Snak

@ XorpiZ
Man kan argumentere for, at det, Glistrup gjorde, både er lovligt og ulovligt. Altså er selve lovgivningen ikke automatisk et tungtvejende argument for, hvordan man skal gebærde sig moralsk i forhold til skattelovgivningen. Uafhængigt af skattelovgivningen er det så i orden at søge skattely på den måde og hvorfor? Eller rettere hvorfor har de nuværende skatteregler en sådan præcision, at de er i fuld overensstemmelse med, hvad du mener, er moralsk rigtigt i forhold til skat, samfund osv.?

Hvis man er nødt til at ændre lovgivningen med tilbagevirkende kraft for at få ram på ham, så var det næppe ulovligt på daværende tidspunkt. Amoralsk, ja. Ulovligt? Formentlig ikke. Men så meget har jeg ikke sat mig ind i sagen.

Uafhængigt af skattelovgivningen er det så i orden at søge skattely på den måde og hvorfor? Eller rettere hvorfor har de nuværende skatteregler en sådan præcision, at de er i fuld overensstemmelse med, hvad du mener, er moralsk rigtigt i forhold til skat, samfund osv.?

Jeg synes det er ok at søge at maksimere sin indkomst i sin virksomhed. Et eller andet sted har en bestyrelse vel et lovpligtigt ansvar, for netop dette. Bemærk i øvrigt, at han jo skal betale skat af opfindelsens nuværende værdi (havelågeskat af... 4 millioner var det vist?). Der er intet amoralsk i, at han flytter til England og opretter et selskab i Schweiz.

Jeg vil hjælpe på vej ved at gentage det ene eksempel: starter man sin virksomhed op i Danmark mens selve selskabet juridisk placerer sig i en grad af lavbeskatnings-/ skattelygivende land, så mener jeg ikke, at gælden er betalt. Nul skat i Danmark i eksemplet alt imens at man trækker på hele det danske samfunds logistik.

Sker det ofte da? Det er ikke min erfaring. Ydermere bidrager virksomheden jo stadig med skat, hvis der er en filial i Danmark, men "hovedkontor" i et andet land. De skabte arbejdspladser tæller vel også for lidt?

Jeg er da enig i at der er brodne kar imellem, men jeg kan slet ikke genkende eksemplet med at folk, i flæng, med det samme der kommer gang i virksomheden, flytter det hele. Og igen, jeg synes der er grænser for hvad man skal stå til regnskab for. Er det at foretrække at man tager til udlandet og starter virksomheden til at starte med?

Og nej, jeg mener ikke at det jeg skrev er mere skingert end pukles retorik og din indledende dommedagsprofeti.

Elevstøtten har flere effekter, hvor jeg ikke synes alt er lige positivt, men det afhænger også af branchen.

@XorpiZ

Hvorfor er der intet amoralsk i det? Hvorfor er det ok at forsøge at maksimere sin indkomst på lige præcis den måde? Tror du, at intentionen med skattelovgivningen er, at virksomheder skal ud i store juridiske ekskursioner for at komme i skattely, og hvis ikke, hvorfor er det så stadig i orden? I så fald må du da være fortaler for, at man gør det lettere at komme i skattely. Jeg er ikke interesseret i, hvad du finder amoralsk. Jeg er interesseret i, hvorfor du findet det amoralsk.

@Mr.

Dér hvor fisen lugter er smarte, danskbaserede iværksættere, der enter opretter selskaber i eksempelvis England (billigere) eller når pengene begynder at rulle ind (efter at have nydt godt af de danske sikkerhedsnet, infrastruktur, arbejdskraft etc.), ikke "betaler tilbage" via dansk skat, men fikumdikker skattebetalingen til udlandet.

Kan du give et eksempel på den slags fikumdik? Så skal jeg vise dig, hvor i skattelovgivningen, der findes en værnsregel, som sikrer dansk beskatning.

