vel en grund til at man overlader politik til politikere. At de så er dårlige til at forklare hvad de vil eller ikke tør, er en anden snak.

En gang var det sikkert, i dag ville jeg nu ikke være så overbærende som du.

""sådan lidt "Lukus-Lars" og det har man ikke brug for, når Venstre stadig går efter S-vælgerne. ""

Det har de vel heller ikke succes med i forvejen, dem der forlader deres synkende skude år vel til DF og EL.

Hør her:

Mogensen & Kristiansen har jo på en måde smadret glæden ved og ideen med politik ved at analysere hvert et træk ud fra en kynisk stemmebetragtning og glemme værdierne. Men de har faktisk glemt den mest kyniske betragtning af alle, nemlig at danskerne som regel først skifter regering efter ca. 10 år, når de er blevet trætte af at høre på den. Men den betragtning ville jo overflødiggøre M&Ks perfide paranoia om hvad man kan og må og skal i politik.

Nej, ikke politisk forståelse. Taktisk forståelse.

Der er intet politisk indhold i de udsendelser. Intet om hvordan vi vil have samfundet ser ud. Kun hvordan vi undgår at dumme os. Undermålere er de. Bogholdere i stemmetælling.

Det er jo ikke Sex & The City. Det er virkelighed. Hvis nu Lars Løkke var den rigtige mand for Danmark, ville det da være trist at han ikke blev statsminister fordi han ikke fik skjult pornofilmene på hotelregningen i Seoul.

Mr. oa.:

Spørgsmålet er, hvilken slags leder vi gerne vil have? Hvilke normative forventninger har vi til den gode leder? Der er to bud, som er væsentlige for denne debat, og de udfolder hver sine normative krav, forventning til pressen og opgave for borgeren.

Bud 1. Dydsmønster-modellen.

Lederen: Et moralsk dydsmønster, der præsterer at leve sine budskaber, overholder enhver lov og regel samt præsterer flot moralsk habitus.

Normative krav: Skal undgå enhver tænkelig faldgrube og lykkes det ikke, vidner det om/giver det tydelige indikationer på, at vedkommende er uduelig som landets leder.

Mediernes opgave: For dem, hvor ovenstående finder genklang, bliver disse person-/skandalehistorier meget vigtige.

Borgernes opgave: At bedømme ledernes moralske habitus for så at kunne bedømme egnethed til at være statsleder.

Om modellen:
Antallet af personsager in mente - og især sager om moralsk habitus - lader det til, at ovenstående drøm er uopnåelig. Det er den een overordnet og helt fasttømret grund til; moralsk habitus kan ikke bedømmes frigjort af ens egen. Vi har ikke alle samme opfattelse af god moral. Det er samtidig en stor årsag til, at sager om moralsk habitus fylder: Alle kan udtale sig og gøre det med lige stor vægt, når der intet facit er.
Det betyder også, at der ingen intellektuel udvikling er - vi kommer ikke videre, for det er i sig selv en umulighed. Vi kan alle med god grund råbe fra hvert vores hjørne, hvad vi synes der er ´rigtigt´ og ´god moralsk habitus´. Der er ingen fremadrettet udvikling i den slags diskussioner - og det er heller ikke målet. Målet er at give alle borgerne, der abonnerer på ovenstående forståelse en mulighed for at bedømme deres politikere.
I skarp kontrast til historier om moralsk habitus står historier, hvor lovgivning gælder. Sådanne historier bliver forladt af medierne, når gældende instans har truffet afgørelse om, hvorvidt en handling stred mod regel eller lov. Især bliver de forladt, hvis handling ikke stred mod regel eller lov. Men til da kan historierne gøres meget interessante; senest så vi Cirkusministerens påståede nepotisme.

