Canada er også et godt eksempel. I hvert fald er Toronto måske den mest diverse by i verden, når det kommer til kultur, men det er jo også generelt for Canada
Canada (og USA øjensynligt) var også mit umiddelbare svar - men den anden bruger efterspurgte succeshistorier med integration på europæiske grund. Arbejdsløsheden for somaliere, dem fra Eritrea, og andre fra ikke-vestlige lande er super lav i Nordamerika, fordi samfundsmodellen jo er, at man i høj grad skal forsørge sig selv - men det er I også flere, der er inde på.
Schweiz er jo også noget splittet, når det kommer til en fast identitet og kultur.
Nu har jeg tilfældigvis boet adskillige år i Schweiz, hvor mange af mine familiemedlemmer samt bekendte kom til som asylansøgere i start 90´erne. Erfaringen fra dengang var, at man relativt hurtigt kunne komme i ordinær beskæftigelse, bosætte sig et fornuftigt sted og skabe sig en god tilværelse. Dengang var der ikke mange forhindringer, hvis man ønskede at kravle op af samfundsstigen - og det skaber god integration. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan det forholder sig i dag dog.
Den samme proces i Danmark i slut 80´erne og 90´erne - med at komme på fode i samfundet som flygtning - var langt mere stejl her og man kunne nem tilbringe min. 5 år i en osteklokke i et asylcenter, hvor man ikke uddannede sig, arbejdede eller lærte sproget. Hele systemet var dog også indrettet efter, at man snarligt skulle hjem igen. Det har ikke skabt nogle særligt ressourcestærke og bidragende borgere. Det bøder Danmark også for i dag.