Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg er også ambivalent. Jeg har principielt ikke et problem med mere overvågning i gadebilledet. Mit primære problem er hvem der administrerer overvågning, om det er digtalt eller mere traditionelt, som med kamera. Den sidste del finder jeg næsten mindst problematisk, hvis retningslinjerne ellers er tydelige. Sikkerhed og overvågning, uagtet formålet, er jo en gigantisk branche, og jeg er mildt bekymret for, at man ser en øget grad af privatisering flere steder.

Jeg har en kammerat, som er sikkerhedsansvarlig i en større koncern, som administrerer en mængde ejendomme. Relativt nyligt installerede de omkring 250 kameraer på et lokalt indkøbscenter, efter et par kedelige episoder. Norske regler tilsiger, at kameraovervågning kan lagres i 7 dage, eller 30 hvis man mener indholdet kan være af interesse for politiet. Her er der kameraer på parkeringspladser og i fællesområder, så til enhver tid ligger der omkring 42.000 timer på en server et sted. Vi snakker dårligt promiller som følges real time, og når der hentes ting ud, er det ret specifikt. Dertil kommer så et næsten tilsvarende antal timer fra de indviduelle butikker. Det rører mig ikke det fjerneste, især fordi reglerne er stramme.

Der er dog andre interessante tilfælde. På Coop-butikker i Norge, lagrer de information når dit medlemskort scannes. Typisk bruges dette til at udforme tilbud og den slags. I forbindelse med at der flere steder kommer selvbetjeningskasser, er der dog kommet flere funktioner ind. Her kan du blive taget i "tilfældige" kontroller. Har de mistanke om at du skulle være en tyveknægt, kan de dog gradere dig fra 1-5, mener jeg det er, hvor 5 hiver dig i hyppigere kontroller. Dette kan være begrundet, eller fordi du allerede er taget for butikstyveri. Den slags profilering er jeg ikke videre begejstret for, at Dorthe i den lokale Superbrugs skal have adgang til. Det samme er vel lidt når politiet scanner nummerplader, hvor der kan hives diverse noter ind, men bare i privat sektor.
Problemet er at videoovervågning er symptombehandling. Der er ikke noget belæg for at påstå at videoovervågning har nogen præventiv effekt overhovedet. Dog kan det være en hjælp i forbindelse med opklaring af en forbrydelse.

I øvrigt ikke fair at sammenligne overvågning i det offentlige rum med tjenester a la Alexa, da man med sidstnævnte selv har taget et aktivt valg.

Har de mistanke om at du skulle være en tyveknægt, kan de dog gradere dig fra 1-5, mener jeg det er, hvor 5 hiver dig i hyppigere kontroller. Dette kan være begrundet, eller fordi du allerede er taget for butikstyveri. Den slags profilering er jeg ikke videre begejstret for, at Dorthe i den lokale Superbrugs skal have adgang til. Det samme er vel lidt når politiet scanner nummerplader, hvor der kan hives diverse noter ind, men bare i privat sektor.

Men så stopper butikstyvene vel bare med at bruge deres Coop-kort?
"Kids, you tried your best and you failed miserably. The lesson is, never try." - Homer Simpson
Apropos effekten af masseovervågning, så var der en der postede dette på Jacob Mchangamas Twitter-væg:
https://pbs.twimg.com/media/EGb1kFdXUAABNOW.jpg:large
"Kids, you tried your best and you failed miserably. The lesson is, never try." - Homer Simpson
mens den anden vil sige, at du kan være ligeglad hvis du er uskyldig.


Ja, akkurat.
Jeg kan ikke begribe at man som almindelig borger uden kriminelle tilbøjeligheder, kan se et problem i at blive overvåget, så længe at der er regler for hvor og hvornår politiet mv. Må bruge disse oplysninger,
Såfremt det kan lette politiets arbejde og forøge opklaringshastigheden, kan det vel også spare politiet for nogle ressourcer, som deraf kan bruges andetsteds.

