Lynild, ja, jeg kender også adskillige krigsflygtninge af forskellig etnisk oprindelse, som heldigvis samlet set er et stort aktiv for Danmark. Alt andet ville trods alt også være mærkeligt. Altså, at de er aktiver, ikke at jeg kender nogen (så skal man vel også nærmest bo under en sten, hvis man ikke gør).
Men det er som bekendt ikke altid holdbart at basere sin politik på anekdotiske beretninger, og jeg synes ikke, at Danmark skal tage en eneste krigsflygtning fra Mellemøsten eller Afrika for nærværende, fordi de i sidste ende ofte ender som indvandrere og dermed også som en del af den statistik, som har slagside, og pt. bør vi rette al fokus på de borgere, som allerede er kommet hertil, og ligesom få styr på hele integrationsprocessen, før vi igen eventuelt begynder at tage imod krigsflygtninge fra de egne af verden.
Almindelig immigration bør der sættes et totalt stop for, og vi burde afgjort implementere en variant af green card-ordningen, hvor man selvfølgelig er velkommen til at komme til Danmark og bo og arbejde, hvis man opfylder visse kriterier. Det mener jeg oplagt, er den bedste løsning - og den skal gå hånd i hånd med at retten til at søge spontant asyl i Danmark fjernes, og al ret til familiesammenføring skal også høre op.
Jeg har svært ved at se de gode argumenter for ikke at gøre det. Vi kan ikke bære mere indvandring fra hovedsagligt de muslimske lande. Det kulturelle gab er ganske enkelt for stort i længden.
Jeg er heller ikke pro internering, det er satme også et grimt ord, men hvis vi snakker afviste asylansøgere eller folk, der er dømt til udvisning, så skal de selvfølgelig være låst inde. Alt andet er da helt galt. De har jo ingen ret til at være her. Men der er vi tilbage til det med at forbyde den spontane asylret. Men nej, jeg har ingen god løsning på det problem. De findes vist ikke.
Bosse, jeg havde egentlig ikke forventet, at du evnede at skelne mellem flygtninge og migranter, og du skuffer da heller ikke. Indsæt selv et eller andet skidesjovt med en skolebænk. Det er som om, det går dig mere og mere på, at ingen herinde kan lide dig, og det synes jeg da er ærgerligt. Vi skal allesammen kunne være her.