@ Toon
SFs blev straffet for deres knæfald for S, og jeg tænker egentlig det ethvert mindre partis lod. Som med LA, så står man mest populært i opposition, hvor man kan råbe højt uden ministerielt ansvar.
Grundlæggende er det jo kun S og V, der kan bære ansvaret som ledende partier, og derfor er det også svært at se forskel på deres politiske ledelse.
Det hele falder tilbage på, at DK i bund og grund er et ret homogent land, hvor kernevelfærden er det vigtigste. Ind i mellem kommer der en Glistrup etc. og laver rav i den. Den slags taler til politikerleden, men i bund og grund vil vi jo bare gerne have kernevelfærd.
Oppostionspartierne har deres berettigelse i opposition, og der kan de høste stemmer. Så snart de lugter indflydelse, så tilpasser de sig midten, og så står de tilbage som utroværdige og kompromissøgende, og dermed det stik modsatte af det, de gik til valg på.
Det kommer har vi set så mange gange, og det kommer vi til at se igen. Denne gang var det så Rasmus Paludan, der rørte i gryden. Sidste gang var det Uffe Elbæk, og jeg underkender ikke, at der er brug for typer, der kan mærke strømninger i samfundet og samle op på det.
Reel indflydelse får de dog aldrig, for i bund og grund er vi ikke trygge ved at lade den slags fantaster regere vores land, hvilket nok er ret fornuftigt.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.