Emilie Meng-sagen bør vel bringes frem (Det er fra mit lokalområde og har derfor stor interesse). Hvis man havde haft videoovervågning ved alle større pladser eller veje, ville man have klaret den sag markant hurtigere, forestiller jeg mig.
Mere videoovervågning havde næppe hjulpet i Emilie Meng-sagen. For det første kan nummerplader yderst sjældent aflæses på videooptagelser - især ikke i mørke. Dernæst er det mange gange svært at se hvilket bilmærke der er tale om. For det tredje, så er det relativt nemt for en forbryder at sætte stjålne nummerplader på sin bil eller alternativt pille dem af.
"Kids, you tried your best and you failed miserably. The lesson is, never try." - Homer Simpson
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nu har jeg på intet tidspunkt nævnt Nummerpladegenkendelse, så hvorfor du lige hæfter dig ved dét, tør jeg ikke gisne om.
Hvis man havde optagelser af en bil der klokken 04 om natten var kørt på motorvejen i det område hvor Emilie Meng blev "fanget" Havde det naturligvis været interessant. Så mange biler kører der altså ikke i Korsør.

Det var i øvrigt ikke for at vi skulle tale dybdegående omkring Emilie Meng-sagen, men nærmere for at uddybe min holdning. Hvis den slags forbrydelser lettere kan opklares ved øget videoovervågning kan jeg ikke begribe at man kan være modstander.
"Hvis den slags forbrydelser lettere kan opklares ved øget videoovervågning kan jeg ikke begribe at man kan være modstander."

Fordi der er nogle, der hellere vil løse problemet, før det opstår. Overvågning er ren symptom-behandling.

Hvordan de havde forestillet sig at dybt kriminelle, mordere og lignende skulle kunne reddes, inden det gik galt for dem, bliver de dog aldrig nogensinde konkrete omkring.
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
"Problemet er at videoovervågning er symptombehandling. Der er ikke noget belæg for at påstå at videoovervågning har nogen præventiv effekt overhovedet"

- Enig i det første. Jeg synes i øvrigt det er et godt argument. Jeg har ikke dybere kendskab til data ifm. det forebyggende element ved overvågning, men det kriminalpræventive råd har skrevet lidt om det her:
https://dkr.dk/trygge-byer/fakta-om-tv-overvaagning/
Glidebaneargumentet vejer virkelig tungt i denne her sag, synes jeg.

Hvor frit er et menneske, hvis al færden, købshistorik, sygdomshistorik, genomet, kommunikation, osv. lagres, samles, kategoriseres og kan benyttes af tredjepart? Så er det til sidst kun tankerne der er frie, og er det et samfund der er rart at være i?

Et samfund hvor al menneskelig gøren og laden er kortlagt er for mig en ubehagelig tanke.

Derudover så er der vist ikke ét tidspunkt i historien, hvor samlinger af store mængder persondata ikke er blevet misbrugt på en eller anden facon. Jeg kan ikke se, hvorfor kommende magthavere ikke skulle gøre det samme.

Der er heller ikke langt til at forestille sig en situation, hvor en kommende arbejdsgiver kan bede en kandidat om at fremvise sine livsdata, for lige at tjekke, om vedkommende har googlet Horny Furry Asians lige rigeligt med gange til at blive ansat, eller om vedkommende har brugt lidt for mange skejser på pomfritter i Lalandia.


En lille kuriositet er i øvrigt, at GDPR giver dig mulighed for at bede om at få udleveret samtlige data som en virksomhed måtte have på dig. Herunder videoovervågning. Det tog DSB over 30 arbejdstimer at fremskaffe 20 minutters video af en person der benyttede S-toget fra bare en station til en anden.

Så hvis du eksempelvis er lidt knotten over mængden af æblemos i ketchuppen på Mols-linjen, så er hævnen kun en email væk. De SKAL udlevere samtlige optagelser hvor du figurerer, og samtidigt anonymisere samtlige andre der er på videoen. Optagelserne må i øvrigt ikke sendes til dig via mail (tredjepart) men skal leveres på en USB/krypteret enhed som du så får tilsendt direkte. Damn.
GDPR er en gave til jurister.

Alle er sikret arbejde!

Hurra!
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Annonce