Jeg føler mig krænket over, at hun føler sig krænket over dem, der føler sig krænket!
Snak
tirs 10. dec 2019
Ælkjaer
Det bliver lidt nørdet jura men nej det er ikke nødvendigvis dokumentfalsk hvis kontrakten er falsk. Det kræver forsæt dvs hun skal have skrevet sit navn bevidst for at forfalske dokumentet. Mao hvis hun har sat sin underskrift der ved en fejl er det ikke dokumentfalsk.
Men du har ret i at det kan være bedrageri hvis hun har brugt en kontrakt som bevis for en eu udgift selvom kontrakten angik noget andet men det kræver at hun har medvirket ved fremsendelsen til eu.
Eb kender godt juraen - de vinkler bare sagen. Carsten Norton er skarp, havde fornøjelsen af at chatte med ham under sagen mod Camilla Broe - endnu en skandale i det danske retssystem med domstolene i hovedrollen. Han var ikke i tvivl om sagen var forældet. Hvilket var ret oplagt for alle andre end vores magthavere.
Det bliver lidt nørdet jura men nej det er ikke nødvendigvis dokumentfalsk hvis kontrakten er falsk. Det kræver forsæt dvs hun skal have skrevet sit navn bevidst for at forfalske dokumentet. Mao hvis hun har sat sin underskrift der ved en fejl er det ikke dokumentfalsk.
Men du har ret i at det kan være bedrageri hvis hun har brugt en kontrakt som bevis for en eu udgift selvom kontrakten angik noget andet men det kræver at hun har medvirket ved fremsendelsen til eu.
Eb kender godt juraen - de vinkler bare sagen. Carsten Norton er skarp, havde fornøjelsen af at chatte med ham under sagen mod Camilla Broe - endnu en skandale i det danske retssystem med domstolene i hovedrollen. Han var ikke i tvivl om sagen var forældet. Hvilket var ret oplagt for alle andre end vores magthavere.
“Der var andre der trak mer' end jeg”
tirs 10. dec 2019
Men her er jeg lodret uenig. Forudsat de alle er opstillingsberittiget, selvfølgelig.
Vi har selv set herhjemme at forsøge at udelukke DF var en dårlig ide. I sverige virker det til at give bagslag at udelukke sveriges demokraterne.
Men så må vælgerne jo tage stilling til adfærden. Jeg er ikke i en vurdering af om det er klogt at nægte at diskutere med hende op til valget, blot at det må være folks eget valg, om de vil det - om det er klogt er en ting. Om det er en ret man har, ikke at gide svare hende, er noget andet.
Boomer by proxy.
Synes en stork er grim med langt næb.
tirs 10. dec 2019
Det fremgår ingen steder, at de øvrige studerendes modvilje mod at diskutere med hende primært relaterer sig til valgkampen. Det fremgår som en helt generel betragtning, hvor hændelserne under valgkampen så er et eksempel.
Hvis man ser på hendes profil på Facebook, har hun jo tydeligvis også identificeret gruppen der laver hærværk. De er aktive på insta:
https://www.instagram.com/kraenkelseskulturellememes/?hl=en
En flok bøhtosser som er overfølsomme på andres vegne, er næppe sigende for hele universitetet. Egentlig lader det til at de dårligt var klar over at det var valgkamp. En målrettet aktion fra et absolut fåtal af idioter.
Selv har hun tidligere talt positivt om Chicago-principperne, så det virker mest til at hun ser en anledning til at drive politik. At resultatet bliver lettere ironisk, på den komiske facon, har vel lidt med alderen at gøre.
Hvis man ser på hendes profil på Facebook, har hun jo tydeligvis også identificeret gruppen der laver hærværk. De er aktive på insta:
https://www.instagram.com/kraenkelseskulturellememes/?hl=en
En flok bøhtosser som er overfølsomme på andres vegne, er næppe sigende for hele universitetet. Egentlig lader det til at de dårligt var klar over at det var valgkamp. En målrettet aktion fra et absolut fåtal af idioter.
Selv har hun tidligere talt positivt om Chicago-principperne, så det virker mest til at hun ser en anledning til at drive politik. At resultatet bliver lettere ironisk, på den komiske facon, har vel lidt med alderen at gøre.
tirs 10. dec 2019
"Det lyder ret militant"
- Nej, det gør det altså ikke :) Det er hverken et militant eller et brøndforgiftende udsagn, at give udtryk for en fornemmelse for, at den man skriver til - naturligvis baseret på det indlæg, der besvares - er mindre interesseret i snakken. Det har du i øvrigt også vist i dit næste indlæg, ikke er tilfældet - det var bare ikke indgangsvinklen, den jeg reagerede på. Du behøver ikke at have paraderne oppe over for mig, jeg er ikke din fjende.
