Undskyld mig, men Danmark er da bundelendige til at skabe iværksættere? Det er jo ikke noget vi har gjort en skid i uddannelsesmæssigt før de seneste år. Jeg blev uddannet for en håndfuld år siden, og jeg kan ikke huske en eneste gang i mit uddannelsesliv at jeg har haft iværksætteri, innovation og "bliv selvstændig" på skemaet.
Peter Torstensen fra Symbion bakker det i øvrigt op, at vi er elendige til det, og succesraten er ret lav. Det er først 3-4 gang en iværksætter starter op, at chancerne for succes er relativt store. Før det skal man igennem flere konkurser, som ikke ligefrem bliver set positivt på i Danmark. Der er vi altså langt bagefter.
Dernæst, så er mange af de (ejerledede) virksomheder jeg er i kontakt med ikke imod at støtte fællesskabet, men de er i den grad direkte kede af den hetz der drives på dem værende griske, rige svin der underbetaler deres ansatte og som sidder og leger rigmand i en stor villa, med dyre biler og masser af udlandsrejser. Verden er bare helt anderledes, i hvert fald blandt mange af de små- og mellemstore virksomheder. Når de så samtidig udover den voldsomme kritik fra venstrefløjen så også skal betale høje lønninger, forsikringer i hoved og røv, uendelig lange sagsbehandlingstider, miljø, støj og byggegodkendelser, så begynder de altså at undre sig over hvad det helt præcis er de betaler ind til i samfundet, når dere berøring med det offentlige 9 ud af 10 gange er kontrol og regelrytteri. Det er i hvert fald ikke kun det velfærdssamfund som Mr. beskriver, de ser deres penge gå til.
Derudover vil jeg gerne prøve at udfordre om det vitterligt er nutidens velfærdssamfund i Danmark der en succes. Jeg vil nu nærmere mene det er tiden efter 2. verdenskrig der er grundlaget for vores samfunds succes, men der er sgu sket meget siden, især blandt befolkningens mentalitet i forhold til hvad det offentlige skal sørge for, kontra det enkelte individ selv.
Peter Torstensen fra Symbion bakker det i øvrigt op, at vi er elendige til det, og succesraten er ret lav. Det er først 3-4 gang en iværksætter starter op, at chancerne for succes er relativt store. Før det skal man igennem flere konkurser, som ikke ligefrem bliver set positivt på i Danmark. Der er vi altså langt bagefter.
Dernæst, så er mange af de (ejerledede) virksomheder jeg er i kontakt med ikke imod at støtte fællesskabet, men de er i den grad direkte kede af den hetz der drives på dem værende griske, rige svin der underbetaler deres ansatte og som sidder og leger rigmand i en stor villa, med dyre biler og masser af udlandsrejser. Verden er bare helt anderledes, i hvert fald blandt mange af de små- og mellemstore virksomheder. Når de så samtidig udover den voldsomme kritik fra venstrefløjen så også skal betale høje lønninger, forsikringer i hoved og røv, uendelig lange sagsbehandlingstider, miljø, støj og byggegodkendelser, så begynder de altså at undre sig over hvad det helt præcis er de betaler ind til i samfundet, når dere berøring med det offentlige 9 ud af 10 gange er kontrol og regelrytteri. Det er i hvert fald ikke kun det velfærdssamfund som Mr. beskriver, de ser deres penge gå til.
Derudover vil jeg gerne prøve at udfordre om det vitterligt er nutidens velfærdssamfund i Danmark der en succes. Jeg vil nu nærmere mene det er tiden efter 2. verdenskrig der er grundlaget for vores samfunds succes, men der er sgu sket meget siden, især blandt befolkningens mentalitet i forhold til hvad det offentlige skal sørge for, kontra det enkelte individ selv.