Fordi det typisk er det der er interessant når vi snakker privat ejendomsret. Er det din bil, din hund eller dit køkkenudstyr du frygter staten vil overtage? Jord er, i min optik, vel det mest dyrebare vi har, og også langt den sikreste investering du kan foretage dig. Derfor snakker jeg om jord.
Så hvis man forudsætter, at demokratiet skal eje "jorden", hvem bestemmer så over investeringer, lønninger og diverse forretnings beslutninger?
Du kan da drive din virksomhed som du vil. Enhedslisten (nu hvor det er dem vi snakker om) har mig bekendt ikke noget ønske om at afskaffe hverken store eller små private virksomheder. Der er snak om at nationalisere virksomheder der arbejder med vores kerneinfrastruktur, el, internet, vand, varme osv. Men ´almindelige´ virksomheder har de (mig bekendt) ikke nogen videre interesse i, så længe de betaler deres skat, tilbyder ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår.
Derudover, så er det allerede nu sådan, at du skal have en hel masse tilladelser hvis du gerne vil ´investere´ i din jord. Du kan jo ikke bare bygge en fabrik eller sætte en vindmølle op selvom du ´ejer´ jorden.
Hvis man f.eks. vil optimere produktionen, er det så en afstemning, som skal være hos murermester Brian og SOSU-assistent Britta, eller skal beslutningen rent faktisk være hos dem, som har mest indsigt i virksomheden? Typisk dem som ejer virksomheden ikke?
Socialisme er ikke det samme som direkte demokrati hvor vi stemmer om hver eneste lille detalje i samfundet. Jeg forestiller mig, at der vil være en ledelse som træffer den type af beslutninger. Folk siger ofte, at "Jamen det offentlige kan ikke drive virksomhed", og det er noget sludder.
Historisk ikke-demokratisk, inefficient og skyld i et større massemord. Hvilke positive erfaringer kan man efterhånden trække på og så sige, at demokratisk socialisme vil være ideelt i år 2019?
Nu giver det jo dårligt mening at sammenligne Sovjet eller Kina med Danmark eller Europa. Og så er socialisme og kommunisme altså ikke det samme. De her debatter ville være så meget nemmere, hvis folk kendte forskellen.
Demokratisk socialisme vil være ideelt, fordi vi er nødt til at investere i vores befolkning samt beskytte statens og befolkningens interesser og sikkerhed imod (især) udenlandske kapitalfonde eller spekulation. Danmark er ikke så galt, da vi har lige adgang til langt det meste. Men et land som USA kunne i den grad godt bruge et skud socialisme, hvis de har ambitioner om at spille en geopolitisk rolle om 30-40-50 år.
Hvis jeg skal ridse moderne socialisme (i en dansk kontekst) op helt kort, så er det noget med at man skal sikre folk de samme muligheder for at forme deres eget liv, uanset socioøkonomisk eller kulturel baggrund.
- Alle skal have adgang til god og effektiv transport (busser og toge). Dette sikrer mobiliteten internt i landet, og begrænser dig ikke, blot fordi du bor et relativt ´uheldigt´ sted
- Alle skal have lige adgang til uddannelse i topklasse (har vi allerede nærmest herhjemme). Det betyder ikke at alle skal have lov til at læse til læge, uanset kvalifikationer, bare fordi de vil. Men at alle der er dygtige og flittige nok, skal have muligheden uden at betale selv. Uddannelse bør iøvrigt være noget vi gør os i hele livet, og ikke bare noget vi jager igennem før vi bliver 30 - Men en anden diskussion.
- Alle skal have lige adgang til sundhed (har vi)
- Alle skal have adgang til vand, varme, husly og internet - Navnlig vand, varme (strøm) og internet må tælle som kerneinfrastruktur og dermed ikke noget der bør overlades til markedets luner. Man kan sagtens have private firmaer til at vedligeholde og optimere, men det bliver som kontrakttagere, og ikke som ejere.
- Børnepasning (børnehaver/SFO´er) skal tilbydes "gratis" til alle der kunne have behov for det.
Til sidst, så er jeg da helt enig i, at vi som land er afhængig af eksportvirksomeheder der kan få udenlandsk kapital til Danmark og gøre vores samfund rigere. Men jeg kan heller ikke se hvorfor sådanne virksomheder ikke skulle kunne eksistere i et socialistisk samfund. Grundfoss, Novo og hvad det nu alt sammen hedder har naturligvis en plads i et socialistisk Danmark, i hvert fald som jeg ser det. Ideen i at give folk uddannelse, sundhed, børnepasning osv er jo også for at sikre virksomheder i Danmark bedre kvalificeret arbejdskraft, samt gøre det lettere for familier at få tingene til at løbe rundt.
Kritikere af socialismen er ofte helt blinde for nogle af de mere kedelige dystopiske tendenser man især ser i USA, hvor folk slaver sig selv halvt ihjel med tre jobs, til en sulteløn i virksomheder der år efter år udbetaler det ene milliardbeløb efter det andet til aktionærene, men ikke gider betale deres arbejdere mere end 7-8$ i timen.
Kapitalisme bliver i sidste ende udelukkende et spørgsmål om spekulation, og det er ikke din dygtighed og flittighed der gør dig rig, men hvorvidt du har mange penge i forvejen der kan ´arbejde´ for dig.