"Er det din påstand? I så fald, er jeg meget interesseret i at høre hvilke borgerlige idéer du henviser til. Dine stats understøtter så vidt jeg kan se ikke den påstand"
- Det er min opfattelse, at flere universitetsmiljøer derovre er på nakken af idéer, som udspringer fra borgerlige/konservative. Og det er det på baggrund af en række sager, hvor undervisere, studentergrupper osv., har været aktive i at besværliggøre eller undertrykke aktivitet fra samme grupper. Det er ligeledes min opfattelse, at mængden af ´aktiv intolerance´ (om man kan sige sådan), hvor holdninger rettet mod politiske opponenter, som veksles til adfærd, er større fra venstre mod højre end omvendt. Jeg vil sige med det samme, at min lille forretning - sådan, i det virkelige liv - takket være endnu en fornemmelse, nemlig for et hul i markedet, er eksploderet i år, og jeg har derfor ikke på nuværende tidspunkt tiden til at grave links frem i en uendelighed, vurdere dem ift. ´kontralinks´ (skulle du poste sådanne) osv. I en optimal verden, når vi kommer over på den anden side af både julemåned og mange virksomheders projektår, kan vi godt finde en dag og workshoppe os frem til et eller andet, som giver mening for os begge. Det kunne endda blive helt hyggeligt :)
Så kunne vi også gå i dybden med din 4-punkts-kritik af mit indlæg. Lige nu vil jeg ikke bevæge mig længere ned i snakken end dig, og blot kommentere overordnet.
"1 og 2. Der har altid været identitetspolitik. Den er bare blevet mere eksplicit"
- Enig i begge dele. Min opfattelse er dog, at netop dens mere eksplicitte udtryk, og en væbning gennem intersektionelle forståelser for rettigheder og sammes vægt, er medvirkende til at skabe en kløft, som kan trække tæppet væk under den fælles grund, mennesker af forskellig observans står på.
"3. Jeg kan heller ikke se at kløften er på fremmarch i DK"
- Vi er også en del år bagud. Men jeg tror det handler om, hvad man mener er en kløft, og hvor man ser sprækker, som kan blive til det. I min verden skabes der kløfter, når man går fra 0 til 100 på et splitsekund, i mødet med anderledes holdninger. Anklager om racisme og fordomme eller beskyldninger om, at den anden er voldtægtsapologet eller landsforræder, ser jeg både jævnligt og oftere end tidligere. Og det er ikke godt for ret meget, andet end at pleje interesserne for den konfliktsøgende ´in-group´, man nu en gang identificerer sig med. Ej heller er det godt for ret meget andet, når man sætter sig selv i centrum for sine omgivelser og forventer at blive plejet af særlige vilkår. Det hænger delvist sammen med punkt 4.
"Her er det en god idé at skelne mellem en kløft der er opstået på baggrund af at nogle bliver dårligt behandlet, vs. en kløft der er opstået på baggrund at nogle har opfundet at nogle bliver dårligt behandlet"
- Enig, og det kan, selvom man forsøger at opstille konkrete rammer, nærmest kun føre til subjektive tolkninger af rimelighed. Hvornår er det rimeligt at føle sig dårligt behandlet, hvem er skyld i det, hvad er bevæggrundene for det og hvad skal konsekvenserne være? Er det rimeligt at føle sig dårligt behandlet, hvis man på baggrund af sin etnicitet, nægtes adgang til nattelivet? Er det rimeligt at føle sig dårligt behandlet, hvis man på baggrund af sin etnicitet, finder en linje i "den danske sang er en ung, blond pige" ekskluderende? Min tolkning (som er hhv. ja og nej) er ikke videre interessant, omfang og ´stretch´ af sager er dog, og det er formentlig her, vi to finder en del af vores uenighed.
Apropos in-groups og stretch (jeg modtager meget gerne de danske varianter), skabes der også kløfter i disse, som derfor bryder sammen og opstår i forskellige nye varianter, som kan have svært ved overhovedet at tolerere hinanden. Et eksempel på dette er feminisme og kvindesport, hvor grupper indenfor hhv. L (og ikke-lesbiske L´er, som nogen argumenterer for) på den ene side og T og Q på den anden i LGBTQ-miljøerne, har mildest talt modstridende interesser. Det er ikke, fordi jeg har aktier i lige præcis de sager, men jeg synes det er gode eksempler på, hvordan identitetspolitik bliver genstand for kløfter, som jeg ikke mener tjener nogen sager.