"Jeg synes ikke om grænser. Jeg mener ikke at mennesker er født med mere ret til jorden end andre mennesker"

- I så fald falder argumentet om landsskadeligheden til jorden. Dit både og ligeså. Det du gør i denne sammenhæng er, at differentiere subjektivt mellem det, du mener er acceptabel og uacceptabel landsskadelighed, hvor begge, i teorien (skulle de ellers kunne dømmes efter gældende lovgivning (det kan de formentlig ikke, og derfor falder dit argument til jorden, inden det kan afprøves)), er netop landsskadelig virksomhed.

@Mr

Det var denne jeg reagerede på:


Såfremt alle disse iværksættere (som vi skal leve af i fremtiden) udflytter nationalt selskabstilhør og formuer, når begge er store nok - hvor efterlader det så lige det danske samfund? Og hele driftsregnskabet for os alle sammen?

"Hvis alle" dulmer ikke.

Og ja, skattespekulation er da udbredt, men det gør det nu ikke pr. definition til et suspekt forehavende. Mine rejseregninger er også et stilstudie i talemåden "tid er penge". Igen er der en balance man må tage stilling til, hvor staten bærer sin del af ansvaret for at gøre det attraktivt.

Den kølige samfundsøkonomisk kalkulation, er ikke altid vejen frem, især hvis det bliver for enøjet. For flere virksomheder forholder det sig jo også sådan, at de danske tilstande gør det vanskeligt at konkurrere.

Dit eget eksempel med elevløn, er jo glimrende. Jeg har selv rådgivet forretninger til at tage elever ind, da de kan få to for prisen af èn "normal" fastansat. Ejeren kan nøjes med èn og skimme det ekstra overskud eller tage to og nyde den ekstra fritid. Når de er færdiguddannede, er det ud på røv og albuer og ind med en-to nye. Mens man har gang i det, har man så uddannede til at sidde hjemme på statens regning, eller på tilskud i forskellige forretninger. Staten har, med lidt held, skabt en enkel arbejdsplads mere, men de betaler den selv, plus lidt ekstra. Samfundsøkonomisk er det en gigantisk joke.
Igen, jeg er klar over at enkelte brancher/virksomheder beholder elever, da den viden de tilegner sig er en nødvendighed, men det er så sandelig ikke alle.

Og nej, din retorik er ikke skinger. Eksemplet fandt jeg dog at var.

DK må bare være konkurrencedygtigt etableringsland for skattebetaling (Cayman Islands - hvordan konkurrerer vi lige med dem?).

Tog jeg fejl?

Det virker unægteligt noget forvridende. jeg skriver at man må gører sit for at være konkurrencedygtige, også i relation til skat. At du absolut vil ud af den tangent der hedder nul-skat og Cayman Islands må du selv rode med. Det har meget lidt med virkeligheden at gøre.

Hvis de gør det - og i forrige indlæg så du jo heller ingen problemer i at en ny iværksætter med adresse i DK og juridisk tilhørsforhold i skattely X opstarter på denne måde - så er jo netop yderpunktet relevant? For havner vi dér, at bare mange (ikke alle), vælger denne vej + den udbredte skattespekulation i allerede etablerede, danske virksomheder, så er det en finansiel udfordring. Jeg tog (eller prøvede på) stilling til, hvad du skrev - jeg korrigerede ikke for virkeligheden.

Mit spørgsmål var hvad der var mest attraktivt. At man driver viden og virksomhedlyst ud af landet før eller efter de starter op. Det er jo det der for størstedelen er vikeligheden, ikke et ønske om nul-skat.

Danmarks eksport går jo ikke just glimrende. Ydermere er det næppe et gangbart parameter, i relation til at bedømme om de nationale forhold er effektive og positive for konkurrenceevnen. Det bliver noget anæmisk, hvis vi konstaterer at plus på betalingsbalancen er det samme som succes, uden at se på de underliggende forhold, som fald i import og importens karakter.

