Redigerettors 16. maj 2019
Kripa
Min hukommelse omkring Bent Blüdnikowsagen var lidt tåget, og det jeg tænkte på var en kontrovers han havde med Morten Thing (venstreorientet) for over ti år siden hvor MT kritiserede BB’s evner som historiker. I en lang klumme offentligjort på modkraft (kildekritik) gennemgik MT en del af BB’s arbejde for at redegøre hvorfor han havde kaldt BB en “dum og doven historiker”.
kortlink.dk/modkraft/y2me
Et af de mange punkter omhandlede en brand i vognmagergade:
“Et afsnit i bogen beskæftiger sig med den kendte ’Brand i Vognmagergade’. Den var farlig, skriver Blüdnikow, dels fordi den kunne have bredt sig til andre dele af ghettoen, og dels fordi den gav anledning til noget nær en hetz mod indvandrerne.
Branden dokumenteres med et foto af Elfeldt s. 162. Men hvornår fandt branden sted? Blüdnikow mener »i 1913« (s. 161).
Når han falder over netop dette årstal skyldes det ikke, at han ved noget som helst om branden, som fandt sted den 29. oktober 1916, men at han har fundet en leder fra Politiken fra 9. september 1913, hvor der tales kritisk om indvandrerne.
Branden i 1916 skyldtes ikke indvandrere, men et dansk selskab, som i beruset tilstand var kommet i skænderi. Under dette blev en petroleumsovn sparket om på gulvet, hvor petroleumen flød ud. Der gik hurtigt ild i væsken og indboet, og gæsterne flygtede og lod døren stå åben. Der gik derfor hurtigt ild i hele trappen. På 2. sal boede en polsk-jødisk skrædder Grünwald, hans kone og fem børn. Et af børnene, den 7-årige Svend, vågnede af branden og vækkede sine forældre. Men på det tidspunkt kunne de ikke komme ud af lejligheden. De blev imidlertid undsat af brandvæsnets stigefolk. Den 14-årige Fridas hår stod i flammer og faren havde svære brandsår, også konen og børnene var stærkt forbrændte. Familjen blev kørt på hospitalet, hvor Frida døde. Der var stor medfølelse med familjen Grünwald, som var ofre for en brand, forårsaget af danskere.“
Jeg huskede lidt forkert, og prøver at få fat på BB’s bog og finde ud af om han kæder lederen i politiken sammen med branden. MT’s gennnemgang er polemisk, men der er mange eksempler som fortjener et svar på tiltale.
Edit: mit kendskab til Bent Blüdnikow stammer primært fra hans virke som klummeskribent hos berlingske i nullerne, og som så mange andre danske meningsdannere havde han ikke meget at byde på (han er dog bedre end Noa Redington, men hvem er ikke det...).