Hvor stor en åndelig kapacitet kræver det mon, ikke at gribe til vold?
De gentagne tilfælde af voldelige handlinger udført af venstrefløjens yndlinge, er fortællingen om, at de seneste kaskader af primitiv adfærd næppe, eller rettere, selvfølgelig ikke kan forklares med Paludan.
Ligeledes må det undre, at arabere i ekstrem høj grad anvender våben.
En håndgranat dukkede da lige op på Nørrebro forleden.
De pågældende må nødvendigvis bevæge sig rundt våben, som en obligatorisk del af "påklædningen".
Hvad forklarer ellers den absurde overrepræsentation, i relation til voldelige handlinger.
Det er den virkelighed vi befinder os i, og det segment som dele af det politiske miljø mener "bare lige skal integreres."
Den samme miljø, stemmer med søvngængeragtig sikkerhed imod enhver stramning.
Hvordan venstrefløjen er sunket ned i det fuldkomne mørke, er umiddelbart lidt svært at forstå.
Folk som Tesfaye, Møger og Astrid Krag gav en smule håb, men de er som bekendt havnet i socialdemokratiet.
Undertegnede har adskillige gange de sidste tyve år, haft tillid til, at selv for venstrefløjen var der en bund.
Vi har ikke kunnet lokalisere den endnu.
Muhammed-krisen, og åndsamøberne i blandt andet Albertslund og Nørrebro, har medvirket til at venstrefløjen ikke finder ytringsfriheden bevaringsværdig.
Ligestilling er for venstrefløjen, forbeholdt etniske danskere.
Man kan ikke udelukke at venstrefløjen en dag rammer en grænse for den ihærdige leflen for islam.
Hidtil har vi end ikke været tæt på en gråzone.
I retfærdighedens navn skal det nævnes, at Hallalhippier som Jens Rohde, Stine Bosse, Uffe Ellemann og en række andre, i lighed med venstrefløjen, bærer rundt på den blinde, altomfattende accept af den kultur der i et uhyggeligt omfang betjenter sig af vold.
De gentagne tilfælde af voldelige handlinger udført af venstrefløjens yndlinge, er fortællingen om, at de seneste kaskader af primitiv adfærd næppe, eller rettere, selvfølgelig ikke kan forklares med Paludan.
Ligeledes må det undre, at arabere i ekstrem høj grad anvender våben.
En håndgranat dukkede da lige op på Nørrebro forleden.
De pågældende må nødvendigvis bevæge sig rundt våben, som en obligatorisk del af "påklædningen".
Hvad forklarer ellers den absurde overrepræsentation, i relation til voldelige handlinger.
Det er den virkelighed vi befinder os i, og det segment som dele af det politiske miljø mener "bare lige skal integreres."
Den samme miljø, stemmer med søvngængeragtig sikkerhed imod enhver stramning.
Hvordan venstrefløjen er sunket ned i det fuldkomne mørke, er umiddelbart lidt svært at forstå.
Folk som Tesfaye, Møger og Astrid Krag gav en smule håb, men de er som bekendt havnet i socialdemokratiet.
Undertegnede har adskillige gange de sidste tyve år, haft tillid til, at selv for venstrefløjen var der en bund.
Vi har ikke kunnet lokalisere den endnu.
Muhammed-krisen, og åndsamøberne i blandt andet Albertslund og Nørrebro, har medvirket til at venstrefløjen ikke finder ytringsfriheden bevaringsværdig.
Ligestilling er for venstrefløjen, forbeholdt etniske danskere.
Man kan ikke udelukke at venstrefløjen en dag rammer en grænse for den ihærdige leflen for islam.
Hidtil har vi end ikke været tæt på en gråzone.
I retfærdighedens navn skal det nævnes, at Hallalhippier som Jens Rohde, Stine Bosse, Uffe Ellemann og en række andre, i lighed med venstrefløjen, bærer rundt på den blinde, altomfattende accept af den kultur der i et uhyggeligt omfang betjenter sig af vold.
FREM for alt