"Den understøtter ikke at verbale udtryk må opfattes som fysisk vold og derfor må besvares sådan"
- Det mener jeg, den gør, eller i hvert fald kan gøre. Men tiden er rendt fra mig her til formiddag, så jeg må uddybe senere.
- Nej, det gør det altså ikke :) Det er hverken et militant eller et brøndforgiftende udsagn, at give udtryk for en fornemmelse for, at den man skriver til - naturligvis baseret på det indlæg, der besvares - er mindre interesseret i snakken. Det har du i øvrigt også vist i dit næste indlæg, ikke er tilfældet - det var bare ikke indgangsvinklen, den jeg reagerede på. Du behøver ikke at have paraderne oppe over for mig, jeg er ikke din fjende.
"Er det din påstand? I så fald, er jeg meget interesseret i at høre hvilke borgerlige idéer du henviser til. Dine stats understøtter så vidt jeg kan se ikke den påstand"
- Det er min opfattelse, at flere universitetsmiljøer derovre er på nakken af idéer, som udspringer fra borgerlige/konservative. Og det er det på baggrund af en række sager, hvor undervisere, studentergrupper osv., har været aktive i at besværliggøre eller undertrykke aktivitet fra samme grupper. Det er ligeledes min opfattelse, at mængden af ´aktiv intolerance´ (om man kan sige sådan), hvor holdninger rettet mod politiske opponenter, som veksles til adfærd, er større fra venstre mod højre end omvendt. Jeg vil sige med det samme, at min lille forretning - sådan, i det virkelige liv - takket være endnu en fornemmelse, nemlig for et hul i markedet, er eksploderet i år, og jeg har derfor ikke på nuværende tidspunkt tiden til at grave links frem i en uendelighed, vurdere dem ift. ´kontralinks´ (skulle du poste sådanne) osv. I en optimal verden, når vi kommer over på den anden side af både julemåned og mange virksomheders projektår, kan vi godt finde en dag og workshoppe os frem til et eller andet, som giver mening for os begge. Det kunne endda blive helt hyggeligt :)
Så kunne vi også gå i dybden med din 4-punkts-kritik af mit indlæg. Lige nu vil jeg ikke bevæge mig længere ned i snakken end dig, og blot kommentere overordnet.
"1 og 2. Der har altid været identitetspolitik. Den er bare blevet mere eksplicit"
- Enig i begge dele. Min opfattelse er dog, at netop dens mere eksplicitte udtryk, og en væbning gennem intersektionelle forståelser for rettigheder og sammes vægt, er medvirkende til at skabe en kløft, som kan trække tæppet væk under den fælles grund, mennesker af forskellig observans står på.
"3. Jeg kan heller ikke se at kløften er på fremmarch i DK"
- Vi er også en del år bagud. Men jeg tror det handler om, hvad man mener er en kløft, og hvor man ser sprækker, som kan blive til det. I min verden skabes der kløfter, når man går fra 0 til 100 på et splitsekund, i mødet med anderledes holdninger. Anklager om racisme og fordomme eller beskyldninger om, at den anden er voldtægtsapologet eller landsforræder, ser jeg både jævnligt og oftere end tidligere. Og det er ikke godt for ret meget, andet end at pleje interesserne for den konfliktsøgende ´in-group´, man nu en gang identificerer sig med. Ej heller er det godt for ret meget andet, når man sætter sig selv i centrum for sine omgivelser og forventer at blive plejet af særlige vilkår. Det hænger delvist sammen med punkt 4.
"Her er det en god idé at skelne mellem en kløft der er opstået på baggrund af at nogle bliver dårligt behandlet, vs. en kløft der er opstået på baggrund at nogle har opfundet at nogle bliver dårligt behandlet"
- Enig, og det kan, selvom man forsøger at opstille konkrete rammer, nærmest kun føre til subjektive tolkninger af rimelighed. Hvornår er det rimeligt at føle sig dårligt behandlet, hvem er skyld i det, hvad er bevæggrundene for det og hvad skal konsekvenserne være? Er det rimeligt at føle sig dårligt behandlet, hvis man på baggrund af sin etnicitet, nægtes adgang til nattelivet? Er det rimeligt at føle sig dårligt behandlet, hvis man på baggrund af sin etnicitet, finder en linje i "den danske sang er en ung, blond pige" ekskluderende? Min tolkning (som er hhv. ja og nej) er ikke videre interessant, omfang og ´stretch´ af sager er dog, og det er formentlig her, vi to finder en del af vores uenighed.