Min bedømmelse:
For lederen: Tidskrævende forventninger, der grundlæggende ikke handler om ført politik.
For medierne: Skaber en journalistik med meget begrænset udviklingspotentiale. Alvorlig risici for at bidrage til politisk kynisme og apati.
For borgerne: En udmærket model for alle dem, der er ude af stand til - enten pga. tidsmangel, manglende forståelse eller interesse - at bedømme den førte og foreslåede politik.

Bud 2. Den professionelle politiker

Lederen: En dreven professionel, der arbejder for at forbedre Danmark.

Normative krav: Skal hengive sig at udvikle effektive politikker helst i tråd med egen ideologi. Kan både bedømmes retrospektivt og prospektivt.

Mediernes opgave: At belyse ført og foreslået politik ud fra dens potentiale for Danmark som helhed.

Borgernes opgave: At bedømme ført og foreslået politik for derved at vælge leder.

Min bedømmelse:
For lederen: Giver formentlig den mest effektive tidsanvendelse.
For medierne: Giver en journalistik med potentiale for intellektuel og samfundsmæssig udvikling.
For borgerne: En udmærket model for alle dem, der er i stand til - tidsmæssigt, kognitivt og har interessen i - at bedømme den førte politik.

I den udstrækning potentialet for en effektiv udvikling af samfundet synes størst i Model 2, skal der udvises mindre tålmodighed med handlinger og elementer, der enten fastholder eller udvikler model 1.

Mr.

Jeg går ud fra, at det er dine normative forventninger til en statsleder. Det er altså, hvad en statsleder bør gøre i dine øjne, ikke?

I så fald må det være når en statsleders faktiske handlinger afviger fra dit bør, at vedkommende gør noget forkert. Dit bør må således gerne være noget opnåeligt og nogenlunde måleligt - hvis det altså skal give mening.

Din sidstnævnte forventning nærmer sig en beskrivelse af noget, der kan måles ud fra parametre, der er vigtige for en nation. Et simpelt er vækst. Noget, der nærmer sig resultaterne af ført politik.

Men sig mig; har du forslag til, hvordan det måles eller der opnås nogenlunde enighed om, hvorvidt en politiker ´favner´ hele ´nationen´?

Har du forslag til, hvordan det måles eller der opnås nogenlunde enighed om, hvilken slags opførsel ´nationen´ kan ´respektere´?

Og hvor mange er nationen? Er det alle? Eller et flertal af os? Rige hvide? Fattige hvide? Gellerup? Bønderne? Lægerne? Dig?

Hvis ikke disse kan afgøres nogenlunde, så åbner du op for en uendelig, relativistisk, subjektiv diskussion af, om bør er nået. En diskussion, der som nævnt, intet udretter for Danmarks fremskridt. En retrospektiv, stillestående omgang, hvor alles personlige meninger er lige gode.

Hvis det er godt nok for dig, kan du læne dig tilbage og glæde dig over, at medierne lige nu giver rig mulighed for, at alle stiller sig i hver deres hjørne og råber ad politikerne, fordi de ud fra alle mulige subjektive holdninger har fejlet - oftest i forhold til moralsk habitus. At medierne moralsk ´skandale´ efter ´skandale´ prøver at overbevise befolkningen om, at moralsk habitus er vigtigere end målbare politiske resultater. Og at moralsk habitus belejligt nok er tilpas umåleligt til, at nogen politiker nogensinde kan lykkes, hvilket sikrer opståelsen af de næste ´skandaler´, som medierne kan forsøge at tjene penge på.

De, der derimod mener, at de realpolitiske resultater er vigtigst, de, der rent faktisk godt kan vurdere den slags, og de, der mener at en anden mediedækning ville være mere inspirerende i forhold til Danmarks udvikling, kan så ærgre sig over, at medierne lige nu bruger for meget tid på at tale til laveste fællesnævner. At det faktum, at det er umuligt at lykkes i forhold til mediernes parametre, bidrager til politisk kynisme, idet der jo ifølge medierne kun er skidte politikere, hvilket bidrager til politisk apati og ligegyldighed.

word!