Snak

Paradigmeskiftet var vel at man skrottede den hidtil danske tanke, hvor flygtninge skulle vurderes ifht. dansk tilknytning, og i stedet fulgte konventionens bud, om hvorvidt flygtninge kunne medhold i EU eller ej.

Altså hvorvidt det var forsvarligt at hjemsende dem, ikke om de godt integreret i DK.

Så man skrottede idéerne om at flygtningene skulle måles på graden af integration, og lagde sig i stedet for op ad EU-domstolen, som dermed bekendtgjorde, hvor lidt hensyn man kunne tage til flygtningene.

(lidt rodet, men grundlæggende droppede man den hidtil humanitiske tankegang i DK, og lagde sig i stedet blot op ad minimumskravet ifht. konventionerne).

Tysk kriminalitets statistik. Tydeligt bevis på at højre ekstremister, nazister og fascister er mest voldelige og skaber flest problemer. Ligesom i alle andre vestlige kulturer.

https://www.bmi.bund.de/SharedDocs/downloads/DE/veroeffentlichungen/2019/pmk-2018-hasskriminalitaet.pdf?__blob=publicationFile&v=2

(pmk= politisk motiveret kriminalitet).

Tak for opklaringen, Tenver.

Jeg er en af de der goddamned hippies der synes dansk humanisme er federe end konventioner.


https://www.youtube.com/watch?v=nXdZpYyqjPw

Er paradigmeskiftet ikke bare, at man strøg ordet ´integration´?

Paradigmeskiftet blev fremsat med lovforslaget L140, og efterfølgende vedtaget med Lov nr. 174 i år. Hvis du virkelig vil dykke ned i det, kan du gå i gang med at læse. Det er langt, og meget omfattende. Vær opmærksom på, at man forud for vedtagelsen også fremsatte et ændringsforslag.

I kort form opsummerer Tenver det egentlig meget godt. Der blev sat fokus på, at man kun skal have beskyttelse, så længe man har behov for det. At det er midlertidigt. (Der blev i øvrigt også ændret på forskellige andre ting, herunder navngivning af visse ydelser, samt regulering af visse af disse ydelser).

Man kan også forklare det med, at der blev gjort op med, at personer der får asyl i Danmark, og hvor forholdene i hjemlandet senere ændrer sig, så de ikke længere er berettigede til asyl, ikke længere skal have den samme vurdering af deres tilknytning til Danmark - man skal tænke midlertidighed, i stedet for som hidtil, at de fleste jo endte med at kunne blive. Uddannelse, arbejde og danskkundskaber (mv., læs evt. udlændingelovens § 26, stk. 1, hvis du vil se, hvad man tidligere skulle vurdere op imod), skal ifølge det vedtagne lovforslag tælle mindst muligt.
Som det står i § 19 a, man skal kun undlade at inddrage (tidligere) flygtninge som nu er uden beskyttelsesbehov (samt personer familiesammenført til samme), hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

I forhold til det med arbejde i to år i samme branche, er jeg noget nysgerrig på, hvordan de vil strikke lovforslaget for den vurdering sammen. Hvor bredt branche skal tolkes, om man er komplet ligeglad med lønniveau, og om det derudover bliver som de øvrige arbejdstilladelser meddelt af SIRI, så man, udover evt. at få et halvt år til at finde nyt job som kan føre til opholdstilladelse, skal have sin opholdstilladelse inddraget/nægtet forlænget, hvis man bliver arbejdsløs. Ligesom man i øvrigt skal have et pas og både en selv og ens ægtefælle skal være selvforsørgende.
Ved de øvrige tilladelser meddelt af SIRI, er man i øvrigt også ganske ligeglad med, om pågældende har arbejdet længe i Danmark, har lært dansk, har barn/børn som går i dansk skole etc. Hvis ikke man har permanent opholdstilladelse, og man ikke opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, er det klare udgangspunkt, at man mister sin opholdstilladelse.

Hvordan skader det arbejdsudbuddet, at firmatelefoner ikke bliver fritaget for beskatning?