Apropos in-groups og stretch (jeg modtager meget gerne de danske varianter), skabes der også kløfter i disse, som derfor bryder sammen og opstår i forskellige nye varianter, som kan have svært ved overhovedet at tolerere hinanden. Et eksempel på dette er feminisme og kvindesport, hvor grupper indenfor hhv. L (og ikke-lesbiske L´er, som nogen argumenterer for) på den ene side og T og Q på den anden i LGBTQ-miljøerne, har mildest talt modstridende interesser. Det er ikke, fordi jeg har aktier i lige præcis de sager, men jeg synes det er gode eksempler på, hvordan identitetspolitik bliver genstand for kløfter, som jeg ikke mener tjener nogen sager.
"Den understøtter ikke at verbale udtryk må opfattes som fysisk vold og derfor må besvares sådan"
- Det mener jeg, den gør, eller i hvert fald kan gøre. Men tiden er rendt fra mig her til formiddag, så jeg må uddybe senere.
Redigerettirs 10. dec 2019
@Matias,
Jeg er ved at færdiggøre en artikel, så jeg tror vil skære ind til benet her, og gå et skridt tilbage fra min sokratiske metode, for i stedet at være lidt mere konkluderende.
Jeg har læst hele dit indlæg, men dette citat udtrykker essensen meget godt:
Lad mig for diskussionens udviklings skyld gå med på antagelsen at identitetspolitikken er blevet mere eksplicit i DK, og at dette på en eller anden måde står i sammengæng med en nyligt opstået kløft mellem mennesker af forskellig observans. Lad os antage at denne kløft pt. er større end hvad den har været de seneste - lad os sige - mindst 25 år.
Så er der følgende spørgsmål:
- Er kløften et en direkte konsekvens af at visse grupper praktiserer identitetspolitik?
Det er ikke for mig åbentlyst hvordan identitspolitik i sig selv kan have sådanne konsekvenser. Hvis jeg som debattør fremfører at bilister er en marginaliseret gruppe i København, så inddrager jeg givetvis en identitetspolitisk tilgang. Men, der er intet i den pågældende intersektionalitet der fordrer nogen kløft. En mulig kløft afhænger herfra af hvordan modparten reagerer på den, og hvordan der bliver rereageret på reaktionen.
Men sådan vil det være for alle uenigheder. Der er for mig at se intet ved identitetspolitik i sig selv fordrer kløftdannelse.
Derudover, nogle kløfter simpelthen bare uundgåelige. Men det betyder stadig ikke at det er identitetspolitikkens skyld at de opstår. Når den første person råber vagt i gevær, og bemærker at slaver faktisk er mennesker, så vil det forudsigeligt medføre en reaktion fra grupper der har noget at miste nåt magtfulde mennesker pludselig mener slavernes hensyn skal varetages. Men, skylden for dette, ligger hos selve uretfærdigheden, ikke hos dem der endelig anerkender problemet. At optage standpunktet "identitetspolitik er problemet", er også en til tider grim metaisering der har til formål at man undgår at forholde sig til problemerne, men i stedet forsøger at dæmonisere nogle der kaster lys på grupper der potentielt kan have en oprigtig anke.
Så hjælper det heller ikke at man kan være ekstremt selektiv mht. hvad der bør tælle som identitetspolitik, som jeg ser det værende tendensen hos dem der oftest er meget kritisker overfor den slags.
Hvis man vil undgå kløftdannelse, så burde man undgå strategien om dæmoniseringen af identitespolitikken, og i stedet arbejde på at vise at den relevante gruppe ikke er en gruppe man bør tage hensyn til, eller at den faktisk slet ikke bliver dårligt behandlet.
:::hvis der er enkelte dele af dit indlæg du gerne vil have jeg forholder mig konkret til, så bemærk det lige. Jeg forsøgte at koge det ned, men har mulighvis overset vigtige pointer.
Jeg er ved at færdiggøre en artikel, så jeg tror vil skære ind til benet her, og gå et skridt tilbage fra min sokratiske metode, for i stedet at være lidt mere konkluderende.
Jeg har læst hele dit indlæg, men dette citat udtrykker essensen meget godt:
Min opfattelse er dog, at netop [at identitetspolitikkens...] mere eksplicitte udtryk, og en væbning gennem intersektionelle forståelser for rettigheder og sammes vægt, er medvirkende til at skabe en kløft, som kan trække tæppet væk under den fælles grund, mennesker af forskellig observans står på.
