Snak

Svoger:

Hvor der selvfølgelig vil være niveauer for beskatning/udbytte af løn vs. hvad man ellers kan få på andre ydelser, som ved meget lav løn/høj ydelse ville kunne få indflydelse, så vil jeg være ganske overrasket, hvis det om man beskattes af arbejdsgiverbetalt telefon skulle gøre udfaldet for nogen som helst på kontanthjælp/dagpenge.

Du har ret så langt, at det naturligvis er en meget lille effekt, når vi specifikt taler om skat af medarbejdertelefon. Men det skal jo ses som en del af det samlede billede. Når folk får mindre udbytte til dem selv ved at arbejde, så har det naturligvis en effekt. Om den overhovedet er målbar i dette tilfælde aner jeg ikke en pind om, med det er naivt at tro, at der ikke er en effekt.

Jeg undrer mig over, at du både erkender, der isoleret nok ikke er en målbar effekt på lige beskatning af firmabetalt telefon på nuværende niveau (som, så vidt jeg har forstået det, er hvad du sigter til i det indlæg jeg svarer på), og at du samtidig mener, det er naivt at tro, at der ingen effekt er.
Bevares, hvis der er en person som tager din beslutning ud fra det, så er det ganske svært at måle, men der er en effekt. Men det vil være en ligegyldig effekt, medmindre det er den eneste der kan udfylde et for samfundet livsnødvendigt job. Og så er vi lønningsmæssigt nok et helt andet sted.

Jeg fastholder, med min tidligere argumentation, at jeg ikke tror på, de her 2.800 før skat bliver et issue for nogen som helst. Eller i hvert fald for så få, at det er ligegyldigt, i forhold til hvad man til gengæld får ind i skattebetaling.

Jeg har allerede skrevet, at i et større billede, kan højere overordnet beskatning ganske givet få indflydelse. Men det er ligesom ikke her vi er, med den telefon, du alligevel skulle ud at betale abonnement for.

Nu siger jeg noget kontroversielt: hvis man sætter topskatten et eller to procentpoint op, får det heller ikke nogen indflydelse på arbejdsudbudet.

Svoger

Jeg undrer mig over, at du både erkender, der isoleret nok ikke er en målbar effekt på lige beskatning af firmabetalt telefon på nuværende niveau (som, så vidt jeg har forstået det, er hvad du sigter til i det indlæg jeg svarer på), og at du samtidig mener, det er naivt at tro, at der ingen effekt er.

Hvis der skal være en målbar effekt, så er det jo nødvendigt, at det har været muligt at udtrække tal fra tidligere ´skattereformer´ vedr. skat på firmabetalt telefon, således at det har været muligt at beregne/estimere elasticiteten på hhv. timeeffekten og deltagereffekten. Jeg tvivler stærkt på, at nogen har været i stand til dét, hvorfor jeg også tvivler på, om det er muligt at måle/estimere effekten. Det betyder dog ikke, at effekten ikke er der.

Og sådan kan man jo blive ved.

Nu siger jeg noget kontroversielt: hvis man sætter topskatten et eller to procentpoint op, får det heller ikke nogen indflydelse på arbejdsudbudet.

Jo, det gør det!

Netop når vi taler øverste marginalskat er der rigeligt med empiri fra tidligere skattereformer, der viser, at det vil have en betydelig effekt.

Netop når vi taler øverste marginalskat er der rigeligt med empiri fra tidligere skattereformer, der viser, at det vil have en betydelig effekt.

Hvor kan man læse noget om den empiri henne?

Husk på at de tidligere reformer har pillet ved bundfradrag og grænsen for topskat. Og det var ikke det jeg snakkede om.

Husk på at de tidligere reformer har pillet ved bundfradrag og grænsen for topskat. Og det var ikke det jeg snakkede om.

Der har skam også været skattereformer, der har sænket øverste marginalskat. Jeg kan huske, da den lå på 73%...i dag er den vel på ca. 56%.


Hvor kan man læse noget om den empiri henne?

https://www.cepos.dk/abcepos-artikler/0028-veldokumenteret-at-lavere-topskat-har-positive-effekter-paa-arbejdsindsats-og-velstand/#

https://www.skm.dk/skattetal/analyser-og-rapporter/rapporter/2008/juni/rapport-om-skatternes-oekonomiske-virkning-stoev/i-teoretisk-og-metodisk-gennemgang-af-stoev-modellen-fortsat

http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:iiWvoMhiix8J:web.econ.ku.dk/ctk/PopularWritings/Kreiner_Skov_Topskat_selvfinansieringsgrad_og_velf%25C3%25A6rd_Sept2016.pdf+&cd=5&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-b-d

https://www.berlingske.dk/www.berlingske.dk/vismaendene-lavere-topskat-batter-langt-mindre-end-tidligere

Du kan sikkert selv google nogle flere.

De tre links du har leveret bakker på ingen måde det du siger op og det modviser heller ikke min påstand.

Dit link fra CEPOS er et partsindlæg og viderebringer deres velkendte standpunkt.

Linket til Skatteministeriet er en teoretisk gennemgang af en model. Det er lige det stikmodsatte af empiri. Det forklarer dog hvilken empiri der ligger til grund for deres antagelser - og jeg skal senere fortælle hvad der er galt med det.

Linket til Rockwool-fonden er ligeledes af teoretisk karakter.

Ca. 9% af de danske skatteydere betaler topskat. Af disse 9% har en ganske lille del mulighed for at bestemme deres arbejdstid. Eksempelvis undertegnede der, da jeg boede i Danmark, var et godt stykke over topskattegrænsen. Som så mange andre var jeg ansat på jobløn som betyder at man bliver betalt for 37 timer om ugen uanset hvor meget man arbejder. Meget få topskattebetalere har mulighed for betaling af overarbejde. Det skyldes at der i den høje løn allerede er en antagelse om at arbejde ekstra hvis det er nødvendigt.

Er det ikke over 20% der betaler topskat hvis man tager fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere?