...du og dine slagter gerne velfærdsstaten, hvis chancen byder sig.
Jeg er i al fald ikke, men jeg tilhører også partiets venstrefløj, hvis man kan kalde det det. :)
Hvad man skal holde sig for øje er, at LA´s bagland er det bredeste i Danmark. Vi har alt fra min semi-socialdemokratiske tilgang og til folk, der benægter staten som begreb.
Når det er sagt, så er det så absolut "min" fløj, der sidder på partiet. De andre er gerne skrivebordsliberale idealister, som fylder meget, men ret beset ikke har så stor indflydelse.
Det er gerne dem som kritikerne meget belejligt finder frem.
Du må til gengæld meget gerne klarlægge, hvordan den gennemsnitlige skatteprocent (ikke bare indkomstskatten) vil se ud i LA´s idealverden kontra den nuværende.
Der er formentlig ikke noget, der hedder LA´s idealverden, men jeg kan da fortælle om min.
Jeg synes, der har udviklet sig en tendens til, at det offentliges engagement i virkeligheden har udviklet sig i en retning, der er ret uheldig. Den ene dag hører vi, at man investerer i offentlige bycykler - den næste dag, at gamle damer ikke kan få den hjemmehjælp de har krav på. Den ene dag hører vi, at den offentlige sektor aldrig har været større - den næste dag, at politiet aldrig kommer, når man ringer til dem.
Min ide, og mit håb, er at vi kommer derhen, hvor vi får en diskussion om, hvad det offentlige engagement bør være og hvad det ikke bør være. Vi genopfinder således balancen mellem mennesket og systemet, og overgiver dermed ansvaret for visse områder tilbage til det frivillige civilsamfund.
Således en verden, hvor visse ting bare SKAL være i orden, før vi begynder at koncentrere os om andre vidtløftige projekter. Det være sig ældrepleje, psykiatrien, skoler, politi, børnehaver osv. Jeg tror på, at der kan frigøres store midler, hvis man fjernede dokumentationen og gav friheden tilbage til det offentlige personale. Så ville ildsjælene tage over og skabe en social kontrol, der over tid ville ændre noget af den mentalitet, der desværre findes visse steder i det offentlige, og med dette ville prisen per ydelse falde betragteligt (mere meningsfyldt arbejde, mindre sygefravær).
Du spørger så til den hårde økonomi deri. For mig er det afgørende, at man altid, i en hvilken som helst løngivende handling, tjener sig selv mere end man tjener det offentlige. Begge disse forhold burde kunne lade sig gøre. Det kan det nemlig i andre lande.
Hvad der kendetegner andre lande er, at lønnen i den offentlige sektor er højere end i den private sektor (hvor de så til gengæld er færre ansatte end i Danmark). Dette giver kvaliteten et boost, da de dygtigste nu pludselig er offentligt ansatte (hvilket jo så også gør, man ikke behøre hyre dyre konsulenter...). Vi får ikke valuta for det høje antal vi har i det offentlige, og det er et stort problem - både økonomisk og i borgerservicen.
Jeg har selv haft den fornøjelse at arbejde på et plejehjem. Indimellem kommer der en afløser i noget jobtræning, som er der for første gang. På et plejehjem er det sådan, at man typisk er to mand om at pleje 23 ældre på sådan en typisk aftenvagt - hvis den ene så er en afløser, der er der, fordi vedkommende er tvunget, så hedder den altså pludselig en til 23 - og det vil alt andet lige gå udover de ældre (mens det på Excel-arket ser ud som om, at plejen kun er blevet bedre).
Sådan noget bør man kigge noget mere på. Begynder man at tænke måden vi driver offentlig sektor på lidt anderledes, så tror jeg, der ville kunne findes rigtig mange penge.