I forhold til økonomimodeller (jeg har ikke nævntt OECD men stadig) så er de faktisk langt hen af vejen UTROLIG præcise til at måle effekter af skatteændringer.
De burde være relativt præcise, hvis ellers man kunne holde alle faktorer statiske. Men mig bekendt er modeller baseret ud fra en stor mængde af tidligere observationer, hvor man har analyseret sig frem til, at skruer man på det her, så vil det have så meget effekt på det der.
Effekten under de tidligere observationer fandt sted under en kompleks pakke af specifikke vilkår. Der er hele den psykologiske paraply, der er virksomhedernes opfattede og faktiske tilstand, love og regler, alternativer hvis man mister jobbet, tilgængelig og tilstrækkelighed af offentlige services, og så videre. Og de forudsætninger ændrer sig jo også løbende, og de ændrer sig når man ændrer på fx beskatning, og de ændrer sig selv hvis man ikke rører ved beskatningen.
Er der højkonjuktur i resten af EU? Så går det formentlig også okay i DK, uanset om vi har topskat eller ej. Er der lavkonjuktur i EU? Så går det formentlig ret sløvt med væksten i DK, uanset om vi har afskaffet topskat eller ej.
Dette er ikke ment som en kritik af regnedrengene og andre modelbyggere, for jeg antager, at de er aldeles kompetente og ved hvad de har gang i og under hvilke forudsætninger de kan lave forudsigelser, men mere en advarsel mod at tro alt for meget på folk, der kommer med påstande i tråd med "hvis bare vi kunne reducere vores marginalskattetryk med fire procentpoint, så ville økonomien bare buldre derudaf!" og hvad vi ellers kunne forestille os af uholdbare simplificeringer.
Og så er der selvfølgelig også et åbent spørgsmål om, hvem der faktisk får gavn af væksten samt hvem der betaler regningen for at realisere den?
Med det sagt, så var nationaløkonomi aldrig rigtigt noget, jeg gik synderligt meget op i, så der skal selvfølgelig tages forbehold for min generelle uvidenhed. Jeg kan sagtens have misforstået hvordan modellerne virker og hvor meget tillid vi kan have til dem.