Vækst-snakken har desuden en tendens til at blive for ensporet, da det som sådan heller ikke er sigende for den underliggende samfundsøkonomiske styrke og fordeling.

Viola, min lille blomst.

@ Jerikov

Nej, jeg har ikke sådan en plakat på mit kontor.

Du synes altså det er helt fint at kalde folk for aber, McCarthy og satan? Det er måske ligefrem fordrende for en god debat?

Dybest set er det jo betydningsløst om vi kalder hinanden for McCarthy, Satan, Røde, Hippier eller skingre skrigeskinker.
Personligt synes jeg, at det er hyggeligt – og til tider ganske morsomt. Eks. synes jeg, at det er sjovt, når sludremoster Matias råber Haddock efter mig. Det er dejligt menneskeligt.
Hvis du bliver hylet ud af den slags smådrillerier, så må du virkelig meget undskylde. Jeg skal nok skåne dig fremover.

Hvis du forestiller dig at jeg skal sidde og detaljeret fremlægge et budget for hele det danske samfund, så må jeg bare sige at det ikke kommer på tale. Jeg har andet jeg skal foretage mig.

Hvad f.eks?

Ja, jeg er tilhænger af en betydeligt mindre stat. En stat som stort set kun tager sig af kernen i samfundet (sundhedsvæsen, uddannelsessystem, lov og orden, infrastruktur m.m.). Ja, det inkluderer også at vi tager hånd om de svageste. Det betyder at vi SKAL have gjort op med at mere end halvdelen af den voksne befolkning har det offentlige som deres primære indtægtskilde, for det er helt åbenlyst ikke hensigtsmæssigt.

Nu ved jeg ikke præcist, hvad m.m. indeholder, men du har i hvert fald nævnt fire kerneområder, som staten skal drive. På fornøden basis? Eller hvordan skal de drives ? Skal de udbygges og styrkes? Privatiseres? Brugerbetaling? Hvad skal der ske?
Og hvilke områder skal frasorteres? Kan du også nævne fire i den kategori?




At man har 40% beskatning som et mål, finder du ekstremt - Jeg finder det ekstremt at man ønsker tallet skal være højere.

Hvem vil have, at tallet skal være højere? Det tror jeg da ikke , at der er nogen som vil ha´.


Jeg så personligt gerne at man tog 1% af finansloven, som i 2014 forventes at havne på 697 mia. kr., hvert år, og anvendte dem til direkte skatte- og afgiftsnedsættelser, indtil vi når ned på max. 40%.

Alle de penge som frigøres på skatte- og afgiftsnedsættelser, hvor ender de henne ? Hvad skal de bruges til? Og af hvem? Og hvem skal de ikke bruges til? Og hvorfor ikke?
Alle de mennesker som skal slankes bort fra statens korpus. Hvor skal de tages fra ? Hvad skal de så arbejde med ? Og for hvem? Og til hvilket formål?

DK kan bryste sig at et samfund, der skaber grobund for muligheder hos både individet og virksomheder. Det er ikke gratis. Det koster noget at fostre og drifte.


Enig, og man kan gøre det lettere, hvis incitamentet gødes og midlerne tages og gives fra/til de rette. Velfærdsmonsteret og størrelsen af staten bør ikke accepteres som en nødvendighed.
Af samme grund er det, for mig, hamrende irriterende, at se effektivitetsspørgsmål med stor samfundsøkonomisk vigtighed, drukne i en lunken grød af værdipolitik og fæces-kast på tværs af det rød/blå spektrum. De siddende regeringer har allerede smidt en hektar regnskov i skraldespanden, i form af vismandsrapporter som man ubegrundet finder sig rustet til at ignorere.

Af samme grund er det for letkøbt, at sige at folk forlader skuden med deres aktiver, alene fordi de er egoistiske og usolidariske.