Super interessant valgresultat igår, der i den grad vækker mange spørgsmål og perspektiver:
Får Lars lov at fortsætte som formand for Venstre? Venstre fik isoleret set et rigtig godt valg både til FT og EP. Han kan sagtens (og med rette!) sige, at det i hvert fald ikke var hans skyld, at de tabte magten. Men føler baglandet at hans person er begræsende eller bare synes det er oplagt med noget nyt?
Hvad gør et i forvejen kriseramt parti som LA, når nærmest samtlige toneangivende personer i partiet pludselig ikke sidder i folketinget? Er det den sidste nedsmeltning som sender Liberal Alliance ud af Folketinget og ind i den politiske historie efter denne periode?
Hvad gør DF når man for første gang møder alvorlig modstand som parti?
Laver man en Sverigedemokraterne på Vermund, som man havde varslet at lave på Paludan, eller får hun trods alt ikke SÅ radikal at hun faktisk parlamentarisk indflydelse (så meget man nu kan få i hendes position?)
Og så er der naturligvis hele tendsen med, at for tredje gang i træk (tror jeg?) går det ledende, store regeringsparti, der ellers er en position man naturligt taber vælgere, markant frem, men taber regeringsmagten på at deres fløjpartier bliver slagtet. Mens det store, ledende oppositionsparti, der historisk er virkelig en god position til at få vælgere, går tilbage men får magten på at deres fløjpartier får kanonvalg. Det er en sjov og på mange måder ulogisk tendens.
Efter sidste valg kunne man jo allerede se at Lars ville få en hård valgperiode: Man danner en etpartis mindretalsregering med et parti der er gået markant tilbage, støtet af en række fløjpartier med vind i sejlene, der har det til fælles at de alle er uenige i noget regeringspartiet gør, og i øvrigt er uenige med hinanden. Behøver man sige deja vu?
Når Mette så samtidig har en række nærmest umulige valgløfter (hint: pensions"planen", fastholdese af udlændingepolitikken mv.), kan det godt gå hen og blive en hård periode for hende. Paradoksalt nok ville det nok være væsentlig lettere for hende (rent parlamentarisk), at tage imod Løkkes forslag. Det ville dog kræve at han er villig til at være almen minister i en regering med Mette som statsminister, og det sker nok næppe. Løkke vil i øvrigt være færdig som formand ved dette.
Det bliver utrolig interessant må man sige.
Får Lars lov at fortsætte som formand for Venstre? Venstre fik isoleret set et rigtig godt valg både til FT og EP. Han kan sagtens (og med rette!) sige, at det i hvert fald ikke var hans skyld, at de tabte magten. Men føler baglandet at hans person er begræsende eller bare synes det er oplagt med noget nyt?
Hvad gør et i forvejen kriseramt parti som LA, når nærmest samtlige toneangivende personer i partiet pludselig ikke sidder i folketinget? Er det den sidste nedsmeltning som sender Liberal Alliance ud af Folketinget og ind i den politiske historie efter denne periode?
Hvad gør DF når man for første gang møder alvorlig modstand som parti?
Laver man en Sverigedemokraterne på Vermund, som man havde varslet at lave på Paludan, eller får hun trods alt ikke SÅ radikal at hun faktisk parlamentarisk indflydelse (så meget man nu kan få i hendes position?)
Og så er der naturligvis hele tendsen med, at for tredje gang i træk (tror jeg?) går det ledende, store regeringsparti, der ellers er en position man naturligt taber vælgere, markant frem, men taber regeringsmagten på at deres fløjpartier bliver slagtet. Mens det store, ledende oppositionsparti, der historisk er virkelig en god position til at få vælgere, går tilbage men får magten på at deres fløjpartier får kanonvalg. Det er en sjov og på mange måder ulogisk tendens.
Efter sidste valg kunne man jo allerede se at Lars ville få en hård valgperiode: Man danner en etpartis mindretalsregering med et parti der er gået markant tilbage, støtet af en række fløjpartier med vind i sejlene, der har det til fælles at de alle er uenige i noget regeringspartiet gør, og i øvrigt er uenige med hinanden. Behøver man sige deja vu?
Når Mette så samtidig har en række nærmest umulige valgløfter (hint: pensions"planen", fastholdese af udlændingepolitikken mv.), kan det godt gå hen og blive en hård periode for hende. Paradoksalt nok ville det nok være væsentlig lettere for hende (rent parlamentarisk), at tage imod Løkkes forslag. Det ville dog kræve at han er villig til at være almen minister i en regering med Mette som statsminister, og det sker nok næppe. Løkke vil i øvrigt være færdig som formand ved dette.
Det bliver utrolig interessant må man sige.
DK: FC Midtjylland
Mener at den danske Supercup bør genindføres!