Snak

MGK er blot en konservatorieforberedende uddannelse og er på ingen måder adgangsgivende - ikke at du skriver det, men blot for pointeringens skyld.

Principielt kan du stille dig op og spille pissegodt på dit instrument og komme ind. Det har intet med harmonilære at gøre.

Jussi
Selvfølgelig, men det kræver en del at slippe ind og ud uden viden om harmonier, hvis man kan det er man et ekscetionelt talent. Jeg kender folk meget talent (og perfekt gehør) der ikke kunne komme ind.

Generelt er det svært at komme ind og man skal enten før eller efter lære om harmonier, min pointe var at AA ikke skal vurdere talentet ud fra om man bruger den viden på den ene eller anden måde.

Trådteiller: jeps. Det er nogle år siden.

Men rart at få lidt info nu.

Vi er fuldstændigt enige.

Og han skal slet ikke blande sig i den kunstneriske udfoldelse.

Det er set før. Og det er fascistoidt.

Man skal være decideret idiot og historieløs for at mene noget andet.

Jussi
Godt vi er enige, jeg havde på fornemmelsen det kun var semantik der adskilte os.

Ja, det er fascistoidt, og det at han gemmer det bag “et ønske om mangfoldighed” bringer det over i newspeak territorie.

Og det var egentlig det, jeg mente med mit ‘contemporary’-citat.

Altså, han fatter jo ikke, at det, han opfatter som klassisk, det har i sin tid i visse tilfælde været banebrydende og pling-plong.

Det er jo for fanden kun sådan, at man skubber til rammerne.

Jussi

Netop, AA hænger fast i en forældet forståelse af klassisk musik, der helt ser bort fra det tyvende århundrende og de komponister der eksperimenterede sig gennem det.

Men det er trods alt en form for kulturpolitik, som ellers er totalt fraværende.

Og igen, det er det interessante - man frygter mere det udefrakommende end man fremelsker og støtter det iboende.

Det er præcis det, typer som #killthem aldrig lærer at forstå, fordi drivkraften er had.

Et par indlæg, der ikke indeholder begrebet fascistoid????

HAD?
For det første, er det en alternativ-naivistisk, rablende kobling, revet ud af flere på hinanden følgende usammenlignelige sammenhænge.

"HAD"-vrøvlet er den dér fimsede, følelsesstyrede 80er-approach, man fx ser hos feministisk initiativ, og andre verdensfjerne, uendeligt ligegyldige con amore-studiekredse.
En perverteret trang til fremstå psudo-humanistisk.
Ærgerligt, at humanismen ikke kan trænge igennem det tykke lag af selvoptaget forfængelighed. Bare én gang i mellem.
Voldsplagede kvinder og flygtninge i Syrien oa., må lige forstå, at der er en dreng i sjælsmark der ikke har fået sin broccoli.
Segmentet har det ubetinget bedst med billeder af børn.
Før migranterne gik på de danske motorveje, var de ikke interessante.
Det tager ikke kegler blandt pseudo-humanisterne, at fokusere på ligegyldige flygtninge i lejrene i Mellemøsten, der ikke en gang evner at betale for rejsen gennem stribevis af lande.
Styrtende rige migranter derimod, der kunne finansiere de venlige menneskesmuglere, er en hel anden snak.
Helst med masser af billeder af de ganske få børn, der deltog i marchen.

HAD. Skepsis er simpelthen HAD. Eller fascisme, eller noget andet, man kan kalde alle de onde der "simpelthen ikke kan se berigelsen."
"Og det er jo ikke alle."

Vi kan jo vende den primitive sprogbrug, HAD.
Elsker Jussi tvangsægteskaber?
Elsker Jussi skudepisoder?
Elsker Jussi radikalisering?
Elsker Jussi antisemitisme?
Spørgsmålene er fuldstændigt lige så indholdsløse, som den infantile snak om HAD.

Skepsis bliver kaldt HAD. Den sproglige armod, er desværre intet, ved siden af den rungende tomhed af manglende argumenter.



For at forstå den gumpetunge, stærkt enfoldige tænkning, kan man ihukomme, at segmentet var et par årtier om at nå frem til det, enhvert individ har fattet for længst;
Antallet har betydning!!!

Det er kun dele af venstrefløjen + RV/ALT, der har fanget at 2+2=4...Det har taget årtier, at nå frem til den eneste tænkelige konklusion.
Det er dét materiale, der er at arbejde med!

Det forklarer det debile vås om HAD.

Det er kun dele af venstrefløjen + RV/ALT, der har fanget at 2+2=4...Det har taget årtier, at nå frem til den eneste tænkelige konklusion.

Sjovt matematisk eksempel der med tydelighed viser at du anskuer verden som værende sort/hvid.