Snak

Nej, men med problempotentialet er dog åbenlyst i netop den sammenhæng, Mr. Faderens reaktion er problematisk.

Jeg ville dog nok også anse det som temmelig uskyldigt med brevveksling mellem to elleveårige, og det ville heller ikke få mine alarmklokker til at ringe. Faderens reaktion vil jeg mene er håbløs, og i hvert fald ikke mindske min skepsis fremover.

"Når du taler om dine oplevelser, hvad hentyder du så til?"

- Der er snart så mange indgangsvinkler, at det kunne blive et meget langt indlæg, men generelt har jeg både som privat person (herunder min tro) og i forbindelse med både frivilligt og lønnet arbejde, min daglige gang hos så tilstrækkeligt mange familier, at jeg mener at kunne give et bud på hvad der rører sig i (i hvert fald lige præcis) dem. Jeg har dog ikke - hvis det er det, du spørger til - selv været i et forhold med en muslimsk pige/kvinde.

"Uanset hvad kunne det da være interessant at få nogle "tal" på"

- Det er altid interessant at kunne få tal på. Jeg er dog ret usikker på, hvordan man kan frembringe reelle, brugbare tal på dette område. Man kan heller ikke få reelle, brugbare tal på andre områder der omfatter social kontrol, da dette generelt er akkompagneret af både divergens ift. definition og i særdeleshed af så store mørketal, at de ikke er synderligt anvendelige.

Susanne Holst Engkvist hun får muslimske svigersønner, når døtrene gør oprør.

Ha ha, metakommentar Duck? Dig du skriver lige som Yahya med dobbelt grundled.

Vedr. TheCaptains link, så synes jeg ikke, det er skræmmende. Men det hænger selvfølgelig også sammen med, at jeg tror på, at samfundet vil blive ændret, fra det man betegner som vestlig, til en indretning der ikke blot er langt mere, men konkret er funderet på religionskultur. Det gør en masse mennesker utrygge, som egentlig er glade for samfundet og de værdier, som det ser ud nu, og som derfor frygter denne forandring. Det synes jeg egentlig ikke er skræmmende, at de giver udtryk for. Det er derimod meget naturligt. Det er som sådan heller ikke beklageligt, da det at være glad for noget eksisterende, som har udsigt til at blive ændret, heldigvis altid vil være en kamp værd. Så må vi i fællesskab blive bedre til at forberede disse mennesker til at indtræde i en ny (og efter min mening bedre) virkelighed, når denne kommer.

Forøvrigt er det irriterende, at alle nyhedsmedierne som sædvanlig bare trykker Ritzaus upræcise gengivelse af en i forvejen og i sagens natur tvetydig spørgeundersøgelse (jeg googlede lige).

Berlingske, ser det ud til, bragte undersøgelsen sammen med en historie om en muslimsk pige, der skjulte sin danske kæreste for sin familie. Jeg har aldrig hørt historier, hverken privat eller i medierne, hvor det var den danske familie, man måtte skjule forholdet for. Men, bevares, de findes vel..

http://www.b.dk/national…-kaerlighed

Den artikel synes jeg understøtter mit indlæg fra tidligere, ret godt. Det understøtter i hvert fald den opfattelse, jeg har. Hvis man ellers lader den stå til troende, og accepterer, at der er tale om en tendens der er langt mere omfattende, end det noget slidte "et udtryk for enkeltstående tilfælde".

Apropos, jeg er ret vild med løsningsforslaget fra Adjunkt og ph.d. Brian Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

»Det viser, at politikere og kommentatorer stadig har en opgave i forhold til at normalisere situationen. Hvis man vil have samfundet til at hænge sammen, skal vi også kunne acceptere en vis grad af anderledeshed. Både i uddannelse, sociale spørgsmål, værdier og politiske holdninger,« siger Brian Jacobsen.

Apropos forslag til hvordan vi kan mindske kløften.

I min søgen efter konvertittal http://www.kristeligt-da…-islamister

Der står ikke lige, hvad det er for en undersøgelse, men den er heller ikke helt ny. Det dur nok ikke at ringe til Danmarks Statistik og høre, hvor mange etniske danskere, der så danner par med muslimer.

Løsningen er, at det talende lag opdrager befolkningen. Det er da sjovt.