Lad mig for diskussionens udviklings skyld gå med på antagelsen at identitetspolitikken er blevet mere eksplicit i DK, og at dette på en eller anden måde står i sammengæng med en nyligt opstået kløft mellem mennesker af forskellig observans. Lad os antage at denne kløft pt. er større end hvad den har været de seneste - lad os sige - mindst 25 år.
Så er der følgende spørgsmål:
- Er kløften et en direkte konsekvens af at visse grupper praktiserer identitetspolitik?
Det er ikke for mig åbentlyst hvordan identitspolitik i sig selv kan have sådanne konsekvenser. Hvis jeg som debattør fremfører at bilister er en marginaliseret gruppe i København, så inddrager jeg givetvis en identitetspolitisk tilgang. Men, der er intet i den pågældende intersektionalitet der fordrer nogen kløft. En mulig kløft afhænger herfra af hvordan modparten reagerer på den, og hvordan der bliver rereageret på reaktionen.
Men sådan vil det være for alle uenigheder. Der er for mig at se intet ved identitetspolitik i sig selv fordrer kløftdannelse.
Derudover, nogle kløfter simpelthen bare uundgåelige. Men det betyder stadig ikke at det er identitetspolitikkens skyld at de opstår. Når den første person råber vagt i gevær, og bemærker at slaver faktisk er mennesker, så vil det forudsigeligt medføre en reaktion fra grupper der har noget at miste nåt magtfulde mennesker pludselig mener slavernes hensyn skal varetages. Men, skylden for dette, ligger hos selve uretfærdigheden, ikke hos dem der endelig anerkender problemet. At optage standpunktet "identitetspolitik er problemet", er også en til tider grim metaisering der har til formål at man undgår at forholde sig til problemerne, men i stedet forsøger at dæmonisere nogle der kaster lys på grupper der potentielt kan have en oprigtig anke.
Så hjælper det heller ikke at man kan være ekstremt selektiv mht. hvad der bør tælle som identitetspolitik, som jeg ser det værende tendensen hos dem der oftest er meget kritisker overfor den slags.
Hvis man vil undgå kløftdannelse, så burde man undgå strategien om dæmoniseringen af identitespolitikken, og i stedet arbejde på at vise at den relevante gruppe ikke er en gruppe man bør tage hensyn til, eller at den faktisk slet ikke bliver dårligt behandlet.
:::hvis der er enkelte dele af dit indlæg du gerne vil have jeg forholder mig konkret til, så bemærk det lige. Jeg forsøgte at koge det ned, men har mulighvis overset vigtige pointer.
ons 11. dec 2019
Hvorfor er forsvarsministeriets departementschef, Ahrenkiel, ikke røget ud på røv og albuer efter at have tilbageholdt oplysninger for nu to ministre om rigsrevisionens undersøgelse af forsvarsministeriets ejendomsadministration?
Jeg er ikke ude efter at slå på Trine Bramsen, selvom det luner. Men hvad er det for et spil, jeg ikke kan gennemskue, og som gør at Ahrenkiel stadig er i jobbet til trods for tilsyneladende at være uegnet til jobbet?
Jeg er ikke ude efter at slå på Trine Bramsen, selvom det luner. Men hvad er det for et spil, jeg ikke kan gennemskue, og som gør at Ahrenkiel stadig er i jobbet til trods for tilsyneladende at være uegnet til jobbet?
ons 11. dec 2019
Bramsen har jo ikke nogen ministererfaring fra tidligere så hun har nok vurderet at det er bedst at beholde en departementschef som har været i jobbet længe.
From where you are now i dont think you can go wrong.
Redigeretons 11. dec 2019
Ministeriet og journalisterne fortæller os nada. Som i 0. En sag fra 2016 er politianmeldt. Og så er der en sag fra 2018. Men hvad er problemet ? Hvilke procedurer er ikke ok ? Vi får absolut ingen informationer og journalisterne som er et fedt med administrationen er angst for at gå til stålet fordi de ikke får oplysninger længere. Det sker igen og igen. Senest med Arne Broe sagen hvor Ekko har indrømmet at de blot kolpateter ministeriets info.
Mærkeligt at folk ser op til Assange og Trump ikke? Lol
Danske medier er totalt værdiløse. Det lykkedes mig at presse DR til at offentliggøre årsagen til iraker-aktionen der lagde Danmark ned men medierne gør intet fordi de er myndighedernes forlængede arm.
Mærkeligt at folk ser op til Assange og Trump ikke? Lol
Danske medier er totalt værdiløse. Det lykkedes mig at presse DR til at offentliggøre årsagen til iraker-aktionen der lagde Danmark ned men medierne gør intet fordi de er myndighedernes forlængede arm.
“Der var andre der trak mer' end jeg”