Når folk får mindre udbytte af at gå på arbejde, så er der naturligvis lidt flere der vælger, at de hellere vil gå lidt længere på dagpenge/kontanthjælp eller nogen vælger, at de hellere vil gå lidt tidligere på efterløn/pension.

Og når lidt flere vælger det, så går det naturligvis ud over arbejdsudbuddet og dermed beskæftigelsen.

Tysk kriminalitets statistik. Tydeligt bevis på at højre ekstremister, nazister og fascister er mest voldelige og skaber flest problemer. Ligesom i alle andre vestlige kulturer.

Link til en side på www.bmi.bund.de

(pmk= politisk motiveret kriminalitet).

Du ved ikke hvad ´hasskriminalität´ betyder, må man gå ud fra.
Hvad laver sådan en opgørelse i øvrigt i ´Dansk Politik´-tråden?

Det forekommer lidt desperat, det hele.

Strategisk, kan det være klogt at bruge tre uger på ingenting.

Papiret er stort set uforpligtende, og der er allerede flere forskellige udlægninger af flere aspekter.
Altså blandt de involverede parter!

Langt det meste af det der er vanskeligt, er udskudt til en anden god gang.
Der er ingen finansiering, men derimod enighed om alt det "lækre."

"Arne og Lisbeth" leverede stemmerne, men pensionen for nedslidte, kan de glemme alt om.

Mohamed Østergaard har godt nok haft en field day på Facebook.

Slut med symbolpolitik skriver han og linker til en artikel med et billede af ham i våddragt efter en mellem lang svømmetur.

Få timer senere kommer der lige et billede af Lindholm, nu som energi-ø med havvindmøller og hele pibetøjet.

Når folk får mindre udbytte af at gå på arbejde, så er der naturligvis lidt flere der vælger, at de hellere vil gå lidt længere på dagpenge/kontanthjælp eller nogen vælger, at de hellere vil gå lidt tidligere på efterløn/pension.

Hvor der selvfølgelig vil være niveauer for beskatning/udbytte af løn vs. hvad man ellers kan få på andre ydelser, som ved meget lav løn/høj ydelse ville kunne få indflydelse, så vil jeg være ganske overrasket, hvis det om man beskattes af arbejdsgiverbetalt telefon skulle gøre udfaldet for nogen som helst på kontanthjælp/dagpenge.
Det er dog også fordi, at jeg har svært ved at forestille mig, at der findes ret mange jobs i Danmark, hvor lønnen er så lav at dagpenge- eller kontanthjælpssatsen skulle være fristende, og hvor firmabetalt privattelefon skulle være en ting.
Og hvis de er der, vil det denne lavtlønsgruppe skal betale i beskatning af firmabetalt telefon (hvis jeg har forstået beskatningsgrundlaget korrekt, at man beskattes af 2.800, hvilket så derefter afhænger af trækprocent inklusiv AM-bidrag) vel i øvrigt være lige over 100 kr. pr. måned. Det svarer vel nogenlunde til hvad et standard "ikke helt skrabet" abonnement mindst koster i dag - så jeg har svært ved at se, at det gør nogen forskel for personen, som vel også som arbejdsløs har en mobiltelefon der skal betales for.

I forhold til folk der måtte overveje efterløn/pension, tillader jeg mig også at tvivle på, at det om du beskattes af din firmabetalte telefon er et issue. Beskatning af 2.800 kr. er sgu nok ikke det der gør forskellen for din beslutning på det tidspunkt i dit liv, uanset om du betaler topskat eller ej.

Jeg taler her naturligvis kun i forhold til den ret begrænsede beskatning af 2.800 ved firmabetalt telefon (og ret mig endelig, hvis jeg har misforstået beregningen), og ikke i forhold til hvor man ellers lægger trækprocenter, topskattegrænse mv. For der kan naturligvis være ting, som kan få indflydelse.

Og lad os i øvrigt holde de der helt håbløse sociale tilfælde, som ikke gider arbejde, men er fint tilfredse med et eksistensgrundlag baseret på kontanthjælp, ude af ligningen. De er temmelig en anden gruppe, end den du sigter til.