Det er snarere livsfarligt for EU ikke at dæmme op for masseindvandringen
Jeg er sådan set enig. Men spørgsmålet er så hvordan man gør det.
Et interessant forslag jeg hørte i forbindelse med Trumps besøg til Danmark (åbenlyst før det blev aflyst) var hvorvidt man kunne kombinere NATO udgifter med udviklingsbidrag og institutionsopbygning i ikke-EU lande. Dermed sørge for at færre emigrerer mod Europa i første omgang. Et af argumenterne var, at det økonomisk ville give mere ´sikkerhed´ end en (lad os være ærlige) marginal stigning i NATO´s samlede militære udgifter. Et andet argument er, at det er nemmere for Tyskland at sluge en stigning i udviklingsbidrag frem for i militær. For Trump kunne det være en politisk sejr, at EU-landene endelig levede op til den indgåede aftale.
EU får ikke noget ud af at lukke lande som Etiopien, Sudan, Sydsudan, Somalia eller Eritrea ude, og lade dem forholde sig til deres egne problemer. Irak, Libyen og især Syrien er eksempler på hvad vi kan opleve, i Europa, hvis det hele kollapser. Mange søger bedre økonomiske muligheder, sikkerhed for sig selv og sin familie osv, og det kan jeg ærlig talt ikke bebrejde dem. Men hvis vi for alvor er interesserede i, at de ikke kommer til os, så må vi selvfølgelig sørge for at de bliver hvor de er, men jeg bryder mig ikke om at det skal løses med mure, krudt og snak om invasioner. USAs egen historie er et glimrende bevis på hvor langt mennesker kan og vil strække sig i søgen efter bedre forhold. I de nævnte lande bor der godt 150 millioner mennesker. Et meget konservativt skøn vil være, at 1/3 af disse, formentlig mange flere, ville tage til Europa i morgen, hvis de havde muligheden. Noget der selvfølgelig vil stige i forbindelse med hungersnød, borgerkrig, tørke eller whatever.
Hvor længe er vi tilfredse med at Tyrkiet fungerer som filter? Hvor længe gider Tyrkiet og tyrkerne finde sig i det?